Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
anmeldelser
Call of Duty: Warzone

Call of Duty: Warzone

Emil har aldrig været den helt store fan af Battle Royale. Men det er han nu.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Battle Royale er uden tvivl en af de mest populære gamemodes i øjeblikket og er efterhånden ved at blive fast inventar i alle nye multiplayer-spil. Det virker til, at alle studier vil have en bid af Battle Royale-kagen. Det gælder naturligvis også Activision, som i 2018 hoppede med på vognen, da de introducerede Battle Royale-spillet Blackout til Call of Duty: Black Ops 4. Verdens største skydespilserie var nu også "Battle Royale-kompatibel". Jeg skal ærligt indrømme, at jeg aldrig helt har forstået hypen omkring denne genre.

Lige indtil for en uge siden. For ud af det blå udgav Activision pludselig et Battle Royale-spil knyttet til Call of Duty: Modern Warfare. Et free-to-play-spil, der ikke kræver, at man i forvejen ejer hovedspillet. Rygterne om denne tilføjelse havde ganske vist været temmelig heftige, men det var først dagen inden selve udgivelsen, at Activision selv officielt løftede sløret for dette nye spil, som bærer navnet Call of Duty: Warzone. Og jeg vil gerne løfte sløret lidt hurtigere end Activision og med det samme konkludere, at jeg er helt vild med det.

Call of Duty: Warzone

Call of Duty: Warzone byder på mange af de klassiske Battle Royale-kendetegn: 150 spillere kastes ud af et fly og lander i en kæmpe bane, som gradvis indsnævres af en giftig ring af gas, der tager livet af dig, hvis du bliver for længe i den. Man spiller i hold á højst tre spillere, og målet er at være det sidste overlevende hold. Den overordnede Battle Royale-opskrift er stort set, som vi kender den. Udviklerne fra Infinity Ward har dog tilføjet en masse nye ingredienser, som i den grad opper underholdningen og spillets levetid. En af de helt centrale tilføjelser er, at du faktisk har flere muligheder for at komme til live igen, selvom du skulle gå hen og dø i kampen. Første gang du dør, bliver du nemlig sendt til Gulaggen, hvor du skal dyste i en 1v1-duel mod et andet førstegangsoffer. Dræber du din modstander, får du lov at vende tilbage til den virkelige kamp. Taber du duellen, har dine holdkammerater dog stadig mulighed for at købe dig tilbage i spillet. Selvom du dør, er der altså stadig en god chance for, at runden ikke er forbi for dig. Og det er en feature, som jeg virkelig sætter pris på. Især fordi mit manglende talent ofte medfører, at jeg mister livet lige lovlig hurtigt i online skydespil. Derudover animerer det dig også til at komme ud af fjerene og drage i krig. Med andre ord mindsker det lysten til at sidde og campe i et hjørne, hvilket kun er en positiv ting i mine øjne.

Som jeg skrev, kan du købe dine holdkammerater tilbage fra døden. Det gør du ved Buy Stations, som kan findes forskellige steder i banen. Her kan man også købe andet udstyr så som luftangreb, armor og UAV. Der er altså rig mulighed for at investere i grej, der kan øge chancen for sejr. Men du skal naturligvis have penge for at købe. Og dem kan du tilegne dig på flere måder. Du kan som altid finde dem i kister eller ved at skyde andre spillere og loote dem for både penge og våben, og hvad de ellers har båret rundt på. Men du kan også tjene penge ved at klare Contracts. Det er små opgaver, som enten går ud på at dræbe en bestemt spiller, loote bestemte kister eller beskytte et bestemt område i et lille stykke tid. Selvom det måske ikke ligefrem lyder som sindsoprivende opgaver, er det en kærkommen tilføjelse til spillet. Det er en alternativ måde at tjene penge på, og det kan især komme en til gode, hvis man er den eneste, der stadig er i live på sit hold. Man tjener nemlig en god bunke penge for at klare en Contract, så hvis man mangler skejser til at købe sine kammerater tilbage i kampen og ikke er så glad for tanken om at gå i krig med sin enmandshær, kan man med fordel ty til Contracts i stedet.

Call of Duty: Warzone

Som I kan læse, er spillet altså aldrig helt forbi, før det virkelig er forbi. Med mindre alle på holdet er slået ud, er der altid en reel chance for at rejse sig igen. At Infinity Ward har haft så stor fokus på dette aspekt, kan jeg kun bifalde. Runderne bliver længere, følelsen af momentum svinger konstant, og intensiteten forsvinder aldrig. Det gør det også til et underholdende spil at samles om. Jeg har allerede brugt flere timer på det sammen med et par venner, og det er, rent ud sagt, skide sjovt. Men det modsatte gælder dog, hvis man spiller Warzone med fremmede spillere. Det er bare ikke lige så sjovt at spille med tilfældige mennesker, som man tilmed ikke kan tale med. Af den grund skulle jeg faktisk lige til at kritisere spillet for ikke at tilbyde en solo-mode. Men i skrivende stund har jeg lige opdaget, at solo-mode netop blev tilføjet til spillet for mindre end et døgn siden. Så den kritik tager jeg i mig igen. Men jeg må også lægge mig fladt ned og sige, at jeg ikke kan bedømme solo-mode - det blev altså tilføjet lige en tand for sent. Jeg beklager.

