Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Darksiders Genesis

Darksiders Genesis

Darksiders Genesis er nu også landet på konsollerne. Vi kastede Emil ud i det.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Darksiders er en af de der spilserier, jeg altid har kendt til, men aldrig spillet. Et af de der spil, din ven spørger, om du kender, hvortil du svarer "jaja, det har jeg godt hørt om", men i virkeligheden har du ikke hørt andet om det end titlen selv. Det er sådan, jeg har det med Darksiders. Ikke fordi jeg partout har nægtet at spille spillet. Det har bare altid været et af de der spil, der ligger for langt nede på min "games to play"-liste, til at jeg nogensinde får det spillet. Det fik jeg dog gjort en ende på nu, da Magnus satte mig til at anmelde Darksiders-seriens nyeste skud på stammen på PlayStation 4: Darksiders Genesis.

Darksiders Genesis skiller sig ud fra sine forgængere på flere punkter. Den væsentligste forskel er, at spillet ikke har et tredjepersonsperspektiv. Det har derimod et isometrisk perspektiv ligesom Diablo, hvor man ser spillet oppefra. Derudover spiller man ikke kun som én, men som to af de fire apokalyptiske ryttere, der indgår i serien. Selve historien tager også sit udgangspunkt før alle de andre spil i serien. Og lad os starte der. Darksiders Genesis fortæller nemlig historien om Strife og War. To af de fire ryttere, som The Charred Council i serien har udvalgt til at opretholde balancen i verden. I dette spil er den overordnede historie, at Strife og War får til opgave at forhindre dæmonkongen Lucifers planer om at rokke ved verdens balance. Det lyder jo egentlig meget godt. En storslået historie om de apokalyptiske rytteres slag mod dæmonen over dem alle. Men historien er desværre alt andet end storslået. Kort fortalt udvikler narrativet sig ved, at man får opgaver af den luskede Soul Eater Vulgrim, som beder dig om at opsnuse værdifulde artefakter og besejre mægtige bosser i forsøget på at finde frem til Lucifer. Og det er netop sammenhængen i disse opgaver, der mangler. Jeg fik hurtigt en fornemmelse af, at Vulgrim konstant sendte mig på fetch-quests uden nogen forklaring. "Find det her magiske artefakt" eller "slå det her bæst ihjel" var klassiske opgaver, og Vulgrim giver aldrig nogen uddybende forklaring på det - ikke andet end, at han skal bruge det til at finde Lucifer. Jeg manglede i den grad en følelse af egentlig progression. Bedre bliver det ikke af, at dialogerne, som skal forklare historien og føre den frem, i sig selv er kedelige. Stemmeskuespillet er for sig fint, men indholdet er uinteressant. Omdrejningspunktet i samtalerne er ofte, at Vulgrim beder Strife og War om at udføre en eller anden opgave. Strife agerer den sjove dreng i klassen, som disker op med humoristiske indspark, mens War tager sig ud som den alvorlige pendant, der tager alt seriøst. Den kombination er ofte anvendt, så der er en overordentlig risiko for, at resultatet bliver en stor kliché. Og resultatet bliver netop en stor kliché. Kontrasten mellem Strife og War er for simpel og unuanceret, og særligt Strifes ironiske karakter udspiller sig som slidt genbrug af noget, vi har set alt for mange gange før.

Darksiders Genesis

Selve spillet er dog vældig underholdende. Som i et klassisk isometrisk spil møder du utallige fjender på din vej, som du skal meje dig igennem. Som tidligere nævnt kan du både spille som Strife og War. War er bedst at bruge på tæt hold, da han har masser af liv og har sine forcer i nærkamp. Strife er omvendt en langdistance-duellant, der kan skyde fjender på afstand med sit håndvåben, men som til gengæld ikke er særlig stærk i nærkamp. Man kan med et enkelt tryk på en knap skifte mellem de to karakterer, og det fungerer rigtig godt, når man hurtigt er nødt til at skifte frem og tilbage mellem karaktererne afhængig af kampens situation. Der er et jævnbyrdigt styrkeforhold mellem karaktererne, og selvom jeg ofte foretrak at bruge War frem for Strife, var der stadig rigt incitament til at veksle mellem dem, og jeg sad sjældent med en følelse af, at den ene karakter var mere værdifuld end den anden.

I løbet af spillet kan man, naturligvis, også opgradere Strife og War på forskellige parametre. Man kan blandt andet købe nye evner og combos, som kan anvendes i kamp. Det er næsten altid en sikker vinder i spil, og det er det også i Darksiders Genesis. Jeg fik meget tid til at gå med at prøve forskellige evner og tricks af for at finde den stil, der passede mig bedst. Jeg ønsker dog her at gå i dybden med det såkaldte Creature Core-system i spillet. Det er et detaljeret system, der giver dig rig mulighed for at tilpasse og opgradere karaktererne, som du ønsker. Det fungerer ved, at du i løbet af spillet tilegner dig Creature Cores fra for eksempel fjender eller kister. Disse indeholder forskellige opgraderinger til dine karakterer. Man aktiverer opgraderingerne ved at sætte de pågældende Creature Cores ind i et forbundet system, hvor du kan kæde dem sammen. Og det er her, det bliver interessant. Pladserne i systemet kan nemlig give dig bonus-opgraderinger afhængigt af, hvilken Creature Core du indsætter i pladserne. Det er et lidt kringlet system, men når først man har forstået det, bliver det virkelig underholdende at sidde og lege med de mulige kombinationer i systemet, som kan give dine karakterer den størst mulige bonus i Stats.

