Wipeout: The Ultimate Redball Challenge

Først Robinson Ekspeditionen, og nu Wipeout, et meget harmløst underholdningsprogram, som kræver nogenlunde samme form for hjerneaktivitet som man ser hos folk i koma.

Kort fortalt går konceptet i al sin enkelhed ud på at nogle mænd og kvinder skal forcere diverse udfordrende baner, hvor at de højest sandsynligt glider, falder og slår sig på mere end en facon. Det er i forvejen et program der knap nok er værd at tænde for, og nu at skulle spille det frivilligt på Wii, huede da slet, slet ikke denne anmelder.

Bevares, man skal jo som bekendt aldrig sige aldrig, og med multiplayerfunktionen som understøtter op til fire spillere, lægges der for alvor i kakkelovnen til at dette spil potentielt kan være en kronjuvel indenfor casual gaming.

Men ak, selv alverdens potentiale ændrer ikke på at dette spil er venstrehåndsarbejde af den værste slags, og det mest sørgelige er at selve spillets præmis, ender med at tage livet af det. For i Wipeout er det 'sjoveste' jo at se en meget macho svensker der glider på en forvokset badebold.

Men det er slet ikke sjovt når det er din egen spiller der vælter ned i en mudderpøl, og selv hvis man klarer den første runde, kan man roligt regne med at blive pillet ned i den næste, på grund af den meget lidt følsomme wii kontrol, hvor det kræver en nærmest guddommelig tålmodighed bare at gå lige ud i nogle situationer.

Hvis man klarer sig igennem bare den første runde, er der mulighed for både at skabe sin egen udfordrende bane, og spille sværere og mere udfordrende turneringer. Men som sagt, kræver det at man ikke allerede har knækket skiven over i to dele i bar frustration over især styringen.

Præsentationen er ellers god, og med både en tv-vært og en let og simpel menu, kommer man hurtigt ind i spillet, og illusionen begynder stille og roligt at tage form. I hvert fald lige indtil at man tager kontrollen med spillet og ser grafikken tæt på.

Nu er grimt jo et hårdt ord, men det er under ingen omstændigheder noget der kæler for den optiske nerve, lad det være sagt med det samme. Og det selvsamme kan siges om lyden, og når ens figur går langs en bro, lyder det mest af alt som en meget ivrig mand der slår på en rusten traktor med to våde aviser.

Skal spillet spilles, skal det være sammen med nogen, men i forhold til multiplayerspil, findes der utallige andre spil der ligner dette, og som samtidig gør det meget bedre. For man føler ikke at man spiller direkte mod hinanden, nærmere sammen mod spillet, og det er foruden ikke spor sjovt at se sine modspillere falde ned i en mudderpøl, der grafisk er så grim, at det til forveksling kunne minde om noget for to konsolgenerationer siden.

Ligesom der ikke skal spildes penge på dette spil, skal der heller ikke siges meget mere. The Ultimate Red Ball Challenge er absolut ikke dine penge værd, og skal man spille noget med Wipeout på æsken, kan der her anbefales et gammelt, men godt racerspil fra halvfemserne. Her skal der i hvert fald lyde en klokkeklar opfordring om ikke at købe dette spil.