Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
WRC 10

WRC 10

Det seneste kapitel i den ikoniske rally-serie har både op- og nedture.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Tilbage i 2013 købte den franske udvikler, Kylotonn, licensen til World Rally Championship, og så i 2015 udgav de deres første spil baseret på netop denne licens; WRC 5. Lad os bare sige, at det var fyldt til renden med tekniske fejl og mangler. Det til trods, så var det faktisk et godt spil, og til dels sågar rigtig godt. Der var masser af potentiale, og for enhver der kørte med en controller, så matchede dækfysikken også fartfølelsen. Seks år er gået siden da, og nu er det allerede tid til WRC 10, som tiden dog flyver. Ifølge studiet selv er dette et af de mest skelsættende hop for serien, og jeg har nu tilbragt en uge i dets selskab, og jeg er umiddelbart slet, slet ikke enig.

Denne spilserie nåede, på nogle måder om ikke andet, sit klimaks med WRC 7, selvom at de to efterfølgende spil var bedre på nogle punkter, men de nåede faktisk aldrig at ramme helt samme følelse som WRC 7 formåede. Det var bare en bedre helhedsoplevelse. Det havde meget at gøre med at Kylotonn i den forbindelse hyrede Simbins GTR2-producer Diego Sartori, der faktisk sammensatte det hold der endte med at bygge spillet. De formåede at balancere imellem torque og fart, og kreerede en fysik imellem dæk og overflade, der virkelig matchede forventningen.

WRC 10
WRC 10WRC 10

Nej, WRC 7 var som sådan ikke vildt realistisk, men det var dog godt, som sagt rigtig godt. Spørger du mig, så var det et næsten perfekt mix af arkade-inspireret rally-kørsel og simulation, og den mere simple men funktionelle grafik passede glimrende til det producerede indhold. Det var desuden det Kylotonn-spil der også lød bedst.

Og så ændrede de grafikmotoren, ændrede fysiksystemerne, og det havde da sine fordele. Men den Petter der engang var så optimistisk, og så et ambitiosniveau og en ynde i studiets forsøg på konstant at udvikle sig, og blive bedre til at kreere den ultimative rally-oplevelse, er mest af alt en Petter der keder sig i dag. For WRC 10 er et skridt tilbage, hvis du spørger mig. Eller måske snarere en omvej. Det forkerte fokus i de forkerte hænder, og en modvilje mod at vælge enten arkade eller simulation gør at spillet føles... ja, skizofrent.

Det første jeg vil sige om selve køreoplevelsen i WRC 10, er at det uden tvivl er blevet tunet til controllere, som føles som en massiv skuffelse, nu hvor fans har tigget og bedt om bedre implementering af rat og pedaler, og med bedre force feedback også, i årevis. Kylotonn har inkluderet Fanatec som "official steering wheel partner" for andet år i træk, men det til trods, og at WRC 10 faktisk anerkender Fanatec DD2 direkte, så er den force feedback du får serveret ringe, og det er sågar generøst. Og nu er min tålmodighed ved at forsvinde. Til trods for timers kalibrering, så føles det aldrig som om at rattet faktisk er en del af bilen, og det føles aldrig som om at den fysiske hardware du har hjemme i stuen eksisterer i forlængelse af den virtuelle bil du sidder i. Jeg kan roligt sige, at WRC 10 hverken føles realistisk, eller synderligt underholdende. Tvært imod er det sløvt, mangler responsiv feedback og efterlader en med... ja, tvivl.

Så jeg skiftede til en Xbox Series X-controller, og kan da glædeligt slå fast at WRC 10 fungerer meget, meget bedre her. