Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
The Bard's Tale IV: Barrows Deep

The Bard's Tale IV: Barrows Deep

Skjalden synger falsk og trænger til at få lutten stemt. Under de skingre toner gemmer sig dog en udmærket melodi.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

The Bard's Tale, hvis man besøger spillets hjemmeside, praler med at være blandt genrens mest ikoniske rollespilsserier. Store ord, uden tvivl. Selv kan jeg sige så meget, at jeg har hørt om serien. Og ellers ikke andet. Det er måske forståeligt nok, for serien havde sin undfangelse, og storhedstid, for mere end tredive år siden. I firserne var labyrintisk banedesign, hemmelighedsfulde grotter og turbaseret kamp hovedingredienser i den gennemsnitlige rollespilsoplevelse. Det er de stadig i 2018, i seriens (officielle) fjerde kapitel. Man skulle måske alligevel have gået opskriften i sømmene...

Om det er udtryk for nostalgisk hengivenhed, antikveret stolthed eller passionsløs spiludvikling, ved jeg ikke. Men The Bard's Tale virker gammeldags på den ærgerlige måde. Efter tre årtier i glemmebogen, skulle man tro at spillet ville være mere ivrig efter at sælge sig selv til et moderne publikum. Her tænker jeg ikke på reklamemateriale eller markedsføring, men den jammerlige facon som spillet præsenterer sig selv på. De første tyve minutter kunne næppe give et dårligere førstehåndsindtryk. Den ene billige introsekvens bliver efterfulgt af den næste grimme billedkollage. Fra det ene øjeblik til det næste er spillet startet - nogen rigtig begyndelse har det nemlig ikke.

The Bard's Tale IV: Barrows Deep

Desorienteringen er total fra første øjeblik. Hvem er jeg? Hvor er jeg? Hvad har jeg netop været vidne til og hvorfor? Den FMV-agtige (Full Motion Video, red.) titelmenu ligner noget fra halvfemserne, kollagerne er kontekstløse og de statiske karakterportrætter skurrer groft mod spillets tredimensionelle verden. Det hele virker enormt lemfældigt og uforarbejdet, for ikke at sige stilistisk ujævnt og fortælleteknisk amatøragtigt. Er det overhovedet et færdiggjort spil jeg sidder med her? Det er alt sammen lige meget, fortæller en infoboks mig; du kan sammensætte din egen karakter lige om lidt. Så skal du bare se. Øh, okay.

Introduktionen er selvfølgelig kun, ja, en introduktion, men det dårlige førstehåndsindtryk præger resten af oplevelsen. Forvirringen hænger ved. Det er en nærmest ligegyldig indstilling som spillet lægger for dagen. Som om udviklerne med største selvfølgelighed antager, at jeg ved hvad der foregår - eller mere sandsynligt, at jeg er fuldstændig ligeglad. Det kan undre mig gevaldigt at inXile Entertainment, der ellers er berømte for deres dygtige forfattere, store fortælleglæde og kunstfærdige genoplivning af klassiske rollespilsserier, kan lade tingene begynde - og fortsætte - med så lemfældig skråsikkerhed.

The Bard's Tale IV: Barrows Deep

Med tiden begynder tingene selvfølgelig at give mere mening. Spillet er ikke frygtelig komplekst og der dukker da løbende infobokse op som forklarer hvordan og hvorledes. Så jeg ved, hvad jeg skal. Og jeg ved, hvordan jeg gør det. Men på intet tidspunkt formår spillet at give mig en ordentlig grund til hvorfor - hvorfor jeg skulle give to potter pis for det sagnomspundne Skara Brae og dets indbyggeres skæbne. Det hjælper ikke at spillets fantasy-verden er en ordbogsdefinition på generisk. Stop mig, hvis du har hørt den før: et middelalderligt univers hvor en pseudokatolsk kirkemagt gør livet surt for folk med spidse ører eller korte ben. Intet nyt under solen. Gab!

Måske skulle man have været der, dengang for tredive år siden. Tilbage i firserne blev der givetvis lagt mere vægt på at genskabe Gygax' legendariske regelsæt med computerkraft, end på at give Tolkien kamp til stregen. Måske har det også været indstillingen i denne omgang. Så hvis ikke velskabte fortællinger er på menuen, hvad har The Bard's Tale IV så at tilbyde? Et både tilgængeligt og elegant kampsystem, viser det sig. Spillet er en spøjs blanding af udforskning i første person og turbaseret kamp, hvilket kun er halvt så underligt som det lyder.

Som udgangspunkt render man rundt i spillets verden i første person. Her kan man selvfølgelig føre samtaler med computerkarakterer og støvsuge områder for skatte. Det er også her man interagerer med de forskellige gåder og hovedbrud som fylder spillets verden, og som indgår i spiloplevelsen på lige fod med kampsystemet og dialogtræerne. Det er typisk noget med at flytte rundt på stenstolper eller tandhjul, men det fungerer egentlig meget godt. Møder man en fjende, bliver skærmen straks forvandlet til en turbaseret kamparena, optegnet som en spilleplade på fire gange fire tern. Ved første øjekast ligner det hele måske en scene fra Guitar Hero: Medival, men der er tale om noget mere traditionelt.

The Bard's Tale IV: Barrows Deep

Selv om man i første person kun er en enkelt karakter, så består det samlede selskab af eventyrer af op mod seks karakterer. I kampene rykker man rundt på dem, går til angreb og positionerer sig til næste tur. Det er ikke helt ulig klassiske bordrollespil, men alle karakterer er begrænset af den samme sum handlingspoint fra tur til tur. I starten har man kun tre af disse per tur, og i en gruppe på fire vil der altså altid være nogen som må sidde over. Positionering og planlægning bliver derfor hurtigt vigtigt. Der er selvfølgelig forskellige klasser at vælge imellem og et par timer inde får man også mulighed for at opbygge nye gruppemedlemmer fra bunden.

Det er et elegant, forståeligt kampsystem der afgjort ligner noget man har set før - men som alligevel yder sit beskedne bidrag til genren. Navnlig hvordan positionering af karakterer kan resultere i sammenspil mellem forskellige angreb og evner er med til at give systemet nuance. Det, og så muligheden for at lade sine skjalde drikke sig fulde i mjød, for bedre at kunne fremtrylle besværgelser og helbredelser. Mest af alt kan jeg godt lide den næsten sømløse overgang fra første person til spilleplade. Dog synes jeg ikke at blandingen mellem tredimensionelle karaktermodeller og statiske 2D-tegninger harmonerer særlig godt. Det ser på en eller anden måde virkelig kunstigt, for ikke at sige billigt ud.

The Bard's Tale IV: Barrows Deep

I det hele taget er der ikke noget som The Bard's Tale IV mangler mere end større stilsikkerhed. Spillets verden er ikke decideret grim, men den er utrolig generisk og kunne være hentet ind fra en standardskabelon i Unity. Karaktermodellerne ligner kartoffelfattige fætre til folket i Cyrodiil. Dialogen er venlig stemt og til tider humoristisk, men uden egentlig charme eller kant. Historien er så genkendelig, at udviklerne dårligt gider fortælle den. Lydsiden er den eneste virkelige undtagelse, især hvis man har et ømt punkt for lyreklang og skotsk stemmeskuespil. Et tidligere kapitel i serien, fra 2004, var en overlagt parodi på klichéer i rollespil. Idéen om et satirisk rollespil er heller ikke ligefrem original, men jeg ville ønske at udviklerne havde forsøgt noget i samme stil. Eller en hvilken som helst anden stil.

Bare giv mig noget stil!

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Som det er, virker The Bard's Tale IV bare enormt gennemsnitligt. Jeg ville kalde det en uskyldig hyldest til gamle dage, hvis ikke spillet var så billigt at se på og så gennemplaget af tekniske problemer: billedhastigheden sakker permanent bagud, missioner sidder fast, spillet fryser, indlæsningstiderne er alt for lange, synsfeltvinklen giver kvalme og hele spillet lader til at være på randen af en blodprop. Mange af disse problemer kunne sikkert blive løst med tiden. Spørgsmålet er, om den jævne rollespilsoplevelse bag alle fejlene er værd at vente på. Det har desværre ikke været min erfaring.

View comments
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Fint kampsystem. God musik og hæderligt stemmeskuespil.
-
Virker grimt og billigt. Kører rædselsfuldt. Generisk fortælling. Mangler charme, stil og selvtillid.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Indlæser mere indhold