Call of Duty: Warzone tilbyder faktisk også en anden gamemode udover Battle Royale. Denne gamemode kaldes Plunder. Her er målet at være det første hold til at skrabe $1 million sammen eller at bære på flest penge, når tiden er udløbet. Det er selvfølgelig værdsat, at der også er andet at give sig til, hvis Battle Royale-delen bliver lidt træg i længden, men jeg forstod aldrig helt pointen med Plunder. Det er ikke specielt underholdende, og det er, som om Infinity Ward ikke selv rigtig har haft en klar idé med denne gamemode. Plunder virker bare som unødvendig fyld.

Call of Duty: Warzone

Nu er det vist også på tide, at jeg taler lidt om den gigantiske bane, slaget finder sted i. Den bærer navnet Verdansk og byder på både tætte byer og højhuse, idylliske bjerglandsbyer, en flyvestation og en militærbase, skrotpladser og et fængsel, samt bondegårde i bedste Jens Hansen-stil. Der er masser af variation og masser at udforske i Verdansk. Den indeholder faktisk også baner fra andre spil i Modern Warfare-serien, hvilket er en rigtig skæg tilføjelse. En enkelt gang opdagede jeg for eksempel, at jeg pludselig stod midt i Modern Warfare 2's famøse Scrapyard-map og nu med ét kendte omgivelserne ud og ind. Det bragte en følelse af genkendelighed og nostalgi, og det gav mig virkelig lyst til at udforske Verdansk i håbet om at opspore endnu en velkendt bane fra et tidligere Call of Duty-spil. Jeg er generelt imponeret over den indholdsmæssige detaljegrad i Verdansk, og Infinity Ward har fortalt, at banen er propfyldt med "hemmeligheder". Hvad det helt præcist betyder, ved jeg ikke, men det lyder i hvert fald til, at der er rigelig grund til at gå på opdagelse.

Visuelt tager Verdansk sig også ganske pænt ud. Jeg bed især mærke i, at miljøet og omgivelserne virker tungere, end de for eksempel gjorde i Blackout. Alt lige fra bygningerne og det naturlige terræn til våben og køretøjer rummer en fyldighed og substans, som får det hele til at virke mere virkelighedsnært, hvilket jeg er stor fan af. Den bastante grafik giver Settingen en passende form for robusthed og styrke. Jeg oplevede dog lidt for mange gange problemer med selve renderingen af billederne. Det skete af og til, at træer og bygninger nærmest fremstod pixeleret og først blev helt skarpe, når jeg kom tæt nok på. Selvom det ikke er noget, der ødelagde spilleglæden, tog det sommetider brodden af oplevelsen og æstetikken i spillet. Forhåbentligt er det noget, der bliver fikset i fremtiden.

Call of Duty: Warzone

Lydsiden er, som den ofte er i Call of Duty-serien, glimrende og tilfredsstillende - både når det gælder stort og småt. Panikken begynder så småt at sitre i dig, når du i horisonten kan høre et luftangreb nærme sig - og tilfredsstillelsen er lige så stor, når du hører lyden af dit eget luftangreb, der raserer fjenden. Men det er også lydene ved de helt simple aktiviteter, der begejstrer. Om det så er at samle et våben op, putte armor på kroppen, eller at sparke en dør ind. Det hele akkompagneres af lydeffekter, som medvirker til, at alt hvad du foretager dig, er en lille nydelse i sig selv. Det bidrager generelt også til det realistiske element, at der faktisk er en klar lydlig respons på det, du foretager dig. Derudover lyder og føles det som altid herligt, når du plaffer patroner afsted med dit våben. Det går Call of Duty-serien sjældent galt i byen med.

Call of Duty: Warzone

Som jeg nævnte, er spillet free-to-play. Og det kan naturligvis give lidt utryghed. For betyder det så, at Warzone er proppet med mikrotransaktioner? Her kan jeg med glæde konstatere, at Activision faktisk har begrænset sig. Selvfølgelig kan du investere i et Battle Pass og købe de sædvanlige skins og karakterer, som du kan anvende i kamp. Men jeg følte aldrig, at det på nogen måde blev aggressivt eller havde en reel indflydelse på spillet. Det var kun lidt sidegøgl, som i sidste ende er til at acceptere, når spillet trods alt er gratis. Så tak for det, Activision - det sætter vi stor pris på.

Som I nok kan høre, er jeg mere end glad for Call of Duty: Warzone. Men hvor lander jeg så på den endelige karakterskala? Skal det have topkarakter, fordi det stort set bare fungerer på alle parametre? Nej, det synes jeg ikke - og så alligevel. Det er svært at bedømme et spil, der, sat på spidsen, kun tilbyder én ting at lave. Derfor håber jeg, I vil læse, hvad jeg skriver, og ikke hvilken karakter, jeg giver. For jeg finder det ufatteligt svært at give en retmæssig bedømmelse på en subgenre, der er så ensporet. Hvis du afskyer alt, hvad der har at gøre med Battle Royale, så kan du lige så godt blive væk. Men er du smaskforelsket i denne ene gamemode, så kan jeg kun anbefale Warzone. Og det er i sidste ende denne kontrast, der gør, at spillet ikke får topkarakter. En topkarakter betyder for mig, at stort set alle vil finde glæde i spillet. Men det er ikke alle, der vil finde glæde i Call of Duty: Warzone. Men jeg er ikke i tvivl om, at mange vil. For Call of Duty: Warzone er efter min mening et af de bedste Battle Royale-spil på markedet.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Kærkomne tilføjelser til genren, fyldig og detaljerig verden, free-to-play og crossplay, veludført hele vejen rundt, et af de bedste Battle Royale-spil på markedet.
-
Sommetider problemer med renderingen af billeder, Plunder er en ligegyldig tilføjelse, stadig et temmelig ensporet spil der nok ikke appellerer til alle.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold