Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order

Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order

Nu er den gal igen! Thanos vil have evighedsstenene, og vi bliver nødt til at sætte en stopper for det. Vi anmelder Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det Nintendo Switch eksklusive Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order er et simpelt - men ganske underholdende - "lille" spil, der er stoppet til randen med nogle af Marvel Universets aller bedste opfindelser. Der er ikke meget dybde i hverken historie, banedesign, puzzles eller generelt gameplay, men det gør faktisk ikke så meget.

Udgangspunktet for historien er det samme, som vi lige har set det i de to mastodont-film Avengers: Infinity War og Avengers: Endgame. Thanos vil have fat i evighedstene, sætte dem i handsken og knipse med fingrene. Hvor Infinity War og Endgame på magisk vis lykkedes med at have, hvad der burde være alt for mange karakterer, så kan det samme ikke siges om Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order. I filmene føltes det aldrig som om, at forfatterne skulle anstrenge sig for at finde plads til alle karakterne, hvor historien i spillet virker til at være spundet omkring netop at få skovlet så mange karakterer og steder fra Marvel Universet som muligt. Der er nu scener, der lykkedes med at være sjove eller dramatiske, men den samlede historie virker til at være smurt rimelig tyndt ud - til gengæld når den heller aldrig at blive kedelig. Nogle stemmeskuespillere rammer plet. Eksempelvis Spider-Man der bliver spillet af Yuri Lowenthal, skuespilleren der også gav liv til PS4-udgaven af Spider-Man. Andre stemmeskuespillere lyder som en discount-udgave af filmskuespilleren. Eksempelvis John Eric Bentleys udgave af Nick Furry, der lyder som en tåkrummende Samuel L. Jackson imitator.

Kender man ikke Marvel Ultimate Alliance-franchisen, der har ligget stille i et årti, kan det bedst beskrives som et Diablo-lignende action RPG. Ud af de mange karakterer, skal du sammensætte et hold af fire, som skal smadre sig igennem fodfolk og boss-kampe i et kaotisk superhelte voldsorgie. Dine helte har et light-attack, et heavy attack, og så heltenes specielle angreb - de kan få op til 4 forskellige, som de stiger i levels. Disse specielle angreb kan de forskellige helte på holdet bruge på samme tid og lave synergi-angreb. Efterhånden får dine helte også oparbejdet et extreme-attack, som bliver rigtig voldsomt, hvis alle dine helte slipper det løst på én gang.

Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order
Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order

Kampene, som spillet mestendels består af, fungerer godt. Det kan godt være, at det til tider lægger sig op af hovedløs button-mashing nogle gange, men der er faktisk lidt mere til det, og den normale sværhedsgrad er svær nok til, at du ikke bare kan mashe og håbe på det bedste. Nogle fjender har et lilla stagger-meter, som du kan slå ned, og når det er nede bliver de stunned, hvorefter du virkelig kan gøre skade på dem. Det lyder måske ikke af meget, men den lille feature er med til at tilføje et lag af taktik, der gør kampene mere interessante. Der sker voldsomt mange ting på skærmen, og det kan være lidt svært at følge med i, hvad der sker, især hvis du spiller undocked. Kameraet bliver faktisk flere gange noget rigtig rod, og i små gange kan det være fuldstændig umuligt at se, hvad der sker.

Spillet ser fint nok ud, og leverer et fint overbevisende tegneserie-look - uden dog på nogen måde at være bemærkelsesværdigt i udseendet. Det ligner lidt et spil, der vil begynde at hoste og hakke, når der først kommer gang i den voldsomme mængde information, der er på skærmen. Men jeg oplevede egentlig, at det hele kørte ret smooth. Der kan måske være nogle udsving i frame-raten undocked, men ikke noget der generede mig (jeg er heller ikke fintfølende på det område), og i co-op kan der også godt komme lidt host, når kaoset peaker. Men bare lige for at slå pointen fast med syv-tommer søm: Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order spiller rigtig lækkert.

Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order
Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order
Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order
Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order
Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order
Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order
Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order
Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order
Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order
Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order