Dansk
anmeldelser
Spider-Man: Miles Morales

Spider-Man: Miles Morales

Insomniac er klar med et spinoff på deres kæmpehit. Kan Miles Morales leve op til sin mentor?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Insomniacs udgave af Spider-Man fra 2018 blev en kæmpe succes både kritisk og kommercielt, så det er ikke svært at tænke sig til, hvorfor Sony og Insomniac har haft travlt med at lave en opfølger. Spider-Man 2 er uden tvivl i produktion, men inden vi fortsætter Peter Parkers historie, har Insomniac begået et spinoff i traditionen fra Uncharted: The Lost Legacy og Dishonored: Death of the Outsider. Med andre ord en mindre, selvstændig titel som mekanisk og teknisk holder sig relativt tæt på sin forgængers udgangspunkt. Som titlen antyder, byder Spider-Man: Miles Morales på en ny hovedperson. Miles spillede allerede en markant rolle i det første Spider-Man og med tanke på det spils forløb og den gennemslagskraft Into the Spider-Verse havde, er han et oplagt valg. Spider-Man kastede en del plotmæssige bolde op i luften og nogle vil måske se det som antiklimatisk at tage en afstikker fra mange af de udviklinger, men Spider-Man: Miles Morales spinder en medrivende historie og har nok nye tiltag til at gøre det til en essentiel oplevelse for fans af det første Spider-Man.

Ligesom i Spider-Man er New York scenen for dramaet. Derved løber Insomniac ind i den udfordring, der ligger i at undgå at give spilleren den følelse af deja vu, som kan indtræffe, når verdenen på overfladen er identisk med forgængerens. Det løser den californiske udvikler på to måder. For det første er historien centreret i Harlem, hvorfor du opholder dig meget mere i denne bydel end i det første spil. Det var også et trick, Rockstar benyttede sig af i de to udvidelser til Grand Theft Auto IV, men Insomniac tager skridtet videre ved at udbygge Harlem kraftigt med langt mere detaljerede lokaliteter, end bydelen havde i 2018. Julemarkeder, små butikker og street art er med til at give Harlem liv og ved at lade dig udforske omgivelserne i civil, sørger Insomniac for, at de nye, udbyggede lokaliteter ikke kun ses mens du - hængende i en tynd tråd - suser forbi med en fart, der kan få selv den værste fartsynder til at forstumme. Den anden måde er ved at tilføje en række helt nye indendørs områder, du besøger i løbet af historien. Spider-Miles kommer både forbi forladte butikker med mørke hemmeligheder, laboratorier, familien Morales' lejlighed og en vis forbryderisk rigmands skyskraber - i hans fravær forvandlet til base for terroristcellen The Underground.

Spider-Man: Miles Morales
Spider-Man: Miles MoralesSpider-Man: Miles MoralesSpider-Man: Miles MoralesSpider-Man: Miles Morales

De nye lokaliteter og hovedperson danner rammen om den nye historie, som er centreret omkring Miles' ilddåb i den ikoniske dragt. Efter at have været under Peter Parkers vinger får den unge hovedperson sin sag for, da et sammenstød mellem energi-giganten Roxxon og terrorist-cellen The Underground - anført af den mystiske Tinkerer - falder sammen med en velfortjent Europa-tur til Peter. Pludselig står Miles alene i midten af den hastigt eskalerende konflikt - dog med kyndig assistance fra sin tech- og SoMe-savvy ven Ganke. Selvom Spider-Man: Miles Morales er en kortere oplevelse end sin forgænger, er der stadig masser af kød på hovedhistorien, der med en blanding af nye og velkendte ansigter, adskillige skurke og høje indsatser føles som en fuldbyrdet fortælling i egen ret. Antallet af karakterer, skurke og plottråde er dog reduceret i forhold Spider-Man og denne intimitet klæder faktisk historien. Ved at fokusere på Miles og nogle få kernerelationer, hvoraf visse er af den mere, skal vi sige, komplicerede slags, lykkes Insomniac med at skabe en følelsesmæssig tilknytning til hovedkaraktererne og deres mål og motivationer. Desværre fremstår nogle af de centrale karakterer anderledes endimensionelle. Særligt én skurk er så overdrevet slesk og slibrig, at hans tilstedeværelse ofte distraherer fra den ellers medrivende fortælling, når han folder sig ud. Lidt ærgerligt er det også, at spillets ambition om at fortælle en fuldfed superhelte-historie på lidt kortere tid end normalt resulterer i flere forhastede udviklinger, som når Miles alt for hurtigt får adgang til The Undergrounds hovedkvarter og nogenlunde frit kan snuse rundt. Det borer huller i plottet og karakterudviklingen, hvilket er en skam, da det får det ellers solide fundament til at vakle. Når det er sagt, er det overordnede plot og flere af karaktererne stærke nok til at opveje manglerne -også selvom historien ikke er voldsomt original.

Skulle man få lyst til at tage et afbræk fra hovedhistorien, byder Spider-Man: Miles Morales selvfølgelig også på forskellige former for sideindhold, men ligesom forgængeren er der for meget samlebånd og for få overraskelser. Uanset om man optager lyde for at færdiggøre Miles' fars mixtape eller finder tidskapsler, som Miles og bedstevennen har gemt sammen, bliver det til en jagt på ikoner på kortet snarere end en spændende opdagelse af verdenen. Det er klassisk open world-design at finde på 5-10 typer aktiviteter og så sprede dem rundhåndet ud på kortet. Trættende er det ærlig talt og jeg håber, vi i fremtiden får flere spil, som satser på lidt mere unikt sideindhold, som opdages organisk. Retfærdigvis skal det dog siges, at Spider-Man: Miles Morales har en questline af sammenhængende sidemissioner, som er tiden værd.

Spider-Man: Miles Morales
Spider-Man: Miles MoralesSpider-Man: Miles MoralesSpider-Man: Miles MoralesSpider-Man: Miles Morales

I modsætning til det første spil fokuserer Spider-Man: Miles Morales udelukkende på titelkarakteren, en god beslutning særligt med tanke på de lidt triste stealth-sektioner man som Miles og især MJ skulle navigere i forgængeren. Der er stadig dele af spillet, som foregår i civil, men disse sektioner eksisterer primært for at udvikle karakterer og plot og bidrage med lore til universet. Et flashback leder tankerne hen på Naughty Dog og deres forkærlighed for vittig banter i en rolig setting og selvom Insomniac på dette punkt ikke helt er på niveau med de frække hunde, sætter jeg pris på, hvordan denne del af spillet skaber afveksling og følelsesmæssig involvering. Når det er sagt, er det selvfølgelig rollen som Spider-Man, der er det store trækplaster og du tilbringer naturligvis størstedelen af tiden i kostume. Kender man 2018-udgaven, er det en velkendt oplevelse at spille Spider-Man: Miles Morales. Det primære gameplay er en blanding af fantastiske svingture gennem New York, underholdende kampe, som ofte både kan klares med stealth og konfrontation, spektakulære set pieces og tålelige puzzles. At svinge sig gennem New York er endnu en gang et højdepunkt. Insomniac har klogt nok valgt ikke at ændre meget på denne del, der nærmest fungerede perfekt i første forsøg. Det er stadig berusende at væve sig ind og ud mellem bygninger, opbygge højde og derefter dykke mod asfalten blot for at rette op så sent, at fodgængerne kan lugte hvad Miles fik til morgenmad. Hvor Peter Parker i det første spil havde mange år som Spider-Man bag sig, er Miles uerfaren og bevæger sig derfor ofte flagrende og lettere kaotisk. Det gør ham ikke sværere at styre, men sælger idéen om den uprøvede helt på dybt vand meget effektivt. Det største game changer er dog muligheden for at spille i 60 FPS. I kampscenarierne er det rart, men når man svinger sig, er der en verden til forskel i forhold til at spille i 30 FPS. Pludselig har man en helt anden følelse af kontrol over Spider-Man og kan med langt større sikkerhed foretage risikable manøvrer, hvilket især kan mærkes i de sekvenser, hvor fart og præcision er alfa og omega.

Kamp fylder stadig meget i Spider-Man: Miles Morales og selvom fundamentet umiskendeligt er det samme som i Peter Parkers eventyr, er der blevet plads til flere ændringer og tilføjelser, som får Miles til at adskille sig fra sin mentor. Vigtigst er en række venom-angreb, som ofte kan betyde forskellen på liv og død. De har deres egen bar, som oplades både ved at angribe og undgå angreb. Venom-angrebene føles alle kraftfulde og måden kameraet og lyden ændrer sig, når de fyres af, gør dem utrolig tilfredsstillende at benytte. Min favorit er et klassisk ground slam, som, når man samler en masse fjender omkring sig, virkelig kan gøre skade. Og parret med en perk, der giver Miles liv, når han rammer fjender, der er påvirket af den elektricitet, angrebet udsender, er det en dræber - i overført betydning, forstås, for Spider-Man slår selvfølgelig ikke ihjel. Miles har også muligheden for at gøre sig usynlig og denne evne gør det nemmere at flygte og gå i skjul igen efter at være blevet opdaget af fjenderne. Jeg sætter altid pris på denne form for organiske nulstilling af fjenderne og selvom disses reaktioner føles mindre troværdige end i et spil som The Last of Us Part II, er det stadig en velkommen mulighed at kunne gå fra stealth over i direkte konfrontation og tilbage igen. Især fordi begge tilgange faktisk er rigtig sjove. I stealth har Miles, ud over usynlighed, et par nye gadgets og især minen, der tiltrækker fjender og griller dem (på ikke dødelig vis, selvfølgelig), er sjov at bruge. Jeg endte dog med oftere at gå edderkop mod mand, fordi der er mere kød på denne del af kampsystemet. Især de større kampe, som indtagelsen af fjendtlige baser, tvinger en til at bruge de fleste tricks i Spider-Miles' bog. Et par undvigelser og regulære angreb åbner måske op for et venom slam, som så åbner for en finisher og pludselig er en håndfuld håndlangere taget ud. Oddsene kan dog hurtigt blive vendt, hvis nogle af de hårde nye fjender som de slamberter med energisværd, vælger at dukke op og derfor kan en hurtig flugt eventuelt akkompagneret af et væltet stillads være nødvendigt for ikke at blive tvunget ud i en genstart. Her er usynlighed din ven og muligheden for at få afstand til fjenderne og gentænke situationen er ofte forskellen på liv eller død. Det resulterer i hektiske kampe, der på imponerende vis både føles og ser godt ud. De er filmiske, men du har stadig en høj grad af kontrol og på de sværere sværhedsgrader er der nok udfordring at hente, hvorfor det er vigtigt at tilgå fjenderne i den rigtige rækkefølge og også gøre brug af de effektive gadgets som førnævnte miner samt en holografisk Spider-Man, der som lokkedue kan tage lidt af trykket af.

For at optimere chancerne for succes er det naturligvis muligt at opgradere Miles' evner i et meget overskueligt skill tree og vælge forskellige perks og dragter. Skill tree'et er af den simple slags og selvom mulighederne for at forme Miles er relativt begrænsede, er der især indledningsvis nogle valg at træffe mellem stealth og konfrontation. Laver man en pæn portion sideindhold, vil man dog ende med at få de fleste evner, så i sidste ende har valgene begrænset betydning. Så er der mere sjov ved at lege med de forskellige perks. Min Spider-Miles er for eksempel bygget om omkring perks, der komplimenterer venom-angrebene, så disse får mig til at opbygge liv og dele mere skade ud i sekunderne efter angrebet. En anden brugbar evne, sørger for hyppigere genopfyldning af gadgets, hvilket især favoriserer de stealth-glade.

Spider-Man: Miles Morales
Spider-Man: Miles MoralesSpider-Man: Miles MoralesSpider-Man: Miles MoralesSpider-Man: Miles Morales

Hvad end du svinger dig rundt, slår Underground-håndlangere til plukfisk eller undersøger hemmelige skjulesteder er Spider-Man: Miles Morales en visuel fornøjelse. At det også grafisk bygger videre på Spider-Mans fundament kan ses og der vil utvivlsomt komme spil det næste års tid, der mere tydeligt udstråler next gen, men det skal ikke ligge Miles & Co. til last. Udendørs lægger man straks mærke til den massivt forbedrede draw distance og særligt i de intime indendørsområder får Playstation 5's muligheder for ray tracing og store detaljegrad lov til at boltre sig. Refleksioner i gulve og dun på hætten bliver i hvert fald aldrig det samme igen. Derudover er det som nævnt tidligere fantastisk at kunne spille i 60 FPS og så lever SSD'et op til løfterne ved at skære loadingtiderne ned til et par sekunder både ved fast travel og indlæsning af spillet.

Spider-Man: Miles Morales spiller som forventet forholdsvis sikkert spil ved at holde sig tæt på forlægget. De grundlæggende mekanikker er ikke blevet gentænkt og Insomniac har klogt nok valgt at bruge ressourcerne på at skabe en ny historie i en række spændende nye lokaliteter og etablere en grundstemning, der umiskendeligt passer ind i serien, men samtidig giver Miles Morales sin egen identitet. Miles' flagrende animationer, soundtracket der kombinerer det klassisk orkestrale med de hiphop-beats Miles selv skaber i sin fritid og de detaljerede lokationer i Harlem forstærker denne følelse af noget yngre og mere friskt. Forgængerens problemer går desværre også igen og Insomniac skal især kigge på, hvordan de kan skabe en mere engagerende verden, for i sin nuværende form har det åbne kort primært sin eksistensberettigelse, fordi det er så sjovt at svinge sig rundt i. Selv med en kedelig åben verden er Spider-Man: Miles Morales et glimrende spinoff, som understreger Miles' appel som bærende karakter og giver ham en fortælling, der yder karakteren retfærdighed. Insomniac viser endnu en gang, at de forstår, hvordan man skaber et godt Spider-Man-spil både narrativt og mekanisk. Det er medrivende, hæsblæsende og meget underholdende. Mine forventninger til det uundgåelige Spider-Man 2 er kun blevet større.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
Spider-Man: Miles Morales
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
60 FPS gør svingning til en endnu større fornøjelse, Miles' nye evner forbedrer kampene, medrivende historie...
-
... som dog føles lidt forhastet, sideaktiviteter bærer præg af samlebånd, en af skurkene er klichéfyldt og endimensionel
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.