Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Katamari Damacy Reroll

Vi anmelder Katamari Damacy Reroll på Switch

Aberne synger glædessang over det bibeholdte gakkede univers der udspiller sig endnu engang, i denne præcise overførsel af den rullende klassiker.


Facebook
TwitterReddit

Hvad er der egentlig med ham kongen? Gang på gang begår han hovedrystende dumheder, som hans søn må rette op på. Vidste jeg ikke bedre, havde jeg næppe gættet at kongen af kosmos var således. Det skete i de dage, tilbage i 2004, at et spilprojekt fra et lille hold studerende tog verden med storm, og denne tidligere nævnte konge ødelagde hele stjernehimlen. Eftersigende fordi han var fuld. Nu har han dæleme gjort det igen, men i stedet for at Sony ligger konsol til den lille prins og hans klæbrige rullende kugle, er det Nintendo Switch og hjemmecomputeren der skal stå for herligheden. Uden for mange dikkedarer, føles det dog ikke meget anderledes end dengang Katamari Damacy ramte PlayStation 2; både på godt og ondt.

Anmeldelsen her henvender sig til Nintendo Switch-udgaven, hvilket også synes mest passende, hvis du spørger undertegnede. Katamari Damacy Reroll med tastatur og mus er måske en anelse for gakket, selv for et spil som dette. For gakket er det, og denne helt unikke, morsomme æstetik er gengivet som ny, da jeg sidder i bussen på vej til Næstved, og smiler bredt over hele femøren, mens jeg ruller alt fra mønter til badegæster op. Ligeså eftertænksom, med den lette baggrundsfortælling om det japanske søskendepar der ligger mærke til alt hvad der sker omkring dem, mens deres mor og far har alt for travlt med job og tidsplaner til at ligge mærke til noget.

Katamari Damacy Reroll
Katamari Damacy RerollKatamari Damacy Reroll

Håbet om at gøre farmand konge tilfreds lever dog ubestridt, og Katamari Damacy Reroll eskalere præcis som husket, enormt hurtigt. Inden for de første par baner er jeg allerede i gang med at rulle samtlige folkeslag sammen til en gigantisk bold, der sidenhen omdannes til et lysglimt i den roligt tilbagevendende stjernevrimmel på himlen. Dette er endnu mere spektakulært i den højere opløsning, som Katamari Damacy Reroll er overført i. Alting står klart og skarpt, selvom det i håndholdt tilstand til tider kan være lidt svært at ænse de små ting og sager du kan samle op - også når du er allermindst. Dette har dog nok mere med Nintendo Switch og dens skærm at gøre end spillet.

Således med styringen! For mig, en stor fan af serien, har jeg altid klandret den for at have tung styring. Sådan var det på PlayStation 2, sådan var det også på Xbox 360, og sådan føles det også på Nintendo Switch. Det hjælpes dog ikke på vej af, at de forbistrede JoyCons bare ikke er så gode som de kunne være. Specielt ikke pindene. Når jeg, som den lille grønne prins, forsøger at trille min katamari i lige linje henover en række golfkugler, skete det i ni ud af ti tilfælde at jeg gled ud til siden, som Bambi på glat is. Det er frustrerende, da samtlige opgaver i Katamari Damacy Reroll foregår på tid, og jeg kan hører Stampe stå og råbe sig skinger ude til siden, om at jeg skal skynde mig. Det kommer også til udtryk i multiplayer-delen, der er en anelse klæg med delte JoyCons, da man kun har adgang til simpel styring i modsætning til klassisk styring. Det kunne dog påstås, at ved ikke at pille for meget ved input, har Monkeycraft været tro mod originalen. En præcis og meget direkte overførsel synes i hvert fald at have været målet.

Katamari Damacy Reroll
Katamari Damacy RerollKatamari Damacy Reroll

I standeren udspiller sig der dog et andet scenarie, i hvert fald hvad angår sigtbarheden. Med første anslag fra introduktionsvideoen, dansede jeg vitterligt rundt i min lejlighed, og efter kongen ligeså havde danset sin destruktionsrus ud, rullede jeg glædeligt rundt med controller i hånde. Intet blev overset, alt blev fanget, og jeg nød hvert et øjeblik. For det skønne og det skøre går virkelig op i en højere enhed her. Lydsiden står ligeså skarpt som teksturen og billedsiden, og farvepaletten er ren og spraglet. Teknisk har Monkeycraft måske ikke begået et mesterværk, som et første skud på stammen, er Katamari Damacy Reroll en rullende succes. Jeg oplevede indledningsvist en smule klip i billedhastighed, men dette problem er aldrig sidenhen vendt tilbage, så det var nok bare kongen der var på spil endnu en gang.

Meget passende er det også at Katamari Damacy Reroll er blevet genudgivet her til jul. Et spil der på sin vis udfordrer vores syn på materialistisk hamstring, på en lidt mere farverig og komisk måde end ham der den irriterende venstrefløjsaktivist vi alle kender. Den klæbrige katamari opsnapper alt på sin vej, og spørger samtidig om ting i det hele taget er værdifulde for nogen, når man så nemt kan miste dem. Skal du give en god, sjov, anderledes, og eftertænksom julegave i år, kan du passende give Katamari Damacy Reroll.

♫ Na-naa-na-na-na-naa-na-na-na-Ka-ta-mari-Da-ma-shiiiii~ ♫

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Grafisk flot overførsel, imponerende skarp lydside, uden tekniske skavanker, batterivenligt
-
Styring er en anelse tung, samspil kræver to controller for fuld nydelse, sigtbarheden i håndholdt tilstand kunne være bedre
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer