Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
The Bard's Tale IV: Barrows Deep

The Bard's Tale IV: Barrows Deep

Skjalden synger falsk og trænger til at få lutten stemt. Under de skingre toner gemmer sig dog en udmærket melodi.


Facebook
TwitterReddit

The Bard's Tale, hvis man besøger spillets hjemmeside, praler med at være blandt genrens mest ikoniske rollespilsserier. Store ord, uden tvivl. Selv kan jeg sige så meget, at jeg har hørt om serien. Og ellers ikke andet. Det er måske forståeligt nok, for serien havde sin undfangelse, og storhedstid, for mere end tredive år siden. I firserne var labyrintisk banedesign, hemmelighedsfulde grotter og turbaseret kamp hovedingredienser i den gennemsnitlige rollespilsoplevelse. Det er de stadig i 2018, i seriens (officielle) fjerde kapitel. Man skulle måske alligevel have gået opskriften i sømmene...

Om det er udtryk for nostalgisk hengivenhed, antikveret stolthed eller passionsløs spiludvikling, ved jeg ikke. Men The Bard's Tale virker gammeldags på den ærgerlige måde. Efter tre årtier i glemmebogen, skulle man tro at spillet ville være mere ivrig efter at sælge sig selv til et moderne publikum. Her tænker jeg ikke på reklamemateriale eller markedsføring, men den jammerlige facon som spillet præsenterer sig selv på. De første tyve minutter kunne næppe give et dårligere førstehåndsindtryk. Den ene billige introsekvens bliver efterfulgt af den næste grimme billedkollage. Fra det ene øjeblik til det næste er spillet startet - nogen rigtig begyndelse har det nemlig ikke.

The Bard's Tale IV: Barrows Deep

Desorienteringen er total fra første øjeblik. Hvem er jeg? Hvor er jeg? Hvad har jeg netop været vidne til og hvorfor? Den FMV-agtige (Full Motion Video, red.) titelmenu ligner noget fra halvfemserne, kollagerne er kontekstløse og de statiske karakterportrætter skurrer groft mod spillets tredimensionelle verden. Det hele virker enormt lemfældigt og uforarbejdet, for ikke at sige stilistisk ujævnt og fortælleteknisk amatøragtigt. Er det overhovedet et færdiggjort spil jeg sidder med her? Det er alt sammen lige meget, fortæller en infoboks mig; du kan sammensætte din egen karakter lige om lidt. Så skal du bare se. Øh, okay.

Introduktionen er selvfølgelig kun, ja, en introduktion, men det dårlige førstehåndsindtryk præger resten af oplevelsen. Forvirringen hænger ved. Det er en nærmest ligegyldig indstilling som spillet lægger for dagen. Som om udviklerne med største selvfølgelighed antager, at jeg ved hvad der foregår - eller mere sandsynligt, at jeg er fuldstændig ligeglad. Det kan undre mig gevaldigt at inXile Entertainment, der ellers er berømte for deres dygtige forfattere, store fortælleglæde og kunstfærdige genoplivning af klassiske rollespilsserier, kan lade tingene begynde - og fortsætte - med så lemfældig skråsikkerhed.

The Bard's Tale IV: Barrows Deep

Med tiden begynder tingene selvfølgelig at give mere mening. Spillet er ikke frygtelig komplekst og der dukker da løbende infobokse op som forklarer hvordan og hvorledes. Så jeg ved, hvad jeg skal. Og jeg ved, hvordan jeg gør det. Men på intet tidspunkt formår spillet at give mig en ordentlig grund til hvorfor - hvorfor jeg skulle give to potter pis for det sagnomspundne Skara Brae og dets indbyggeres skæbne. Det hjælper ikke at spillets fantasy-verden er en ordbogsdefinition på generisk. Stop mig, hvis du har hørt den før: et middelalderligt univers hvor en pseudokatolsk kirkemagt gør livet surt for folk med spidse ører eller korte ben. Intet nyt under solen. Gab!

The Bard's Tale IV: Barrows Deep
The Bard's Tale IV: Barrows Deep