Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
The Forest

The Forest

Endnight Games' ambitiøse kombination af basebyggeri og gyserspil er endelig ude af Early Access, og vi har bedt Claus om at anmelde...

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Har du nogensinde overvejet, hvordan det ville være at være med i et Bear Grylls-program? At overleve på en tropeø, skaffe mad hver dag, og beskytte sig selv imod vilde dyr og insekter. Så er The Forest lige noget for dig. Eller, så er dele af spillet noget for dig, for her skal du såmænd også lige smide kannibaler og mutanter med i gryden, så får du en ret speciel stuvning, som måske ikke falder i alles smag. The Forest har i mange år været i Early Access på Steam, og nu har spillet så nået version 1.0, og er klar til en fuld udgivelse. Spillet er lavet af Endnight Games,og kan fås til PC lige nu, og PS4 om ikke alt for længe.

The Forest starter med at man er ombord på et fly, og alt er godt. Man sidder ved siden af sin søn, og pludselig bryder helvede løs. Der følger er et halvt minuts total kaos, mens flyet styrter til jorden, og så bliver alt sort. Når man vågner igen, er et væsen klædt i rødt blod ved at tage ens søn, og lidt efter vågner man op på gulvet i den nu totalt havarerede flyvemaskine. Her starter spillet så, og selvom der måske bliver lagt op til lidt narrativ dybde igennem den intro jeg lige har beskrevet, så udgør det faktisk det meste af den historie spillet indeholder, hvilket er lidt synd, da det kunne have været en fed præmis for en rigtig god fortælling. Det er bare ikke det spillet fokuserer på. I stedet er det overlevelse, og historien er der bare for at give en noget at lave på øen. Det er ikke kontekst, så meget som den kun eksisterer for at få dig igang.

Historien er kort fortalt, at man leder efter sin søn. Spillet stiller så også krav om, at man skal undersøge forskellige dele af øen, og bygge visse ting, som gør at man kan overleve. Historien er det man selv gør den til, og det skal man som spiller vænne sig til. Som eksempel fandt jeg hurtigt et telt ved stranden, som jeg kunne sove i under min første nat på øen. Den næste dag vågner jeg ved synet af nogle underlige abeagtige væsner, som rendte meget hurtigt rundt på alle fire. Det var mildest talt "creepy", og lyden af deres grynten gav mig myrekryb. Dagen efter bestemte jeg mig for at finde ud af, hvor disse væsner kom fra, så jeg tog noget kød i lommen, og begav mig på opdagelse. Det varede ikke længe inden jeg fandt en primitiv by, som var beboet af disse væsner. Jeg holdt mig på afstand, men de bizarre mennesker fandt mig og angreb mig. Jeg ramte jorden, og det næste jeg oplevede, var at jeg hang med hovedet nedad i en hule. Jeg skar mig selv fri, og tændte min lighter. Jeg var i en klam og dyster hule, og gulvet var fyldt med kufferter og fra loftet, hang der mindre heldige passagerer fra det fly jeg var på. Jeg fandt så ud af hulen og tilbage til min lejr, og så indså jeg vigtigheden af at bygge et forsvar i min lejr. Det var en fed oplevelse, men oplevelser som den, jeg har beskrevet, sker desværre for sjældent. Netop denne sekvens er nemlig designet til at eksistere i forlængelse af den frihed spillet tilbyder, men det er en hårfin balance, og sådan noget kom bare ikke igen.

The Forest
The ForestThe ForestThe ForestThe Forest

Historien, er som sagt, ikke det mest fremtrædende aspekt af spillet, og fokusset er mere på den mekaniske nydelse der er i at leve, eksistere, overleve og ikke mindst bekæmpe de andre beboere. Når man har fundet vej ud af hulen, så handler det mere om overlevelse, og man skal finde ressourcer, som man kan bygge forskellige fastsatte konstruktioner med. Det er alt fra små huse til diverse fælder, som man kan stille op. Man har en overlevelseshåndbog, som fungerer som menu for disse byggerier. Man stiller så en gennemsigtig skitse op på jorden, og så skal man finde de ressourcer, som man skal bruge til at bygge. Det vigtigste er træ og man starter spillet med en glimrende økse, som man kan fælde de store træer med. Disse kommer ikke igen, så man skal hele tiden længere og længere væk fra ens base for at finde træ. Dette er en fed feature, som man kan slå fra, hvis man vil have et nemmere spil. Så spillet har en ret realistisk følelse, hvad det angår. Men som bekendt er man naturligvis ikke alene, så ét er at bygge fordi det er sjovt, og noget andet er at det er absolut nødvendigt for at overleve. Disse kannibaler bliver hurtigt aggressive, og kommer efter dig ret hyppigt, så derfor er et godt forsvar en god ide. Dette giver spillet en kant, som sætter det over en normal overlevelsessimulator, og det er fedt. Problemet er bare at der ikke er meget mere i spillet. Jeg har i min gennemspilning kun mødt tre forskellige slags væsner, og de bliver hurtigt forudsigelige. Der er ikke nogen farlige vilde dyr at passe på, der er kun kannibalerne, og selvom de kommer tit hvis man ikke tænker over hvor man placerer sin lejr, så møder man dem sjældent, hvis overhovedet, hvis man placerer sin lejr rigtigt. I den situation handler spillet bare om at overleve, og der er rigeligt med føde og vilde dyr, til at man sagtens kan overleve længe. Det gjorde for mig, at jeg begyndte at kede mig ret hurtigt. Derfor gik jeg på opdagelse på øen.

