Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Monster Hunter Generations Ultimate

Monster Hunter Generations Ultimate

Til trods for den nye verdens opdagen, ser vi nu tilbage på de generationer der kom før. Capcom fremviser den ultimative, mest gennemførte af slagsen, med Monster Hunter-seriens indtog på Switch.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

I mange år, var det hårdt at være Monster Hunter-fan her i vesten. Ud af de i alt 22 forskellige Monster Hunter-kernespil og afarter Capcom efterhånden har skudt ud i atmosfæren, er kun halvdelen havnet på vestlige konsoller, mobiltelefoner, eller hjemmecomputere herhjemme. Bevares, med lidt snilde og gennem et par snørklet genveje kan det lade sig gøre for en besat europæisk jæger som jeg selv, at spille det kinesiske Monster Hunter Online eller det japansk-eksklusive Monster Hunter Frontier Z, hvis jeg kan besejre sprogbarrieren. Alt dette ændrede sig dog, da Monster Hunter: World, præcis som planlagt, blev en gigantisk succes her i Vesten. Nu var det pludselig fedt at være stivstikker når det kom til serien, og alle vil være med på vognen. Det ved Capcom, men de kender også deres kernepublikum. De hårdtarbejdende, analytiske, små-krakiler der gerne synker langt over 1000 timer ned i hvilket som helst Monster Hunter-spil der udkommer. Til skue ankommer Monster Hunter XX Switch-versionen derfor til Vesten, omdøbt til Monster Hunter Generations Ultimate, og hvilken ultimativ oplevelse det er.

Med Monster Hunter: World fik vi en masse frihed til at jage koncentreret, ved fjernelse af en hel del detaljestyring af inventar, ting og sager. I starten var jeg henrykt, men da jeg satte mig ned med Monster Hunter Generations Ultimate blev jeg mindet om, at det var den ekstreme fokus på spillerens egen flid og umage der tiltrak mig til serien i første ombæring. Til trods for alle de styrker World har, er der alligevel en del der er ude af spillerens hænder - mest af alt reel udforskning, som er erstattet af de såkaldte scoutflies - og med den klassiske opskrift bliver jeg virkelig mindet om hvordan det er at blive belønnet for den indsats man har gjort på helt egen hånd.

Monster Hunter Generations Ultimate

Nej, Generations Ultimate medtager ikke uendelige slibesten og uendelige spidshakker. Du skal selv lave disse ting, sammen med insektnet og her er ingen slynge til at distrahere større bæster. Ligeså er alle områder delt i mindre brudstykker, med en indlæsning mellem hver. Har du spillet det originale Generations, eller andre Monster Hunter-spil end World, er dette dog ingen overraskelse, for i virkeligheden er det Monster Hunter: World der er divergerende fra den klassiske formular. Det er sku rart med muligheder. Nu kan jeg slappe af med World, og vil jeg have en udfordring, kan jeg samle Generations Ultimate op. Ligeså er det egentlig fedt at savne noget jeg ikke rigtig vidste jeg savnede.

For de uinitierede, hvis oplevelse af serien kun består af Monster Hunter: World, følger her en forklaring på hvad du kan forvente; absolut ingen pædagogik. Generations Ultimate flyder til randen med vejledningsmissioner, i både våben og de såkaldte Hunter Arts og Hunter Styles, hvilket der er to nye af, og der er masser af hjælpedokumentation i selve spillet, men når du jæger står du for hele regningen selv. Du skal finde ud af hvad der kan høstes, hvad der kan samles, hvor de forskellige ingredienser kommer fra, og så fremdeles. Det er seriens absolutte styrke, men ligeså det der fører til størst nedrakning. Det tager tid at komme ordentligt i gang. Efter fem timer i spillet, havde jeg endelig arbejdet hårdt nok til at bekæmpe mit første store monster - den farverige Great Macao - og jeg kan sagtens forstå hvorfor det er et turn-off for nogen. Dog formår Generations Ultimate at overkomme idéen om at arbejdet bærer lønnen i sig selv, simpelthen på grund af dets størrelse og mængde af indhold.

