Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
DayZ

DayZ - Xbox Game Preview

DayZ har taget springet til Xbox One i en Early Access version, og vi har kastet Sebastian ind i kampen for overlevelse op imod hjerneknaskende zombier og humørsvingninger.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Spillet befinder sig lige nu i Xbox Game Preview, og anmeldelsen er baseret på lanceringsversionen af spillet (nærmere betegnelse følger). GameReactor tager sig friheden til at anmelde titler i Early Access fordi udviklerne tager penge for produktet.

For inkarnerede PC-spillere er DayZ vel nærmest en del af spilhistorien, da Bohemia Interactive's zombioverlevelsespil efterhånden har nogle år på bagen, uden dog nogensinde at være udkommet i en færdig version. Spillet startede som bekendt som en bastardunge avlet i form af et mod til Arma. Siden er DayZ blevet et separat spil, og det er nu kommet ud i en såkaldt "Early Access" version til Xbox One. Vi må jo så se, om spillet her på konsollen kan finde sin endelige form, og på et tidspunkt bevæge sig ud af preview-fasen.

Lad os starte ud med at kridte banen op, og få lavet en lille forventningsafstemning. Jeg er noget så sjældent som en spiller, der aldrig har grebet mus og keyboard for derefter at tæske zombier i DayZ til PC. Dette er derfor nyt og jomfrueligt terræn for mig. Min passion er i spilkonsollerne, og det var derfor med en grad af spænding, at jeg kastede mig ud i oplevelsen på min Xbox One. Forventningens glæde var så absolut høj, set i lyset af, at jeg for ganske kort tid siden havde fornøjelsen af at spille og skrive om det formidable overlevelsespil Vigor. Da jeg sad og læste op på PR-materialet for DayZ, mens koden blev vekslet til et spil på min harddisk, så synede de to spil at have en del overlap.

DayZ
DayZDayZ

Allerede indenfor de første par minutter af spillet står det dog klart, at jeg godt kan gemme konfetti-kanonerne væk, og glemme alt om mine mange hyggelige og højspændte timer i selskab med Vigor. DayZ vil have mig et helt andet sted hen. Men før dette sted kunne ses, så måtte jeg døje med en del servere, som hverken ville lege, eller give mig meningsfulde fejlbeskeder. Men jeg er en født optimist, så dette ødelagde endnu ikke mit gode humør. Men lad os bare stoppe og nyde udsigten, for herfra gik det kun ned ad bakke.

Jeg er en af hverdagens rebeller, som udmærket kan finde på at samle svenske masseproducerede møbler uden en samlevejledning indenfor rækkevidde. Selvsamme lyst til kaos lagde jeg dog væk, og forberedte mig på en god tutorial, inden der skulle baskes zombier. Humøret gik her endnu et niveau ned. Tutorial kan man ikke kalde det. Den ene del er en kedelig video, som ligner noget fra den første generation af Xbox, og uden noget stort historiemæssigt indhold. Men intet problem, der var endnu en knap med ordet "tutorial" påklistret! Denne var dog noget så spændende som et stillbillede, hvor de enkelte ting på skærmen var udpeget. Men op med humøret, nu skal spillet jo til at starte, og det er intet så afslappende som at uddele bank til hjerneelskende zombier.

DayZ
DayZDayZDayZDayZ

Det første som slår mig, efter jeg har fundet mine ben er, at dette rent grafisk ligner noget hentet i retro-kataloget. Grove kanter og manglende detaljer. Men uden at lade dette slå mig ud, så begyndte jeg at gå på opdagelse. Alt afvikles i tredjepersonsperspektiv, og heldigvis er knapperne og de tilhørende funktioner velkendt territorie for alle konsolspillere. Den ringe grad af historie i introen havde ikke rigtig forberedt mig på noget som helst. Landskabet er koldt og forladt, og havde det ikke været for det nummer, som stod på serverne da jeg kom ind, så havde jeg troet jeg var helt alene. Men der var andre folk, som ligesom mig spillede i denne verden. For lige at tilføre lidt ekstra krydderi på oplevelsen, så rendte jeg hurtigt ind i en zombie. Helt klassisk foroverbøjet gut, som gik roligt frem med svagt slæbende skridt.

Nu er jeg en garvet konsolspiller, så jeg havde godt på fornemmelsen, at han hverken ville snakke eller dele en gåtur i den kolde grovpixilerede skov med mig. Med lidt trykken på knapper lærte jeg min indre bokser at kende, og løb hen til ham. Efter at have forsøgt at slå ham, hvilket ikke gjorde nævneværdigt skade, så besluttede jeg mig for at løbe væk. Her fik mit humør endnu et hak i tuden. Selvom jeg udmærket kunne løbe fra hjernegnaskeren, så kunne han på en længde svarende til en halv fodboldbane i spillet slå mig, igen og igen. Første dødsfald i spillet var desværre mit eget, og det gav de første hints i retning af en meget fejlfuld oplevelse.

DayZ
DayZDayZDayZ
DayZ
DayZDayZDayZDayZ