Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
anmeldelser
My Time At Portia

My Time At Portia

My Time at Portia er nu ude af Early Access, og ankommer snart på konsollerne, så det er langt om længe blevet tid til at anmelde.

Skip

Der er bare nogle spil som flyver under radaren. Funklende juveler som burde have meget mere opmærksomhed, end de har fået. My Time At Portia er et sådant spil. Det udkom d. 23 januar til PC'en, men har ikke skabt de store overskrifter, og med en kommende lancering på konsollerne senere på året, så er det måske på tide at give spillet sine 15 minutters berømmelse.

Spillet er udviklet af Pathea Games og udgivet af Team17, og kan fås til Windows - indtil videre. Hvad handler det så egentlig om spørger du? Jo, My Time At Portia er mange ting. Spillet minder utroligt meget om Harvest Moon, og er man mere moderne, så benyttes denne formular også i det populære Stardew Valley. Forskellen på My Time At Portia og det sidstnævnte spil er, at My Time At Portia, foregår i et tættere tredjepersonssynsfelt, og ikke isometrisk, som Stardew Valley gør. Har man prøvet de to nævnte spil, så ved man også hvad My Time At Portia har at byde på. Spillet er en, livs- dyrknings-, social-, fiske-, kamp-, og byggesimulator i én stor og meget underholdende pakke. Spillet foregår i en postapokalyptisk verden, som er kommet sig efter en ødelæggende katastrofe, som spillet vagt beskriver som teknologirelateret.

Man har overtaget sin kære faders hus og værksted, og så skal man ellers forsøge at følge i hans fodspor. Man bliver hurtigt introduceret for borgmesteren i byen Portia, som man bor tæt på, og så går det over stok og sten med at lære de mange karakterer i byen at kende. Og der er mange - rigtig mange. Jeg tænker der sikkert er mellem 30-40 skæve NPC'er, som man kan snakke med og klare opgaver for. Derudover er der en overordnet historie, som handler om at konkurrere med andre byggere i byen om at få lavet de opgaver som borgmesteren har brug for skal udføres. Det er så fedt, og man skal hele tiden planlægge sine næste træk, så man kan opgradere sine maskiner, for derved at tilfredsstille de mange opgavestillere i byen, hvilket så også fører til store belønninger. Jeg følte tit et pres for at få opgaver lavet før min rival, som var lidt en arrogant gut, som mente han sagtens kunne besejre mig. Han blev dog klogere.

My Time At Portia
My Time At PortiaMy Time At PortiaMy Time At Portia

Der er to slags opgaver i spillet. Der er dem man laver for byen, som fører hovedhistorien fremad, og så er de mindre personlige opgaver som man laver for den enkelte karakter i byen. Disse fører også til belønninger, men de handler mere om at den person, som har stillet opgaven, kan lide en bedre, når man for eksempel har lavet en frugtsalat, lige som hun/han kan lide den. Hver karakter har nemlig et hjerte/stjernemeter, hvor man kan se om Emily for eksempel kan lide en. Oh, ja, Emily, med hendes røde hår og kærlighed til hendes bedstemors gård. Et hjertermeter betyder at det er en karakter man kan blive kæreste med, og stjernemeteret er en man kan blive bedste venner (forever) med. Man kan endog blive gift med den man bedst kan lide, men det kræver meget arbejde at når dertil, da der er 10 stjerner/hjerter som skal fyldes op, før det kan ske. Det gør at man virkelig lærer mange af disse karakterer at kende, og man begynder at holde af dem. Hver gode gerning giver så indflydelse, som lige så stille fylder meteret.

Omdrejningspunktet er som sagt ens værksted, og progressionen her er fantastisk lavet. Man starter med en lille arbejdsbænk, hvor man kan forarbejde de råstoffer, som man finder i verdenen. Denne kan man så opgradere, så man kan forarbejde mere sjældne råstoffer, som man finder i mere farlige områder. Især er der gjort meget ud af min-delen, her er der forskellige undergrundsområder, hvor man kan finde diverse metaller og artefakter. Her finder man så også det vigtigste råstof i spillet, det der hedder Data Discs. Disse indleverer man hos en bestemt karakter, som så analyserer dem, og finder nye opskrifter til ens værksted. Disse diske kan dog også afleveres til den anti-teknologiske kirke i byen, som så giver en værdifulde frø, som man kan dyrke. Dette fungerer glimrende, og man føler aldrig at man skal vente på at tegningerne til disse maskiner bliver udvundet. Man kan så med disse nye tegninger lave maskiner eller teknologi, som gør man kan dyrke afgrøder, eller holde kreaturer tæt på ens lille værksted. Fokusset i Stardew Valley er mest på dyrkning, det er det ikke i My Time At Portia. Det er en del af det, men jeg føler altid eventyret som venter om næste hjørne, er det vigtigste.

Når man snakker om eventyret skal kampdelen også lige nævnes, for når man får adgang til nye områder bliver de mere og mere farlige, lige som minerne bliver det. Så man skal lave godt udstyr til ens ture. Det gode ved disse ture er at man får en masse materialer, som man sikkert kan få en masse spændende ud af. Man kan desuden fiske i disse områder, og fiskeminispillet er noget bedre end det var i Stardew Valley.

My Time At Portia
My Time At PortiaMy Time At PortiaMy Time At Portia

Så My Time At Portia er et stort tagselvbord, hvor man kan lave lige det man vil, når man vil det, og det er fedt. Timerne fløj bare forbi mig, da jeg sad med det. Spillet er delt op i sæsoner, hvor forskellige spilmekanikker passer til årstiden, og byen har også begivenheder, som sker hver måned og år. Så man føler sig hensat til denne ekstremt hyggelige verden. Og "hygge" er nok det bedste ord til at beskrive spillet, og når vi snakker om hygge, så skal grafikken og lyden også nævnes.

Grafikken er nemlig en stor del af grunden til, at det hele er så hulens hyggeligt. Det hele er lavet i en tegneseriestil, og karaktererne er karikerede, med et lidt for stort hoved og tynde lemmer. De er dog alle enormt charmerende, og det kombineret med at der er stemmeskuespil på 75% af al dialog, gør at karaktererne virkelig får... ja, karakter. Kvaliteten svinger lidt hos nogle af karaktererne, men de er gennemgående rigtig godt indtalt. Verdenen er farverig og stemningsfuld, selv fjenderne er nuttede og karikerede, og man føler sig pakket ind i et varmt tæppe med en kop kakao, når man udforsker den faktisk ganske store verden, rundt om den idylliske by Portia. Musikken er også ganske fantastisk, for den er svær ikke at nynne med på. Den har dog lidt en tendens til at lyde lidt synthesizer-agtig, men man glemmer det hurtigt. Hvis man ser grafik og lyd samlet, så skaber det bare hygge, og ekstrem hygge endda. Jeg elskede virkelig verdenen, og det var så dejligt at være et sted, der selvom det var postapokalyptisk var varm og fyldt med håb og kærlighed. Jeg elskede hvert et minut. Selvfølgelig skal man kunne lide genren, hvor man har totalt frihed til at spille spillet, som man vil, men der er bare så mange for forskellige ting man kan lave, hvis én bestemt ting keder en.

Så spil My Time At Portia! Det her spil fortjener så meget mere opmærksomhed end det har fået. Det er bare det perfekte "feel good"-spil, og jeg har svært ved ikke andet end at give det min fulde anbefaling.

Skip
Skip
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Smuk grafik, glimrende lyd, virkelig vanedannende gameplay, bare rendyrket hygge.
-
Lidt svingende stemmeskuespil, lidt billig musik til tider.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer