Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!

Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!


Facebook
TwitterReddit

For mange af os udgør Pokémon en bestemt sektion af vores kulturelle DNA. Det lyder som en floskel, men det er så sandt som det er sagt, og om hvorvidt det er at stå tidligt op lørdag morgen for at se Ash Ketchums næste eventyr i tv-serien, at bytte Pokémon-kort i skolen eller at sidde klistret til Gameboy-skærmen og se Dragonair langt om længe udvikle sig, så har Pokémon erobret populærkulturen, og er blandt de få fænomener der kan vitterligt kan kalde sig selv "verdensomspændende". Men som det nu en gang går med alting, så gik det i sig selv, og selvom mange millioner løbende købte spillene på DS og 3DS, så var lidt af luften bare gået af ballonen - indtil sommeren 2016.

Pokémon Go tog verden med storm, og dermed var Pokémon alle steder at finde - igen. For mange var der tale om et allestedsnærværende déja vú, og pludselig fik kortene nye ben at gå på, pludselig dukkede tv-serien op som fast inventar i tossekassen i weekenderne. Som den mystiske kæmpe i Twin Peaks siger; "It's happening again". Og det er kun naturligt at Nintendo ønsker at udnytte denne nyfundne popularitet, og trække yderligere i alle de nye spillere der er kommet ind i folden takket være Go, og sådan blev Pokémon Let's Go født, det første relativt traditionelle Pokémon-spil til en hjemmekonsol, men vigtigst af alt et ægteskab imellem Pokémon Go's tilgængelighed og seriens traditionelle formel.

Og lad os egentlig starte der - fordi er Pokémon Let's Go (der fås både i Pikachu- og Eevee-form) egentlig et traditionelt Pokémon-spil? Se det er nemlig et uhyre komplekst spørgsmål, og det umiddelbare svar er både ja og nej. Som du sikker ved i forvejen er spillet baseret på Pokemon Yellow, og følger den efterhånden genkendelige formel hvor du starter hjemme, og gradvist bevæger dig på tværs af spillets verden samtidig med at du fanger Pokémon, dyster imod trænere, låser milde puslespil og gåder og til sidst ender i Pokémon-ligaen. Så langt så godt, men det er snarere imellem disse kendte strukturer at forskellene gør sig gældende.

Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!
Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!

Som Pokémon-træner er det naturligvis dit job at stå klart med et ambitiøst, veltrænet line-up af Pokémon, der kan kæmpe og besejre andre trænere. Disse er placeret rundt omkring i spillets verden, og præcis som før er visse elementer effektive imod andre, dog er samtlige statistikker som Strength, Agility, Special Defence og resten af rødderne blevet samlet i Pokémon Go-statistikken "CP", der udgør et væsens samlede kampstyrke. Du dyster, du vinder, alt er ved det gamle, men det er måden du anskaffer dig dine Pokémon på der er markant anderledes, og som sandsynligvis bliver det mest splittende aspekt i Let's Go. Pokémon dukker ikke op tilfældeligt i græsset, men manifesterer sig fysisk rundt omkring i verdenen, præcis som i Go. Du kan dermed vælge og vrage imellem dem du har, og ser du en du vil have, så er det bare med at tonse hovedkuls i den for at starte en kamp. Eller "kamp" er måske så meget sagt, for selve det at møde en vild Pokémon er præcis ligesom i Pokémon Go snarere end i de traditionelle kapitler. Du kan kaste Poké Balls, gøre de mere sejlivede og rebelske væsner mere modtagelige overfor menneskelig dominans via en række bær og... ja, ikke meget andet det.

Det er her vigtigt at forstå, at Nintendo specifikt har designet netop dette spil som en slags introduktion til Pokémon-seriens kernestrukturer, og de segmenter og elementer de har følt har været for svære at forstå, ja de er blevet strømlinet for at gøre hele oplevelsen letter. Er det noget der direkte appellerer til os der begår os på Gamereactor? Nej, men rent strategisk er det et ganske genialt træk, for netop ved at introducere Let's Go danner Nintendo og The Pokémon Company bro imellem mobilen og konsollen. Lider spillet så under det? Nej, ikke synderligt. Netop det at bevæge sin Joy-Con og kaste en Poké Ball på en Pokémon er uhyre tilfredsstillende, og det at det at de fysisk dukker op i verdenen gør at meget af den kunstige forlængelse af spillet forsvinder. Hvad der dog generer er at de XP-point man normalt ville få fra at lade sine Pokémon besejrer vilde væsner naturligvis forsvinder, og i stedet får samtlige af de Pókemon man har sit Party masser af XP hver gang du fanger en ny. Det sætter et mærkeligt pres på spilleren om at fange stort set alt i syne, og det rykker for alvor til balancen. Der findes trænere der ønsker at "catch 'em all", og dem der forsigtigt udvælger et hold af all-stars, men trænere der har 76 Caterpie liggende der udelukkende er blevet fanget for at ens hold kan stige i niveau?

Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!
Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!