Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Owlboy

Owlboy

Owlboy udkom, efter ni års udvikling, til PC i 2016. Nu er det blevet konsollernes tur, og Magnus er parat til at anmelde.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Platforming som genre, som central mekanik og som kreativt fundament har været en dominerende kraft i spilbranchen så længe den har eksisteret. De ældste af os forelskede sig i den lille italienske blikkenslager i det første Super Mario Bros., og de helt yngste af os er netop blevet introduceret for selvsamme karakter i Super Mario Odyssey. Det siger en del om forkærligheden for platforming. Heldigvis er der igennem tiden blevet produceret platformere der ikke nødvendigvis involverer den lille Nintendo-maskot, men ikke desto mindre er de værd at fejre. Rayman Origins, Super Meat Boy, 1001 Spikes og nu Celeste - genren lever i bedste velgående, og nu ankommer en af de måske bedste moderne platformspil til konsollerne, et der måske har bevæget sig under mange spilentusiasters radarer. I dag skal vi fejre Owlboy, en vaskeægte triumf.

Hvis du allerede har stiftet bekendtskab med D-Pad Studios' hædrede spil, så er det fordi at det allerede udkom for halvandet år siden på PC, og selvom 2016 var sprængfyldt med stærke udgivelser formåede den beskedne platformer alligevel at hive stærke anmeldelser ind. Nu ankommer spillet til en række andre maskiner, deriblandt Nintendo Switch. Men Owlboy fortjener at blive nævnt i rosende vendinger i flere omgange, ikke bare fordi udviklerne bag brugte over ni år på at få det ud af døren, men fordi det både er blandt de bedste moderne platformspil, og at det netop kan mænge sig med de moderne klassikere der nævnes i ovenstående afsnit.

Owlboy
OwlboyOwlboyOwlboy

Ved første øjekast har Owlboy charme så det knager, og åbner med både vidunderlig melodiøs musik, skarp retro-grafik og stilistisk selvsikkerhed, og du introduceres for din hovedkarakter, Otus, som er en slags uglekriger. Uglerne har beskyttet verden, som nu bare er svævende øer oppe blandt skyerne, imod ondsindede pirater, men nu er den for alvor i fare, så derfor må Otus forlade sin trygge landsby, og begive sig ud på en farefuld færd. Det er måske et ganske banalt set-up, men de mange års udvikling gør sig tydelige fra allerførste billede - der er kælet for detaljerne her, og bruger du et ekstra sekund på at observere det der uden tvivl er et produkt af rendyrket kærlighed, har du en ganske storslået oplevelse i vente.

Selvom Owlboy måske ankommer i skikkelsen af en simpel platformer, så smider spillet hurtigt forklædningen og afslører sig selv som noget ganske andet ret hurtigt. Otus kan selv både bevæge sig på de mange platforme, og hoppe med relativ lethed imellem dem, og han kan da også flyve, men spillets hemmelighed ligger ikke i Otus' egne evner, men i hans kompagnoners. Ret hurtigt introduceres du for en række sidekarakterer, der alle ønsker at hjælpe Otus med at holde piraterne stangen, og det gør de ved at lade ham samle dem op. Når han gør det, ændrer spillet karakter markant, og opfører sig mere som en slags "shoot-'em-up" end en platformer. Tænk Sine Mora og Ikaruga, så har du en ganske præcis idé om præcis hvordan spillet ændrer form og karakter. Heldigvis slipper Owlboy aldrig sin platformidentitet, og selvom du eksempelvis bær rundt på én der skyder, så skal du stadig bruge bevægelse, placeringer og timing til at løse de gåder og puslespil du møder på din vej. Ikke bare det, der er en række forskellige kompagnoner at låse op for, der alle ændrer din tilgang de fjender og udfordringer du præsenteres for.

Owlboy
OwlboyOwlboyOwlboyOwlboy