Det føles på sin vis mærkeligt ligefrem at være overrasket over det her, men en af årets uden tvivl mest ventede spil er ankommet, og det ankom faktisk til tiden, præcis som udvikleren allerførst sagde at det ville. Danske IO Interactive har indtaget hele januar måned med det endelige afsluttende kapitel i World of Assassination-trilogi af Hitman-spil, blockbusteren Hitman 3. Jeg har tilbragt en betragtelig mængde tid på at udforske hvad denne kulmination kan tilbyde fans, såvel som nye spillere, og jeg kan sige uden at tøve, at dette sidste skud fra Agent 47 rammer absolut plet.
Lad os starte med at kigge på historien, dog uden at gå for dybt ind i spoiler-territorie. Hvorhen tager Hitman 3 os så? Ulig tidligere Hitman-spil fra IO Interactive så er Agent 47 her op imod selvsamme bureau, som han engang arbejdede for. Så hvis du før synes at det han manglede lidt karakter, så er hans korstog imod hans tidligere arbejdsplads faktisk én måde hvorpå han får lidt narrativ farve og kontekst. I denne historie er det Providence der er skurkene, og det er dit job, sammen med en række venner du stoler på, at tvinge denne organisation i knæ. Naturligvis betyder det at dine bevægelser, din planlægning og din eksekvering skal være skarpere end nogensinde før, da du ikke har med intetanende civile at gøre, men hårdkogte karrierekriminelle, og de vil gøre alt for at stoppe dig. Og naturligvis bliver det ikke uden tab på begge sider af skillelinjen, den her skyggekrig.
For nogle uger siden skrev jeg et ret så detaljeret preview af spillet, hvor jeg slog fast at "Hitman 3 tilbyder den mest raffinerede Hitman-oplevelse til dato", og det forbliver sandt her, heldigvis. Hvis du dog forventer en helt ny form for Hitman-oplevelse, så er det altså ikke her du finder den, men dog har IO interactive formået at samle data og feedback fra de to tidligere spil, og derigennem skabe den mest helstøbte Hitman-oplevelse nogensinde, og fra det allerførste minut til slutteksterne ruller, så leverer Hitman 3 mindeværdige øjeblikke i spandevis.
Det ikoniske snigeri og den intense planlægning føles bedre end nogensinde før her. Lige meget om du sniger dig rundt et sted hvor du egentlig ikke må opholde dig, eller angiver dig for at være en anden end du er, så er alle steder du bevæger dig hen både engagerende og spændende. Det gælder sågar når alle parader slippes, og du bevæger dig fra infiltrering til direkte kamp. Selvfølgelig er hele ideen med Hitman-serien ikke at skulle i direkte kamp, men teknikkerne Agent 47 har til rådighed er denne gang bredere end de før har været. Jeg har knust en vagt i en stor grapepresse, sprængt dem i luften med eksplosive golfbolde og begravet nogen i deres egen grav. Pointen er at der er frihed, og mekanikkerne tilpasser sig, og føles helstøbte, om du er opdaget, på flugt eller dybt i undercover.
I forhold til selve verdenen, lige meget om du tager et smut til Berlin, Dartmoor, Chongqing, Mendoza eller Carpathian Mountains, så byder hvert område på distinkte omgivelser, som du frit kan udforske og lege i. Nogle af bredere end andre naturligvis, men der er ikke en eneste bane der føles som de andre i forhold til både visuelt og mekanisk design, som i det hele taget skaber overraskelser rundt om hvert hjørne. Efter at have spenderet mange timer i hver eneste bane, så forbliver Mendozas vidunderlige vinmarker min favorit. Særligt denne bane byder i sig selv på en række individuelle lokationer, som hver især er helt og aldeles forskellige, og den ekspansive, imponerende størrelse gør at man let kan bruge mange timer her alene.
Generelt er selve opdagelsen en meget stor del af det som gør Hitman 3 så effektivt. Som jeg skrev i mit preview kan du tage den lette rute, og skynde dig hen og skyde dit mål så snart du kan. Men spillet brillerer ved at lade dig sømløst glide ind i en rolle, der gør at du simpelthen ikke har lyst til at tage den lette vej. Tag Dartmoor som eksempel. En af seriens absolut mest spændende historier udfolder sig her, hvor du forklæder dig selv som en privatdetektiv for at løse en mordsag. I denne forklædning får du stort set ubegrænset adgang på tværs af hele området, og det at dykke ordentligt ned i den her historie åbner et Knives Out-agtigt mysterie, som får dig til at glemme at du faktisk spiller Hitman.
Den bedste del af hver af disse lokationer er deres individuelle væld af små historier, som du løbende opdager og udforsker, og disse kræver sågar at du vender tilbage til banerne i flere omgange og ser det hele til ende. Ikke bare det, selvom selve målet i nogle af disse missioner er det samme, så er måden hvorpå du kan nå derhen meget, meget anderledes hver eneste gang. Du kan ændre på sværhedsgraden, smugle et bestemt stykke grej ind i banen fra start af, eller udforske nogle af de præfabrikerede løsningsmodeller spillet tilbyder dig - der er så mange muligheder for at udtrykke dig kreativt her.
Genspilningsværdien er altså skyhøj, som i højere end næsten noget andet spil, men det betyder desværre også at selve hovedhistorien ikke er synderligt lang. Der er seks baner, med en filmisk mellemsekvens imellem hver, og disse tager måske fem til seks timer at gennemføre, hvis du bare pløjer igennem. Ideen er dog at gå tilbage til hver eneste sandkasse og udforske nye muligheder, men forvent ikke at spillet giver dig over 10 timers indhold i første omgang.
Når det så er sagt, så bringer Hitman 3 både Hitman og Hitman 2 sammen i én lettilgængelig pakke, og kombinerer man de to foregående spil i én og samlet pakke, så er der pludselig tale om en af de mest indholdsrige og genspillelige pakker nogensinde. Det kræver dog naturligvis at du har de to første spil, og at Epic Games og Valve løser de tekniske udfordringer på PC. Ikke bare kan du nu let tilgå de gamle baner fra Hitman 3, de bliver i sig selv opdaterede med nyt grafisk lir.
Og når nu vi er ved lir, så stødte jeg desværre på nogle få performance-relaterede problemer i løbet af min tid med spillet på PC. Ingen af problemerne varede dog ved til det punkt hvor det blev rigtig forstyrrende, men visse animationer havde det dog med at fryse momentvis, som hev mig ud af oplevelsen.
Det forhindrer dog ikke Hitman 3 i at være en direkte fantastisk afslutning på en bundsolid trilogi af spil fra et studie, der virkelig har lært alt hvad der er at vide om solidt banedesign. Agent 47 er nu en mere interessant karakter end han nogensinde har været, og IO Interactive har demonstreret, at denne serie hører til blandt spilbranchens absolut største. Det er virkelig en triumf fra start til slut.
