LIVE

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Live broadcast
Annoncer
logo hd live | Assassin's Creed Valhalla: Wrath of the Druids
See in hd icon
Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Medium

The Medium

Blooper Team har officielt udviklet deres første "must-have" titel. The Medium er et bevis på den lange rejse de har været ude på som udvikler.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Før Blooper Team skræmte os til liv og døde med deres spændende fortælling om en malers langsomme men brutale rejse ned i galskaben, altså Layers of Fear, så havde de faktisk allerede haft travlt i årene op til med at udvikle et andet psykologisk gyserspil, et som de dog måtte skrinlægge fordi ambitionsniveauet simpelthen blev for højt på daværende tidspunkt. The Medium blev faktisk skabt helt tilbage i 2012, hvor studiet drømte om at kreere en oplevelse bestående af to virkeligheder samtidig. Selvom Blooper formåede at skabe nogle ret lækre horror-oplevelser igennem årene alligevel, så tænkte de ansatte hele tiden på hvornår de kunne komme tilbage til den her spændende vision, og nu er vi endelig for foden af den virkelighed. The Medium er uden tvivl både deres største, og mest ventede, spil til dato, og det er bygget fra bunden af til Xbox Series-konsollerne. Der er sågar store navne tilknyttet udviklingen, såsom komponist Akira Yamaoka og stemmeskuespiller Troy Baker, så lever det op til forventningerne?

I The Medium spiller du som om Marianne, en ung kvinde der er født med en ganske særlig gave (eller forbandelse om man vil) som gør at det er muligt for hende at eksistere i både de levendes og de dødes verden samtidig. Vi introduceres for hende samtidig med at hun skal igennem den skelsættende, og hjerteknusende, oplevelse at hjælpe hendes plejefar over til åndeverdenen. Herefter får hun et opkald fra den mystiske Thomas, der påstår at han kan give hende svar på hvad hendes evner egentlig er. Marianne er naturligvis desparat efter at lære mere, så hun begiver sig ud for at finde denne mystiske mand, og det kræver en rejse til et gammelt og forladt tidligere kommunististisk feriested. Hvem er den mystiske mand? Hvor kender han Marianne fra? Og hvorfor er hun tilsyneladende den eneste med disse kræfter?

The Medium
The Medium

Spillet satser i det hele taget meget på kvaliteten af sin historiefortælling, og derfor vil vi ikke gå yderligere i dybden med specifikke taktslag i plottet, men jeg bliver nødt til at sige, at det her nok er en af de mest gribende fortællinger jeg har oplevet i et gyserspil. Noget der så sandelig hjalp til at bibeholde indlevelsen var kvaliteten af stemmeskuespillet, og at denne er til stede igennem hele oplevelsen, også når man bare samler et samleobjekt op. Troy Baker er spillets primære antagonist, The Maw, og han gør selvfølgelig et glimrende stykke arbejde her. Bakers stemme er næsten uidentificerbar, og ikke bare er det et godt bevis på hans rækkevidde som stemmeskuespiller, men han formår også at skabe frygt hos spilleren.

Nu hvor Marianne er et "medie", eller clairvoyant, så kan du udforske både den egentlige verden, og åndeverdenen. Denne mekanik er så sandelig ikke et "gimmick", noget som jeg bekymrede mig om inden jeg gik i gang med at spille, men faktisk medvirker den til at spillets puslespil bliver mere tredimensionelle og spændende, og de visuelle effekter der hører med er vidunderlige at se på. At spille The Medium på Xbox Series X har været en af de få egentlige "next-gen"-oplevelser jeg rigtig har haft siden jeg fik fat i konsollen, altså følelsen af at spillet bedriver ting der ikke var muligt førhen. Til tider viser spillet begge verdener samtidig i et slags split-screen format, og det er næsten som om at der er to spil der spilles samtidig, og hver verden har et meget distinkt look.

Et problem jeg er støbt på adskillige gange i gyserspil er at selve puslespillene føles en kende uvelkomne, og fremstår mest af alt som fyld, og måske også som en måde hvorpå spilleren kan få et hvil imellem de intense, uhyggelige sekvenser. I stedet for at skulle udføre mondæne handlinger, såsom at få gang i en generator, så synes jeg at opgaverne var en kende mere organiske og naturlige i The Medium. Ofte var de sågar bundet til det samlede narrativ, som gjorde at det hele flød lidt mere dynamisk. Når du bevæger dig igennem den ægte verden, så kan det eksempelvis være at du støder på en blokeret vej, og skal derfor ind i åndeverdenen for at finde en løsning på dit problem. Det er ofte hovedskabelonen som de diverse puslespil er konstrueret ud fra, men de blandes sammen på mange interessante forskellige måder. En gang imellem skal Marianne eksempelvis helt ind i åndeverdenen, som gør det hele mere hektisk, da et forlænget ophold kan være dødeligt.

Dette kombineres med de snedige tricks, og en kreativ leg med ideen om hvad der er virkeligt, præcis som man forventer fra Blooper Team. Derudover er der diverse stealth- og jagtsekvenser igennem hele spillet. Selve stealth-sektionerne har godt nok glimrende stemmeskuespil, men desværre lider de lidt under samme problematikker som jeg oplevede med Observer. Udover at man bliver flået i småstykker hvis man bliver opdaget, så føles det hverken farligt eller udfordrende, da jeg bare kunne starte igen fra hvor jeg slap, hvis det hele gik i vasken. De føltes også alt for lette, og det at holde vejret og nærmest tegne en streg direkte igennem rummet var oftest nok til at komme helskindet igennem. Det hele ville nok have været mere intenst hvis The Maw var lidt mere proaktiv, og aktivt ledte efter dig, i stedet for bare at eksistere i det rum du skal krydse. Når det så er sagt, så er der ikke alt for mange af disse sekvenser, og i det samlede billede forsvinder de lidt om i baggrunden.

The Medium
The Medium

Noget der dog var lidt sværere at tilgive, særligt i starten, at den meget tunge styring, der er af "tank"-varianten ligesom klassiske Resident Evil-spil. Jeg er sikker på at Blooper netop har valgt denne opsætning for at skabe en tematisk forbindelse til netop den serie, og Silent Hill, også, og det er ikke fordi styringen er direkte ødelagt, men den er dog tung, og irriterende også. Marianne bevæger sig utrolig langsomt, og ikke bare det, flere gange har jeg misset en trappegang eller en dør, fordi skudet var vinklet sådan så disse var helt ude i hjørnerne af periferien.

Små irritationsmomenter, ja, men The Medium forbliver en af de mest filmiske (ja, jeg ved det begreb er udskældt, men det gør sig gældende her) og innovative gyserspil jeg nogensinde har spillet, og det er uden tvivl Blooper Teams bedste spil til dato. Det at kunne bevæge sig på tværs af to verdener giver en nyskabende tilgang til puslespilsdesign, og den gribende historie holdt mig klistret til skærmen igennem hele oplevelsen. Der har været lidt for få solide Xbox-eksklusiver, men The Medium starter 2021 ud på virkelig positiv vis. Har du Game Pass, så spil det lige.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Dimensionsmekanikkerne føles unikke, selve historien er gribende, det føles som en rigtig "next-gen"-titel.
-
Styring og kamera kan til tider være frustrerende, stealth-sektionerne er lige ligegyldige.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

The MediumScore

The Medium

ANMELDELSE. Skrevet af Kieran Harris

Blooper Team har officielt udviklet deres første "must-have" titel. The Medium er et bevis på den lange rejse de har været ude på som udvikler.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.