Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Ancestors: The Humankind Odyssey

Ancestors: The Humankind Odyssey

Skaberen bag Assassin's Creed vender tilbage med et spil om menneskeracens spæde begyndelse. Det lyder ambitiøst, men er det noget værd?

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Ancestors: The Humankind Odyssey kommer fra Patrice Désilets kreative hjerne, og man må sige hans etos alene bringer nysgerrigheden frem i spillere verden over. Hans CV har nemlig det store punkt, at han er hovedmanden bag Assassins Creed-serien og Prince of Persia: Sands of Time, og man må sige det giver ham en vis troværdighed. Ancestors: The Humankind Odyssey er det første spil fra hans studie Panache Digital Games, og er efter mange års udvikling nu ankommet på PC via Epic Game Store, og en udgivelse på PS4 og Xbox One følger til december.

Jeg må starte med at indrømme, at spil som Ancestors: The Humankind Odyssey er lidt skræmmende at gå til. Spillet er nemlig noget helt nyt og er bevidst designet til at skubbe grænserne for mediet, og det kan være noget af det bedste, eller kan ende med at skuffe fælt. Et godt eksempel på dette er et andet innovativt spil, nemlig No Man's Sky, som lovede så meget, men leverede så lidt da det udkom. At spillet så senere blev til det der var lovet og meget mere, er en vildt fed overraskelse, og derfor er det ikke sidste gang No Man's Sky bliver nævnt, men mere om det senere.

Jeg plejer for det meste at starte anmeldelser med historien. Det er bare ikke helt muligt med Ancestors: The Humankind Odyssey, fordi spillet handler om menneskets udvikling, fra primat til det vi er i dag. Så historien er noget man selv skriver i spillet. Spillet starter med en kort introsekvens, som viser en abe og dens lille unge, som bliver angrebet en gigantisk ørn. Ørnen dræber moderen, men den lille unge undslipper, og man skal så finde tilbage til sin flok. Den lille abe ser leder febrilsk efter vejen frem, og plages af mareridtsudgaver af store krybdyr, sikkert som resultat af en choktilstand. Tænder, slanger og rovdyr er alle ude efter vores uskyldige lille hovedperson, og selvom det er rørende fra start af må jeg samtidig indrømme at jeg var meget forvirret. Det lykkedes dog at finde tilbage til sidst, og så starter spillet. Man får kontrol over en af de voksne aber i flokken, og så får man lov til at lære om spillets generelle styring. Man kan selv vælge hvilken abe man gerne vil styre, og man ser disse i tredjeperson. Man har en masse sanser, som man kan aktivere, som naturligvis både spiller et mekanisk formål, men også skal slå fast overfor spilleren, at vi her har med de aller første sanseaktiveringer at gøre, der er ved gøre aben til noget helt andet - os. Der er intelligens, som gør man kan genkende frugter, planter og rovdyr med synet. Der er hørelsen, hvor man kan høre alt der bevæger sig, og identificere det på afstand, og til sidst lugtesansen, hvor man kan genkende planter og dyr på lugten. Det fungerer fint i praksis, men jeg må sige, at man bliver træt af at standse op for at tjekke ens omgivelser, for man kan ikke gøre de ting uden man står stille, og man gør det mange gange.

Ancestors: The Humankind Odyssey
Ancestors: The Humankind OdysseyAncestors: The Humankind OdysseyAncestors: The Humankind Odyssey

Spillet handler i bund og grund om opdagelse, for man skal igennem sine sanser lære ens miljø at kende. Når man aktiverer ens sanser kan man se en masse firkanter, som indikerer interessante ting man kan udforske. Mange af dem er frugter som man har set før eller diverse sten, men nogle af dem er punkter som kan udvide ens floks territorium, eller føre en til nye ukendte ting. For at dette kan ske skal man igennem en sekvens, hvor omgivelserne bliver mørke, og scanner man ikke nok nye ting med ens sanser, bliver man bange og hysterisk, hvorefter man ender i sin lejr. Lykkedes det dog kan man opdage disse punkter, og så får man serveret en sekvens, hvor kameraet flyver rundt, ligesom når man opdagede et højt punkt i Assassin's Creed. På den måde bliver ens floks rækkevidde udvidet. Det er ret fedt, men problemet kommer når man så skal længere og længere væk, for der er fare alle steder, og slanger, vildsvin, sabelkatte og lignende vil konstant angribe en, og der er ingen måde at rejse hurtigt fra sted til sted. Så jo længere væk man kommer, jo større er chancerne for at man kommer til skade eller dør. Man kan så finde diverse frugter og urter, som hjælper en af med disse skader, men det bliver hurtigt kedeligt, fordi ture på opdagelse kan tage timer. En skade kan nemlig gøre, at man kun løber eller klatrer med halv hastighed. Gift gør at skærmen svømmer, og blodtab gør at skærmen mister sin farve. Udviklerne har forsøgt at være realistiske, men det fungerer bare ikke, det er tvært imod død irriterende, mest fordi det bliver ensformigt meget, meget hurtigt. Det, kombineret med en masse tekniske fejl, gør opdagelse til en pine i stedet for en fryd.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Ancestors: The Humankind Odysseys største problem er dog, at spillet ikke hjælper en med sine mekanikker. I de forskellige menuer man introduceres for når man loader ind i spillet, står der; "Vi skal nok lade være med at hjælpe dig meget". Det er tydeligt at de selv betegner det som noget positivt, og det er da rart ikke at blive guidet alt for meget. Dog er der en fin skillelinje imellem overforklaring og direkte at efterlade spillere uden idé om hvad formålet egentlig er. Tanken har sikkert været, at man ikke skal holdes for meget i hånden, men det er smertefulgt at finde frem til hvad man kan i spillet. Eksempelvis kan man efter kort tid lave skarpe pinde til at forsvare sig med, men hvordan man gør, det skal man selv finde ud af. Nu har jeg set Bear Grylls, så jeg vidste man skulle bruge en sten til det, men at lave pilehoveder ud af sten tog mig meget lang tid at kombinere mig frem til, selvom jeg fra virkeligheden vidste at man skulle klargøre dem med andre flintesten. Det var bare ikke en mulighed i spillet, som insisterede på en hel bestemt måde at gøre det på. Man skulle bruge den helt rigtig stentype, og den helt rigtige kraft, for ellers gik stenen i stykker, og så måtte jeg begynde forfra. Det var en øvelse i frustration, og når det var sådan med alt man gjorde, blev man bare træt for minutter og timer gik til spilde.

