Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Fallout 76

Fallout 76

Laursen har vadet ødemarken tynd, undertiden i selskab, men oftest alene. Fallout 76 er mere af det samme og dog så forskelligt. Læs mere her...


Facebook
TwitterReddit

I onsdags blev dørene til Fallout 76's atombunker endelig åbnet. Hundredvis af spillere har for første gang sat fod i West Virginias ødemark og skønt det radioaktive nedfald stadig kvæler atmosfæren, så er støvet så småt begyndt at lægge sig. Men hvad med choket? Internetsektioner med brugeranmeldelser har allerede modtaget de første prøvesprængninger og spilkritikerne, selvlysende og grotesk muterede som de ofte er, er begyndt at indberette målingerne fra Geigertælleren. Her kommer så mit beskedne bidrag: en vurdering af et spil som mange allerede har dannet deres holdning til - i løbet af den sidste uge, hvis ikke længe før.

Fallout 76 starter som de fleste andre spil i serien: i en underjordisk Vault. Efter 25 års ventetid er den store dag endelig kommet: dørene til atombunkeren er rullet til side og en nøje udvalgt samling af Amerikas bedste, klogeste og stærkeste skal nu ud og betvinge ødemarken. Det er i hvert fald hvad jeg bliver fortalt over radioanlægget. Bunkeren er total menneskeforladt og jeg er fra første færd overladt til mig selv. Rejsen gennem Vault 76 fungerer som en kort introduktion, som egentlig er visuelt interessant, men ikke frygtelig informativ. Og efter at have slynget den ikoniske Pip-Boy om håndleddet, er jeg (åbenbart) klædt på til at møde verden udenfor.

Fallout 76

Bethesda har ikke tidligere holdt sig tilbage fra at fetichere dette første møde med ruinerne af den gamle verden, hverken i Fallout 3 eller Fallout 4. Fallout 76 er ingen undtagelse til den regel: det er et storslået øjeblik, næsten af mytisk karakter, at træde ud af bunkeren og beskue verden for første gang siden bomberne faldt. Øjeblikket er desværre kun dette - et øjeblik. Efter at have beundret solopgangen over den efterårsbrune lund man befinder sig i, begynder situationens alvor hurtigt at melde sig: der er små kommunistiske møgrobotter som zapper løs og radioaktive rotter der bider i anklerne. Vault-Tec har desuden ikke fundet det opportunt at udstyre mig med et våben, og madpakker er vist noget man skulle have smurt hjemmefra...

Altså bliver de første, kritiske stunder i spillets barske verden brugt på at opstøve plastikflakser med daggammelt postevand og en rudimentær kølle at forsvare sig med. Som sådan er det ikke en radikal afvigelse fra traditionerne, men overlevelseskravet er denne gang eksplicit: der er sult-, væske- og søvnbehov at forhold sig til, samt rig mulighed for at pådrage sig pest, kolera og alt imellem de to. Konsekvenserne for ikke at imødekomme overlevelseskvoterne spænder vidt: radioaktivitet kapper livspointene; sult og tørst nedsætter muligheden for at sprinte; hovedbrud kan give sløret syn; tarmorme hæmmer fordøjelsen. Og så videre.

Fallout 76

Fælles for de mange dårligdomme er en udpræget risikofare for stærkt nedsat spillelyst. De første par timer med Fallout 76 kan virke som en miserabel affære, hvor den stringente fordring om trætteløst at hamstre resurser skinner gennemsigtigt igennem, og indlevelsen i Appalachias ellers så omfangsrige verden bliver beslaglagt og tilbageholdt af arbitrære, for ikke at sige uopfindsomme overlevelseskriterier. Fallout-serien har ellers altid hædret og kultiveret spillerfriheden, men i Fallout 76 kommer mange sandsynligvis til at gennemleve de samme postapokalyptiske fødselstraumer. Er det virkelig hvad årelange fans har udsigt til?

Det bliver heldigvis bedre med tiden, tør jeg godt love. En halv snes timer og fem karakterniveauer senere, begynder roen så småt at sænke sig. Det værste chok har fortaget sig, der er halvbagt muldvarpekød i mavsen og rigeligt med skud til den hjemmehæklede sømpistol. Vigtigere endnu, så har man forhåbentligt fundet et sted at slå sig ned. Uden mad og drikke duer helten ikke, men uden tag over hovedet er der heller ikke noget sted at opbevare de usandsynlige mængder skrammel som man fylder lommerne med på sin rejse gennem West Virginia.

Fallout 76
Fallout 76
Fallout 76
Fallout 76
Fallout 76