Monster Hunter Generations Ultimate

Synes du World var en stor mundfuld burde du sikkert holde dig til børnebordet hvad angår denne opdaterede udgave. Med tæt på 100 store monstre, i forhold til Worlds 34 stykker, er der nærmest ingen ende på hvor længe du kan blive ved. Med disse tæt på 100 store bæster følger så derefter de ekstreme G-Rank-kampe, og de såkaldte Deviant-udgaver af udvalgte monstre. Du ved, bare lige at give udfordringen en ekstra indsprøjtning adrenalin, i det disse afvigere ser en anelse anderledes ud, har andre angrebsmønstre, er mere udholdende, slår hårdere, og så fremledes. Standardudgaven af Generations var stor nok i sig selv, men Ultimate-udgaven synes vitterligt som et spil man kan spille for evigt. Især fordi Capcom, som de altid har gjort, planlægger bunkevis af gratis indhold og opdateringer til støtte for spillet. Det første er allerede annonceret.

Var det alt hvad Generations Ultimate tilbød, både i forhold til den tidligere udgave og hvad angår World, ville spillet i sig selv hurtigt blive ensformigt. Sådan forholder det sig heldigvis ikke. Som i Generations er det muligt at spille i Prowler Mode, hvilket betyder at du får lov til at tage direkte styring af din Palico. Ja, du kan spille som en kat, og det er ligeså dybt, og fyldt med forskellige evnekombinationer, som hvis du spillede som jæger. Generations Ultimate tilføjer yderligere dybde, da nye angreb og nye typer af katte er tilgængelige. I Generations til Nintendo 3DS, synes Prowler-delen primært henvist til at samle, men nu har Capcom kridtet banen til at gå hele vejen til Valstrax, flagskibsmonsteret for denne udgivelse, som en modig kat.

Monster Hunter Generations Ultimate

Det største problem de håndholdte udgaver i Monster Hunter-serien har haft, har altid været styringen. Det gjorde sig specielt problematisk i det originale Generations til Nintendo 3DS, med introduktionen af Hunter Styles og Hunter Arts. Pludselig var der flere knapper der skulle holdes styr på, og det bliver enormt overvældende, og akavet, at skulle holde styr på begge skærme, bruge pinden til at aktivere en Hunter Art via berøring, og samtidig skulle holde sig i konstant bevægelse. Circle Pad Pro-tilføjelsen afhjalp dette en smule, men jeg blev aldrig rigtig fan - sågar endte jeg med at kalde tilføjelsen af stilarter og evner overflødig og irriterende - ikke fordi det i sig selv var et dårligt koncept, men fordi det, rent styringsmæssigt, var enormt irriterende at bruge. Men på Switch, uden en ekstra skærm, men derimod i bredformat, har Capcom formået at strømline ikke blot brugerfladen, men ligeså styringen, således at alting ligger lige til tommelfingrene. Egentlig har det mere at gøre med den måde Nintendo Switch er bygget på, og knap så meget med spillet, men det tilføjer ufattelig meget livskvalitet til Monster Hunter Generations Ultimate at være fri af den noget kluntede 3DS-konsols styring. I det hele taget formår Switch sammenlignelige stærkere hardware, at gøre udforskning og jagt i Monster Hunter Generations Ultimate næsten ligeså så sømløst som i World, også i standeren.

Som følge af den mere ligetil styring opfylder Hunter Styles og Hunter Arts derfor en langt mere tilfredsstillende strategisk tilgang end førhen. Med denne nemme tilgang, gør det også kampene meget mere ligetil at analysere og yde ordentlige taktiske bevægelser på, og det gør dem nogen af de mest avancerede, dybe kampoplevelser jeg nogensinde har haft i Monster Hunter. Som i, nogensinde. Derudover har Capcom tilføjet to nye stilarter, Valor Style og Alchemy Style, og en gruppedel kaldet Style Power-Up (forkortet til SP-delen). Den første, Valor Style, bygger på aggressivitet og lagring af energi, som kan bruges til stærke angreb, hvor Alchemy Style er præcis modsat, med fokus på støtte fra flanken, hvor jægeren skaber diverse ting og sager i en tønde - alt fra slibesten til helende eliksirer. Ja, det lyder lidt fjollet, og animationen ser også temmelig sjove ud, men det er unikt og anderledes fra de andre stilarter - og også virkelig brugbart - og det er det vigtigste i denne sammenhæng. SP-delen er primært henvendt til flere spillere, og når denne del er aktiv giver det forskellige bonusser til alle jægere i gruppen, afhængig af hvilken Hunter Style de nu engang besidder. Det virker dog også på katte, så du er ikke helt tabt hvis du er solojæger. Hvad angår multiplayer løber det af stablen helt og så aldeles uden problemer, hvilket er en dejlig overraskelse i forhold til de serverproblemer Capcom har haft med Monster Hunter: World, både på PC og konsol.