Spillets progression, og menneskets udvikling er baseret på at man udføre ting. Det vil sige jo mere man scanner omgivelserne, jo mere udvikler hjernen sig i forhold til at scanne mere effektivt. Neuroner i hjernen bliver simpelthen mere modne, og giver flere evner. Det i sig selv er vildt fedt, men gud hvor går det langsomt. Alting man gør tager en evighed, og da jeg fandt ud at man ikke udviklede halvdelen af ens neuroner, hvis man ikke have en unge klamrende til sig, blev jeg meget desillusioneret. Hvem tager på opdagelse med en baby på ryggen? Specielt når det er så farligt. Det giver ingen mening. Ikke desto mindre var det nødvendigt, og det gjorde mig faktisk sur, for jeg er ret sikker på primater ikke gjorde sådan. Man kan selvfølgelig få hele sin flok med, men den del synes jeg bare ikke fungerede. Flokken forsvandt og kunne ikke følge med. Visse medlemmer blev ædt af alt fra krodiller til tigere, og da jeg så kom hjem, var flokken decimeret til et punkt, hvor min eneste mulighed var at begynde forfra. Det var super frustrerende. Overlever man kan ens afkom få nye evner baseret på hvad man gør. For eksempel kan en unge få en stærkere mave, ved at man æder alt spiseligt, man kan komme i nærheden af. Desværre skal man spise sig syg mange gange før det sker, hvilket heller ikke er helt logisk.

Ancestors: The Humankind Odyssey
Ancestors: The Humankind OdysseyAncestors: The Humankind OdysseyAncestors: The Humankind Odyssey

Ancestors: The Humankind Odyssey er et flot spil. Junglen føles altomsluttende og klaustrofobisk, og savannen føles tør og dødelig. Aberne ser en smule karikerede ud, og animationerne er overdrevne, men generelt er det et rigtig flot spil. Dog synes jeg klatreanimationerne er meget dårlige og upræcise. Jeg ved ikke hvor tit jeg ikke kunne få min abe til at kravle derhen hvor jeg ville, men det endte med bare at være noget jeg var tvunget til at leve med. Det var meget frustrerende, og den del skal bare sidde i skabet, når mekanikken er så gennemtrængende. Musikken er ganske god, og giver en fed stemning, som understøtter junglens indtryk. Insekteners summen, katte der brøler og vand der pibler - det hele lyder ganske smukt. Det er en fornøjelse at være i junglen. Det er bare ærgerligt, at de mekanikker der er i junglen, ikke kan leve op til den fede stemning.

Senere i spillet kommer man ud på sletten og bo, hvilket tager for evigt, men spillets mekanikker er de samme, og det er bare ikke sjovt. Spillet har en masse potentiale ligesom No Man's Sky, og bliver der arbejdet og pudset på spillet, så kan Ancestors: The Humankind Odyssey godt reddes, men lige nu er spillet bare frustrerende. og faktisk lidt kedeligt at lege med. Potentialet er der, men min anbefaling er at vente på hvordan spillet udvikler sig. For spillet er flot, lyder godt og er fantasifulgt, men jeg synes ikke mekanikkerne er på plads endnu, og jeg tænker det blev udgivet et år for tidligt.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
View comments
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Relativt flot grafik, til tider innovativt, god musik.
-
Meget langsom progression, masser af tekniske fejl, manglende introduktion til mekanikker, mangelfulde systemer, dårlig crafting.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Ancestors: The Humankind OdysseyScore

Ancestors: The Humankind Odyssey

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Skaberen bag Assassin's Creed vender tilbage med et spil om menneskeracens spæde begyndelse. Det lyder ambitiøst, men er det noget værd?

Indlæser mere indhold