Der er et enormt problem i spillet, og det er at man ikke har et kort fra starten af. Man kan heldigvis se sin base, symboliseret med et hus-ikon, lige meget hvor man er, men alle andre ting på kortet må man gætte sig til. Jeg havde i princippet opgivet kortet, og tænkte at det ikke fandtes, da jeg faldt ned af en skrænt og døde. I den tidligere nævnte hule som jeg vågnede op i, lå der så et kompas, og et kort og jeg tænkte; "Skal man virkelig lade sig dø, for at få noget så vitalt som et kort?" Det er et vildt underligt designvalg, og har man spillet spillet uden at dø, kunne det være, at man aldrig ville find kortet. Lykkedes det at finde kortet bliver spillet noget sjovere, hvis man gerne vil udforske, men man skal bare vide, at det er meget farligt at stikke næsen for langt frem. Dør man anden gang, så er det nemlig game over. Heldigvis kan man gemme ved sit hus. Er man heldig nok til at overleve længe nok til at udforske de mange huler, så finder man måske ud af, hvad der er sket med ens med passagerer og måske finder man sin søn igen. Øen er smuk, og forvilder man sig nordpå på sin opdagelsesrejse, så vil man også opleve sne og bjerge. Øen byder på flere forskellige slags områder, og det er da ganske fint, men interaktionen er begrænset, udover at bygge naturligvis, og det gør man som regel tilbage ved lejren.

Spillet kører på Unity-grafikmotoren, og det ser godt ud, overraskende godt ud faktisk. Landskabet er smukt lavet, og stemningen er fabelagtig. Jeg oplevede for eksempel flere rigtig flotte solopgange, som gjorde mig helt målløs. De få væsner i spillet er ret smukt lavet, men også en smule primitive og stive at se på, men det fungerer. Jeg synes det er et flot spil generelt, men man kan godt mærke, at spillet er lavet med et mindre budget, hvilket er en charme i sig selv. Det er ganske overraskende at Endnight har kunne få The Forest til at se ud som det gør, og at det hakker hist og her, og har lidt skæve teksturer en gang imellem - det er til at se igennem fingre med.

The Forest
The ForestThe ForestThe ForestThe Forest

Musik er der dog ikke meget af, men naturens lyde er i højsædet. Det føles lidt som om at man befinder sig på en tropeø, med alle de lyde man nu forventer. De skumle kannibaler bryder dog denne idyl, idet de kommer efter dig med øreskærende skrig, og man bliver helt urolig når man hører dem. Fuglene kvinder og mågerne skriger, men meget mere lyd indeholder spillet ikke.

Man kan også spillet kooperativt hvis man er flere, og her bliver spillet noget sjovere, da man kan bygge baser med sine venner. Det er helt klart her man finder den største nydelse af spillet, og jeg vil anbefale at spille The Forest på denne måde. Der er ingen særlige co-op features at nævne, men spillets struktur låner sig selv godt til denne opsætning.

Så alt i alt er The Forest et interessant bekendtskab, med en masse spændende ideer, men det virkede ikke rigtigt for mig i længden. Spillet har for lidt indhold til at det kunne fange min opmærksomhed i længden, men kan man finde nogen at spille sammen med, åbner der sig helt nye muligheder.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
View comments
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Fed verden, flot grafik, mange muligheder for basebygning, solid multiplayer.
-
Underlige designvalg, forglemmelig historie, ganske ensformigt, ikke nok indhold.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

The ForestScore

The Forest

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Endnight Games' ambitiøse kombination af basebyggeri og gyserspil er endelig ude af Early Access, og vi har bedt Claus om at anmelde...

The Forest forlader Early Access

The Forest forlader Early Access

NYHED. Skrevet af Mikael Jensen

Early Access startede som et interessant koncept, hvor spillerne kunne få tidlig adgang til spil som er under udvikling, men desværre har flere spil, deriblandt DayZ,...

The Forest på vej til PlayStation 4

The Forest på vej til PlayStation 4

NYHED. Skrevet af Lee West

Vi er flere, der synes ganske godt om PC-spillet, og Gamereactors Magnus har tidligere blogget om det uhyggelige PC-spil, her skrev han blandt andet: The Forest er et...

Indlæser mere indhold