Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
anmeldelser
Deep Rock Galactic

Deep Rock Galactic

Sebastian har leget med dværge, krystaller og minedrift i det nye danske spil Deep Rock Galactic og han er kommet begejstret tilbage fra undergrunden.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Innovation og nytænkning er svære størrelser, som kræver at man kaster sig i friske retninger og udfordrer hverdagens rutiner og vanetænkning. Spilbranchen har sin andel af genkendelige rutiner i form af store årlige udgivelser af forskellige sportsspil for eksempel, hvor nye elementer er til at overse, og eneste iøjnefaldende elementer er et nyt årstal i slutning af spiltitlen. I den anden ende af spektret kommer der til tider spiltitler ud, som vender tingene på hovedet, og sprudler af ideer og ny energi. Sådanne satsninger kan ende elegant med salgstal i Minecraft-ligaen, eller som eklatante maveplaskere, der hurtigt forsvinder ud i glemslen.

Det var med store forventninger, at jeg hentede det nye spil Deep Rock Galactic ned på harddisken på min Xbox One. Udover et håb om innovation, så var min iver også forbundet med det faktum, at vi her har at gøre med et dansk spil. Det danske firma Ghost Ship Games er bagmændene, og selvom man måske burde forsøge at glemme det, mens man leger spilanmelder, så giver det altid ekstra begejstring, når man kan skimte et lille dannebrog koblet op på nye spiludgivelser.

Spillet Deep Rock Galactic er endnu alene ude i et såkaldt prerelease build, og man kan udover Xbox One også finde det på Steam til PC-folket. Det spændende er netop her, at man faktisk kan spille sammen på tværs af de to platforme, hvilket giver fin mening med netop dette spil. Fundamentet for legen er, at man skal samarbejde i spillet, og der er ingen konkurrenceelementer, som vil kunne skævvride spiloplevelsen på tværs af platformene. Det hele starter ud med, at man samler et hold med op til fire andre spillere, hvorefter det går mod undergrunden. Dig in boys!

Deep Rock Galactic
Deep Rock GalacticDeep Rock GalacticDeep Rock GalacticDeep Rock Galactic

Minedrift er en hård arbejdskarriere. Dette bliver i Deep Rock Galactic forstærket af, at de underjordiske grotter er pakket med alskens monstre og fjendtlige skabninger. De er på ingen måde tilfredse med at I kommer på tur, så de har udset sig jer, som en del af en velafbalanceret diæt. Dette kommer dog ikke bag på dit team af fire dværge, hvor alle som en, er bevæbnet til tænderne. Der er fire forskellige klasser, som man kan spille med: Engineer, Gunner, Driller og Scout, som alle har unikke evner. Et velafbalanceret team er trin et i succes i minebranchen, åbenbart. Forhistorie er der ikke meget af, men det er heller ikke der spillet vil hen.

Vores færd mod rigdom og succes starter på en form for rumstation, hvor man i førstepersonsperspektiv render rundt og forbereder færden mod undergrunden. Imellem missionerne kan man her muntre sig med alt fra en jukebox over til mere relevante sysler i form af opgraderinger af ens udstyr. Når alle er parate, skydes man mod den mørke undergrund i jagten på forskellige værdifulde råstoffer. Det visuelle springer hurtigt frem her, da der er forbasket mørkt nede under jorden. Mørket kan fjernes ved at kaste små lysende lygter. Disse har en begrænset levetid, hvilket skaber illusionen af, at man hele tiden er ude på ukendt terræn. Grotterne er fyldt med farver, og spillet mellem disse og så det naturlige mørke er helt fantastisk. Det virker allerede spændende og nyt her - endda inden alt det sjove begynder.

Deep Rock Galactic
Deep Rock GalacticDeep Rock GalacticDeep Rock GalacticDeep Rock Galactic