Monster Hunter Generations Ultimate

Puha, jeg kan allerede høre klagesangene om hvor overvældende og teknisk alt dette er. Bare det at taste det ud i nogenlunde forståelige sætninger er svært nok, ærligt talt. For mig gør det dog ikke noget, mest af alt fordi det understreger hele pointen med Monster Hunter Generations Ultimate. Man ofrer historie, filmisk spiloplevelse og alverdens mellemsekvenser til fordel for absolut dybde i spillets mekanikker. Med tæt på 100 monstre, som hver har fire stykker udstyr, overstiger kombinationsmulighederne, med lidt hurtig hovedregning, et meget højt tal. Hertil følger et utal af evner og forskellige former for forsvarspoint, og I kan roligt se hvor mange unikke "builds" det kan udmunde sig i. Det bedste ved det hele er, at det samme er gældende for Palicos. De søde kattedyr har ikke blot deres eget udstyr, men også deres eget sæt af evner og færdigheder at arbejde med.

"Men hvad så med det grafiske udtryk Søren?", spørger du nok. Os der egentlig er ligeglade, og hellere vil bedømme et spils kvalitet på mekanikkerne og spilsystemerne er en minoritet, så om træerne er flotte nok undslipper jeg ikke for at kommentere på. Generations Ultimate kunne være flottere, der er der ingen tvivl om. Nintendo Switch kan sagtens præstere flottere i hvert fald. Endda i en helt og så aldeles åben verden, uden mellemindlæsninger; se bare på Breath of the Wild. Men det grafiske fokus er lagt der hvor det er nødvendigt; på de store monstre, på de hvirvlende effekter i kampene, og på udstyret. I modsætning til World, som forsøgte sig med et realtivt mere realistisk udtryk end resten af serien, er der skruet helt op for det overdrevne og det fantasifulde i Generations Ultimate. Til tider er udtrykket så overdimensioneret at det gør ondt. Det er stadig fedt uanset, og det ser fedt ud at svinge rundt med et tre meter langt sværd, med grønne pigge der er ild i, mens du slås med en mutantdrage der har en mindre drage voksende ud af sit ene horn. Det skal siges, at hvis du vil springe direkte derud, kan du overføre dit gemte spil fra Monster Hunter Generations til Monster Hunter Generations Ultimate, og fortsætte hvor du slap.

Monster Hunter Generations Ultimate

Monster Hunter Generations Ultimate til Nintendo Switch formår at rette op på alle de faldgruber som Monster Hunter Generations havde på Nintendo 3DS, udover at tilføje en masse nye spændene taktiske elementer. Oveni er der så meget indhold, at det snildt kan tage mange hundrede timer blot at ankomme til de sværeste monstre i spillet selv. Jeg kunne sætte en finger ved at spillet er eksklusivt til Nintendo Switch, og ikke får udgivelse til Nintendo 3DS, som gestus til dem der har gjort sig med den originale udgave til den konsol, men levetiden for den sidstnævnte er efterhånden strengt forkortet, så rationalet er reelt nok. Der er derfor ingen tvivl fra min side af.

Monster Hunter Generations Ultimate er en af de mest involverende, dybe, mest indholdsrige og taktiske action-rollespil der nogensinde er udgivet, på tværs af platform og tid. Der er kronen på værket i en strøm af fantastisk spilmageri som Capcoms Monster Hunter-produktionshold er inde lige nu, og ikke blot er det det allerbedste Monster Hunter-spil til dato, men en af de allerbedste rendyrkede spil til dato. Tid til at jage, venner.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
10 Gamereactor Danmark
10 / 10
+
Ekstremt dybdegående og involverende spilsystemer, bugner af forskelligartet indhold, alt fremtidig indhold er gratis, strømlinet brugerflade og styring, masser af vejledning til nye spillere, ingen tekniske fejl eller problemer med billedhastigheden
-
Halter en anelse ved det grafiske udtryk, ingen udgivelse på 3DS
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Monster Hunter Generations UltimateScore

Monster Hunter Generations Ultimate

ANMELDELSE. Skrevet af Søren Svanhof

Til trods for den nye verdens opdagen, ser vi nu tilbage på de generationer der kom før. Capcom fremviser den ultimative, mest gennemførte af slagsen, med Monster Hunter-seriens indtog på Switch.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.