Skip to main content
Anmeldelser Call of Duty: World at War Zombies

Call of Duty: World at War Zombies

Jonas har jagtet nazistzombies med både halggevær og flammekaster, og er nu klar til at aflægge sin rapport fra slagmarken. Vi anmelder Zombies på iPhone
Testet på 21 december 2009

Okay, hvem er så uden tvivl de bedste fjender i spilhistorien? Covenant, glem det. Helghast, næppe, Locust, nej sagde kaj. Nej, det er uden tvivl nazister og zombier. Og præcis dette vidste Treayarch, da de skabte den populære spilfunktion "Nacht der Untoten" i Call of Duty: World at War, der hurtigt gik hen og blev ultra populært og som i dag har opnået nærmest kultstatus. Nazister og zombies kædet sammen med spilbarheden fra Call of Duty-serien.

Det bliver kort sagt ikke meget bedre, noget Activision må have opdaget, siden de nu har løftet den specifikke spilfunktion over et spil, lavet specielt til iPhone (om end jeg har testet til iPod Touch) kaldet Call of Duty: World at War Zombies. For alle, der allerede har spillet det på de større konsoller, er det egentlig bare mere af det samme. Du har barrikaderet dig inde i en bygning, hvor en soldat fortæller dig, at den er helt gal. Desuden fortæller han dig, at du er nødt til at dræbe ham inden han forvandles til en zombie. Bang!

Og så går det ellers i gang. Bølge efter bølge af zombificerede nazister vælter ind over dig, mens du sænker dem med velplacerede skud, reparerer dit tilholdssted og leder efter ammunition andre vigtige ting. For de points man indsamler, kan man bytte sig til eksempelvis et oversavet haglgevær og en flammekaster, noget der gør det lidt lettere, at gøre det af med zombieplagen - ikke mindst på en mere brutal måde. Og skulle de stavrende udøde komme for tæt på, så har du en pålidelig militærkniv til at skille dig af med (det vil sige dræbe) de ubehagelige hjernespisere. Og sådan bliver det ved indtil horderne overrender dig.

At spille skydespil på iPhone eller iPod Touch står og falder altid på spilkontrollen, der aldrig helt er ligeså god som når man spiller med mus og tastatur på PC eller med de analoge styrepinde på konsollerne. I Call of Duty: World at War: Zombies har man tre forskellige varianter til rådighed, og af dem endte jeg med den variant, hvor man har en virtuel analog styrepind og derved kan anvende den indbyggede accelerator til at kigge sig omkring. Det er en løsning jeg fandt rigtig tilfredsstillende og som gør skyderiet rigtig tilfredsstillende i pressende situationer.

Hvad der trækker ned i Call of Duty: World at War: Zombies, er at det, målt udfra Appstore målestokken, har meget lidt indhold til en meget høj pris. Nu har jeg naturligvis slået et par timer (og en lang række zombier) i hjel i spillet, men for ca. 75 kroner, kan man altså få hele spil som Doom Classic og frem for alt Modern Combat: Sandstorm.

Holdbarheden matcher ganske enkelt ikke prisen for spillet, selvom du kommer til at have det sjovt undervejs. Faktisk er det bedst, hvis du finder en eller anden at spille det sammen med over Bluetooth eller online, da det kan spilles for op til fire personer samtidig. Til trods for det noget skrabede indhold, kan man ikke snige sig uden om det faktum, at Call of Duty: World at War: Zombies er både vanedannende, hysterisk actionfyldt og præcis ligeså sjovt som sine stationære brødre.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
9 / 10
Spilbarhed
8 / 10
Langtidsholdbarhed
6 / 10
8
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Velfungerende styring. Flot grafik. God tyngde i lyden. Vanedannende.
Minusser Kun en enkelt bane. Alt for dyrt.
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 2 Gamereactor-udgaver
8,0
Gamereactor Danmark 8
Gamereactor Sverige 8
8
God Netværkskarakter på tværs af 2 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler Ideaworks 3D
Udgiver Activision
Testet på Iphone/Ipod Touch
Genre Action
Platforme
iOS
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.