Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Final Fantasy XIII

Retro-Anmeldelse: Final Fantasy XIII

9 år er kommet og gået siden det trettende udspil i Final Fantasy-familien ramte de danske butikker. Andreas giver seriens sorte får endnu et skud.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Da jeg startede mit initiativ med retro-anmeldelser tilbage i sommeren sidste år, var det med intentionen om at fokusere på spil som jeg personligt ville have givet 10, hvis de udkom i dag. Alan Wake, Onimusha 2: Samurai's Destiny og Final Fantasy X-2 er alle sammen perfekte spil i mine øjne og derfor spil, der burde stå i alle biblioteker. I dag vil jeg dog prøve med en anden tilgang. Jeg tror efterhånden ikke, at det er nogen hemmelighed, hvor meget jeg ikke bryder mig om Final Fantasy XIII. En af mine første artikler her på siden dedikerede jeg til netop dette had, eller med andre ord, kolossale skuffelse over hvad der kunne have været. Siden spillets udgivelse i 2009 har jeg altid brugt Final Fantasy XIII som et eksempel på det absolut værste af det værste.

Og så skete der noget interessant. Forleden dag var jeg forbi GameStop på fisketorvet, rodede lidt i brugte PlayStation 3-spil kassen, og der var det. Min nemesis, slangen i mit paradis. Hovedpersonen Lightning var som sædvanligt i front på boxen og stirrede mig direkte i øjnene. Var det på tide? Fortjente det kontroversielle kapitel endnu en chance? Jeg greb spillet og smed hundrede kroner i kasse registret. Endelig var jeg klar til at give Final Fantasy XIII endnu en chance.

Final Fantasy XIII

I stil med Final Fantasy VII starter Final Fantasy XIII i et tog med fuldt fart igennem et stort område hyllet ind i et grønt skær. Velkommen til Cocoon, en slags luksus planet, der svæver over den kæmpe underverden Pulse. Ligesom med Barrett og Cloud i det syvende kapitel møder vi her duoen Sazh og Lightning, der er steget på toget med målet om at udføre deres egen skjulte agenda. Lightning vil redde sin søster imens Sazh leder efter sin fortabte søn, og før du kan sige lolcat havner de to ambitiøse helte i en kamp med Cocoons ordensmænd. Det er en actionfyldt start, der hurtigt introducerer de diverse personer vi kommer til at spille med på den 40-timer lange rejse.

Starten på Final Fantasy XIII er, dog trods sin bombastiske natur, stadig en forvirrende en af slagsen. Spilleren skal hurtigt forholde sig til begreber som L'Cie og Falcie, hvilket ikke bliver ordentligt forklaret i første omgang og mange spillere vil hurtigt søge mod spillets Lore-forklaring i spillets menu. Sammenlignet med søsterspillet fra samme univers Final Fantasy Type-0, overkomplicerer Final Fantasy XIII disse begreber. Det er ærgeligt, fordi konceptet i sig selv faktisk er spændende nok og god drivkraft for historien. Kort fortalt er en L'Cie normale mennesker, der bliver pålagt en opgave af de gudelignende Falcie, hvorfor de efterfølgende skal udføre denne opgave indenfor en bestemt tidsramme. Gør de ikke det, vil det have forfærdelige konsekvenser, eller det er ihvertfald min tolkning. Historien har sine gribende momenter og episke øjeblikke, men det er desværre slet ikke på niveau med det som vi forventer af et nummereret Final Fantasy-kapitel.

Final Fantasy XIII
Final Fantasy XIIIFinal Fantasy XIIIFinal Fantasy XIII

En vigtig del af Final Fantasy-serien er de figurer som spillerne møder på deres lange og udmattende rejse. Nummer XIII byder på en blandet pose. Den talentfulde Troy Bakers overspillede Snow er møgirriterende og Lightning mangler mere personlighed end de elementer designeren Tetsuya Nomura har lånt fra syverens Cloud - hendes rigtige navn er sågar Claire. Vanille og Hope er endnu værre, hvorfor specielt førstnævnte har en elendig performance fra sin stemmeskuespiller. Fang og, især Sazh, er dog ensemblets lyspunkter, med interessante motivationer og en god dynamik med resten af holdet. Sammenlignet med de karismatiske Balthier, Basch og Ashe fra Final Fantasy XII eller hele holdet i Final Fantasy X kan de slet ikke følge med.

Final Fantasy XIIIFinal Fantasy XIII
Final Fantasy XIIIFinal Fantasy XIIIFinal Fantasy XIIIFinal Fantasy XIII
Final Fantasy XIIIFinal Fantasy XIII
Final Fantasy XIIIFinal Fantasy XIII
Final Fantasy XIII