Dungeon Hunter

Er der noget, som Guillemot-familiens selskab Gameloft er kendt for, så er det en helt fantastisk evne til at lave spil på iPhone der næsten ligner "det der spil fra den der anden udvikler". Således er der små håndholdte kopiudgaver af både Resident Evil, Modern Warfare og Diablo i deres spilkatalog. Dungeon Hunter er firmaets Diablo-klon, og den kan købes til iPhone, Android, Palm Pre og iPod Touch.

Da jeg tænder op for min iPhone 3GS, bliver jeg mødt af en ganske hæderlig filmsekvens, der ligger stemningen, og forklarer hvorfor min helt står op fra de døde, og hvorfor han skal rende alskens grotter og områder tynde, mens han løser opgaver og dræber monstre. Naturligvis er intet af dette synderligt vigtigt, men alligevel er det altid rart med en undskyldning for at gå på plyndringstogt i jagten på bedre udstyr.

For dette er et loot-eventyr, hvor det vigtigste er indsamlingen af nyt gear og nedslagtningen af utallige monstre. Den fine historie og den underspillede humor er bare et lækkert plus. Det samme gælder grafikken, denne er ubesværet noget af det flotteste på den lille telefon også selvom stilen til tider er holdt bevidst simpel. Der er gode detaljegrader på figurerne (der naturligvis ændrer udseende, hvis du ifører dem nyt kluns eller våben) og omgivelserne har god variation.

Det er svært ikke at nikke anerkendende, da jeg tager et kig på menuerne: du kan styre din helt med et virtuelt joypad, vælge click-to-move, flytte rundt på knapperne for dine ekstraangreb eller sætte dit eget musik på spillet - og det er kun de indledende manøvrer.

De tre klasser der bydes på er den tank-lignende kriger, den adrætte rogue og magikeren (der i dette tilfælde tager rollen som en ranged klasse). Efterhånden som du lægger fjenderne ned på stribe, får du naturligvis optjent XP og bliver stærkere. Disse kan allokeres til forskellige passive og aktive evner og naturligvis til forbedring af generelle stats (som der er nok af).

Man samler undervejs hjælpsomme (og spydige) feer op på sin færd. Disse giver endnu en mulighed for at udnytte det element, som de repræsenterer, til angreb. I bedste sten/saks/papir-stil er nogle monstre naturligvis særligt sårbare eller modstandsdygtige overfor bestemte elementer. Hvor Dungeon Hunter brillierer er netop ved de mange muligheder for at justere heltens kræfter og evner.

Det er dog ikke kun fryd og gammen. Dungeon Hunter har nogle få brister: ikke alle ville kunne lide den meget World of Warcraft-agtige grafik, den ensformige musik eller det håbløst uoriginale gameplay. Der mangler ligeledes et kort over de enkelte "baner". Men er dette ankepunkter, man ikke finder væsentlige, kan man roligt investere i eventyret.

Når man efter cirka femten timer nedlægger den sidste boss, kan man naturligvis fortsætte jagten på loot, achievements eller færdiggørelse af nogle af (de få) sidemissioner. Og chancen for, at man lige tager endnu en tur, er ganske god.

Dette er en af de bedste håndholdte dungeon-crawlers, og til tredive kroner et fantastisk køb. Spil den mens du venter på efterfølgeren eller Diablo III.