Darksiders Genesis

Ét element, som overraskede mig positivt, er musikken i spillet. Det sidder der bare. Jeg oplevede flere gange efter at have gennemført en bane, at baggrundsmusikken allerede havde sat sig i mit hoved, hvorefter jeg gik rundt og nynnede den resten af dagen. I forhold til, at perspektivet er isometrisk, hvilket distancerer spilleren en smule fra slagmarken, dragede musikken mig i den grad ind i kampene. Jeg husker særligt én bosskamp mod gudinden Astarte, hvor hun og jeg kæmpede, mens vi red på hver vores hest. Baggrundsmusikken gjorde den kamp episk. Med bombastiske og mægtige toner var det med til at give mig den helt rette fornemmelse af, at denne kamp var et slag mellem guder. Generelt gør den lydlige del også, hvad den skal. Det er ikke mindeværdigt, men skuddene fra Strifes håndvåben bærer en tilfredsstillende Star Wars-agtig lyd med sig, og lydene fra Wars nærkampsangreb illustrerer på en fin måde den uovertrufne kraft, krigsrytteren gemmer på. Det fungerer, som det skal.

Grafikken lever dog ikke helt op til forventningerne. Man bliver ganske vist sendt ud i en masse forskellige miljøer: snedækkede landskaber, kloaklignende grotter, udstrakte ørkener og lavabefængte templer. Variationen i banerne er stor, og det nød jeg. Men banerne i sig selv manglede variation. De snedækkede landskaber bød kun på sne, grotterne var virkelig bare grå, som grotter er, og de udstrakte ørkner var ren og skær sand. Jeg savnede nuancer i de enkelte baner. Som et isometrisk spil er de helt små detaljer i billederne muligvis ikke lige så vigtige, som de er i andre genrer, men variationen og nuancerne skal stadig være til stede. Et andet grafisk element, der i den grad nagede mig, var de utallige glitches, jeg stødte på i min gennemgang af spillet. Der var flere gange, hvor jeg pludselig sad kortvarigt fast i en væg, og en enkelt gang lykkedes det mig at flyve gennem et loft, som om det ikke var der. Helt skidt blev det, da jeg skubbede til et håndtag, hvorefter spillet fortalte mig, at jeg kunne skubbe til det igen, selvom jeg havde skubbet det på plads. Nysgerrig som jeg var, forsøgte jeg at skubbe til det endnu en gang, hvorefter jeg blev teleporteret ind i væggen, som håndtaget sad i. Det lykkedes mig kun at slippe ud igen ved at skifte karakter. Det kan måske lyde, som om jeg selv opsøgte disse fejl, men det gjorde jeg ikke. Jeg spillede bare spillet, og så blev jeg udsat for disse grafiske udskejelser. Jeg forventer altså, at der er styr på sådan noget, når man udgiver et spil af den kaliber.

Darksiders Genesis

Jeg vil gerne nævne endnu et grafisk kendetegn ved spillet, som helt sikkert vil dele vandene: Cutscenes. I Darksiders Genesis viser alle cutscenes sig som cartoon-agtige billeder, så det ser ud, som om de er en del af et tegneseriehæfte. Og jeg er ikke i tvivl om, at mange spillere helt sikkert vil finde dette valg sjovt og charmerende. Det gjorde jeg dog ikke. Måske er det, fordi jeg tog spillet lidt for seriøst. Jeg oplevede under alle omstændigheder bare, at jeg blev distanceret fra den apokalyptiske historie og de gudskabte væsner, når spillet slog over og blev til et retroagtigt tegneserieblad. Når jeg for eksempel skulle åbne porten og svæve ned til den vederstyggelige dæmon Belial, havde jeg den der rette følelse af, at jeg entrerede en grandios duel. Indtil den hyggelige cutscene dukkede op. Det tog brodden af væmmeligheden og den utrygge stemning, der var blevet opbygget, og jeg fandt det ærgerligt, at det skulle ske mere eller mindre hver gang, jeg stod ansigt til ansigt med en ny boss.

Darksiders Genesis er et glimrende spil. Det byder på et underholdende combat-system med alternative muligheder for at tilpasse dine karakter. Musikken sidder i skabet, og mange vil sikkert finde tegneserie-tiltaget finurligt og sjovt. Jeg sidder dog stadig tilbage med en følelse af, at spillet aldrig rejser sig og når op på den helt store klinge. Historiefortællingen er usammenhængende og tom, og man kommer aldrig så langt ind under huden på War og Strife, så man rent faktisk opbygger en reel relation til dem. Derudover kan man ikke undgå at gennemføre spillet uden at støde på markante tekniske fejl, som skærer i øjnene, og det bør der bare være styr på. Darksiders Genesis er et underholdende spil, men mere er det heller ikke.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
Darksiders Genesis
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Underholdende combat, interessant Creature Core-system, musikken sidder der.
-
Usammenhængende og ufortalt historie, svage karakterer, unuancerede omgivelser, for mange tekniske fejl.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold