Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
The Crew 2

The Crew 2

Ivory Tower leverer en længe ventet efterfølger, men formår The Crew 2 at stramme op der hvor originalen snublede? Magnus anmelder...


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Der er det der med ideer... Nogle gange er det så tydeligt, at mærke kvaliteten af en idé, at selve eksekveringen, omsætningen til den virkelige verden bliver ligegyldig. Eller måske er "ligegyldig" et hårdt ord at bruge, men om ikke andet kan kvaliteten af ideen bære en mindre effektiv omsætning af selvsamme ide at langt stykke hen ad vejen. Vi priser filminstruktører for deres ambitionsniveau og kreative tankegang, selv når basale dele af filmene ikke helt lever op til det. Ligeledes er vi parate til at tilgive musikere for det ene kedelige nummer, hvis ellers pladens koncept står stærkt nok.

Præcis sådan havde jeg det med det originale The Crew, da jeg anmeldte det tilbage i 2014. Det var ambitionsniveauet der tiltalte mig, selve konceptet om at forvandle det traditionelle arkadebilspil til noget nær en MMO, eller om ikke andet en stor multiplayer-sandkasse, at tilpasse gængse RPG-mekanikker til genren for at skabe engagement og indlevelse over længere tid. At spillet så snublede, eller skred ud om man vil, på målstregen på en række områder er så en anden ting. Pointen er, at The Crew gjorde lige præcis det startskudet på en ny serie skal - præsentere en række stærke ideer, en konkret, solid identitet, og så var jeg, og forbrugerne, parate til at se igennem fingrene med en lidt haltende eksekvering til tider.

The Crew 2
The Crew 2The Crew 2The Crew 2

Men følger man denne tankegang til dørs, så bør The Crew 2 være en mesterstreg, en mulighed for udvikleren Ivory Tower at raffinere deres ideer og koncepter, og præsentere en strømlinet, mere robust udgave af deres drøm on gigantisk, adrenalinpumpende, rollespilsbaseret legeplads.

Og allerede fra første øjekast lader Ivory Tower til at have taget kritikken fra originalen til sig, og har påbegyndt strømliningsprocessen. Der er blevet lagt betragteligt flere ressourcer i spillets udseende, menuer er blevet sammenført for at kreere en mere overskuelig brugerflade og den klichéprægede historie er blevet erstattet at noget mere... generelt.

Men lad os nu ikke sælge lakken før bilen er kommet over målstregen (sådan), for The Crew 2 er alligevel ikke helt det slam dunk man ellers skulle tro, særligt efter når man kradser i den ellers så fine lakering. Lad os derfor få det mondæne af vejen først - The Crew 2 foregår stadig i et stort åbent USA, hvor du kan krydse kontinentet fra Los Angeles til New York og tilbage igen, alt imens du deltager i traditionelle løb, gennemfører forskellige mindre udfordringer og opgraderer dine forskellige køretøjer. Hvert køretøj tilhører en bestemt klasse, og er designet til specifikke discipliner. Alt imens du gennemfører disse, så finder du nye dele, og disse har i bedste RPG-regi tilknyttet en værdi, som hæver dit samlede niveau. Et højere niveau giver adgang til flere løb, og sådan går den. Præcis som i det originale The Crew er det en nøje kalkuleret sammensætning af elementer lånt fra andre genrer, der er med til at skabe en relativt unik identitet. Godt nok er følelsen af at glide rundt i gaderne, køre om kap med andre online og få gradvist bedre køretøjer noget som vi i forvejen har stiftet bekendtskab med i eksempelvis Forza Horizon-serien, men The Crew benytter sine rollespilsrødder på effektiv vis, og resultatet er bare at spillet, og The Crew 2, føles... ja, anderledes.

The Crew 2
The Crew 2The Crew 2The Crew 2

Men strømliningen betyder ikke at The Crew 2 ikke præsenterer et væld af helt nye ideer. For ikke bare er der forskellige klassificeringer af diverse køretøjer, der er helt nye transportmidler at benytte i denne omgang. Først og fremmest vender motorcykler tilbage, der blev introduceret i det første spils Wild Run-opdatering, men disse får selskab af både... både og flyvemaskiner. Ja, i et forsøg på at skabe variation introducerer Ubisoft to nye transportmidler, som lyder uhyggeligt meget som det der ambitionsniveau som dominerede i tilblivelsen af det første spil, så hvad med alt det med den strømlinede, mere robuste efterfølger?

The Crew 2
The Crew 2The Crew 2The Crew 2
The Crew 2
The Crew 2The Crew 2