Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Pokémon Quest

Pokémon Quest

Et direkte fornedrende og fornærmende bidrag til spilserien om de nuttede lommemonstre.


Facebook
TwitterReddit

Ordet Pokémon har været på alles læber, siden det sekund Nintendo annoncerede deres Switch-konsol. Nu er tiden oprundet, og selvom der er svært delte meninger om de forestående bidrag til serien, i form af Pokémon Let's Go! Pikachu og Pokémon Let's Go! Eevee, har vi trods fået forsikring om at et kernespil i serien kommer i 2019. Indtil alle tre rammer hylderne, kan man så passende bruge ventetiden på Pokémon Quest. Eller nok snarere, spilde tiden. Pokémon Quest ramte Nintendo eShop uden den store fanfare, og er skabt som et... ja, hvad er Pokémon Quest egentlig? Med et udseende som Minecraft og et gameplay (eller mangel på samme) som Miitomo, kan det vel næppe beskrives som andet end et spil lavet udelukkende med tidsfordriv som hovedmotiv, og ulækker profittering som skjult motiv.

Spillet går dog hele vejen for at afvæbne de skumle skygger, der lurer om hjørnet, men lad os nu bare være ærlige, og kalde en spade for en spade - Pokémon Quest er ikke bare sølet ind i mikrotransaktioner, det er også det mest ikke-Pokémon-agtige Pokémon-spil, der nogensinde har gravet sig op af en virtuel papirkurv og set dagens lys. Jeg har efterhånden forsøgt mig med næsten alle kernespil i Game Freaks elskede strategiske rollespilsunivers. Jeg skamspillede Pokémon Snap på Nintendo 64 og ligeså Pokémon Colosseum. Dertil faldt jeg med begge ben ned i kortspillet også - både det fysiske og den virtuelle udgave - fordi alle havde én ting til fælles; det var de søde, seje, sjove, vilde, voldsomme monstre, der var i centrum.

Pokémon Quest
Pokémon Quest

I Pokémon Quest er din primære opgave at udforske en ø, så du kan dekorere din base med alverdens ligegyldigheder - statuer, blomster, nye frakker, hvad ved jeg. At gå fra at drømme om at være den bedste Pokémon træner, der nogensinde har levet, til at drømme om at blive vært på et eller andet gabende kedeligt program på DR om interiørdesign, vil jeg påstå, ikke bare er et men rigtig mange skridt i den forkerte retning. Denne drøm skal så ske fyldest på bekostning af, at du får de Pokémon, du bliver venner med, til at tæve sanseløst på øens beboere, så de kan klare missioner og udfordringer, der har til fordel... at... øh, ja. For god ordens skyld, skal det siges, at øens beboere også er Pokémon, så ét element er i hvert fald respekteret. Det er et sidespring, for Pokémon Quest handler slet ikke om Pokémon. I stedet for at svække og fange nye Pokémon, laver der du derimod velduftende retter som tiltrækker en til to Pokémon ad gangen (for det meste én, som er ret dårlig), og puf, så skamelsker de dig.

Men hov, hvad er nu det? Du forestillede dig vel ikke, at sådan et simpelt tidsfordriv kunne fortsætte i al evighed, vel? Vitterligt alting i det her spil, der giver adgang til progression, har et tilladt anvendelsesmaksimum. Den her ret du sammenkoger for at få nye Pokémon, den kræver, at du tager på ekspedition X-antal gange, bestemt efter hvor avanceret en kokkerering det er. Hvor mange gange du kan tage på ekspedition afhænger af, hvor meget batteri du har tilbage på din drone. Denne drone har fem ekspeditioner i sig ad gangen, før den skal lade op. Det betyder, at når du har været på ekspedition fem gange, må du enten vente en halv time (i reel tid), håbe på du har gennemført en specifik udfordring, der tillader dig at genoplade dit batteri, eller tilkøbe dig noget af den valuta, der er omdrejningspunktet for alt aktivitet i Pokémon Quest, PM Tickets. Disse billetter skal bruges, hvis du bare på nogen måde vil engagere i det alligevel ret tynde gameplay, der er i Pokémon Quest.

Pokémon Quest
Pokémon Quest