Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Octopath Traveler

Octopath Traveler

Hop i tidsmaskinen kaldet Octopath Traveler, og (gen)oplev de kronede dage med store japanske rollespil på en Nintendo-konsol - både på godt og ondt.


Facebook
TwitterReddit

De nostalgiske briller, med lyserødt skær, får mange, inklusiv jeg selv, til at skutte til det moderne og hylde det velkendte. Nyt er yt, gammelt er sejrsskammelt, som en frafalden komiker engang sagde. Det er denne varme mavefornemmelse som Octopath Traveler ønsker at hidkalde til enhver der ligger tid i spillet. Square Enix og Acquire smører også enormt tykt på, med pixeleret grafik i isometrisk perspektiv, alle kampe uden for bosskampe er tilfældige møder, kampene er tur-baseret, masser af strategiske muligheder når slaget skal slås, og en stor, traditionel high fantasy verden, som er spækket med mangeartede monstre, mennesker og missioner. Hvis jeg ikke vidste bedre, havde jeg troet at dette var en afart restaurering af et af de klassiske Final Fantasy-spil. Tandsmørret fortsætter ufortrødent jo længere ned jeg dykker i spillets udformning, så lad os sammen tage på en ottekantet rejse gennem et spil der vel sagtens kan beskrives som ren nostalgi.

Og en tilbagevenden til svundne tider er det i sandhed. Inden anmeldelsen begynder for alvor, skal jeg lige pointere, hvor gennemført Octopath Travelers præsentation er. Square Enix og Acquire kalder det grafiske udtryk for HD 2.5D, og det skaber en fantastisk balance mellem det klassiske 16-bit udtryk som kendte fra styrkedagene med de japanske rollespil på NES og SNES, og et skarpt, retro-udseende udtryk som bare ser godt ud på Switch - både i håndholdt- og TV-tilstand vel at mærke - jeg sad virkelig med følelsen af et spille et klassisk, overset (og sidenhen gennemarbejdet og genudgivet) rollespil. Omgivelserne har fantastisk detalje, og brugen af et adaptivt luftslør giver dem også enorm dybde. Samtlige karakterer har meget få animationer, men det er sådan et træk, der skaber forbindelsen til de gamle, højt-elskede pixelerede rollespil.

Mine nostalgiske briller var i den grad tykke som hinkesten, som jeg løb frem og tilbage i Orsterra, gennem snelandskaber, dybe skove, høje bjerg og golde ørkener. Som udviklerne ønskede, fungerer spillet virkelig som en kæmpe pop op-bog, man kan åbne og lukke, som man ønsker. Igen, denne pick-up-and-play-mentalitet klæder bare Switch, og er udført sensationelt med Octopath Traveler. Derudover sidder den ekstremt minimalistiske brugerflade også lige i skabet. Det bliver præcist så fantastisk frit som i Zelda: Breath of the Wild, at slå kompasset og minimap fra, og bare opleve det grafiske udtryk uden noget distraherende for øjet.

Octopath Traveler
Octopath TravelerOctopath Traveler

Med mig til at udforske disse spraglede omgivelser, har jeg otte forskellige karakterer, med hver deres evner, udseende, og baggrundshistorie. De fleste er velkendt indenfor genren - krigeren Olberic, tyven Therion, præsten Ophilia, jageren H'aanit og den lærde Cyrus blandt de mest arketypiske - men Octopath Traveler bevæger sig også uden for kendt grund og introducere grossisten Tressa og apotekeren Alfyn. Ligeledes findes den erotiske danser Primrose, men klassen dancer, om ikke velkendt, florerer allerede i spil af lignende genre. Dog kan spillergruppen ikke indeholde alle otte, hvilket betyder at det ærkeklassiske fire-persons hold er, hvad man har at begive sig ud i Orsterra med. Jeg selv endte med Olberic, Cyrus, Tressa og Ophilia, men gruppen kan mikses og matches efter forgodtbefindende. Med sig har alle personerne en såkaldt Path Action, for hvilken der egentlig kun findes fire, hvor hver to af heltene så deler en afart af den samme.

Både Alfyn og Cyrus kan henholdvis tale med og snage i diverse computerstyret personer rundt omkring, for eksempel. Forskellen ligger dog i at Alfyns taleevner er uden konsekvens, men ikke kan anvendes på ligeså mange som Cyrus' ransagning af diverse samtaleevner. Hvad angår Cyrus, følger så en chance for at skade ens ry og rygte, da det er ret irriterende at folk går og snager i ens sager. Samme forhold er gældende for Tressa og Therion, som deler evner til at tage ting - Theorion ved at stjæle og Tressa ved at slå en handel af - og så fremdeles med Olberic og H'aanit, og Ophilia og Primrose.

Octopath Traveler
Octopath TravelerOctopath TravelerOctopath TravelerOctopath Traveler
Octopath Traveler
Octopath TravelerOctopath TravelerOctopath Traveler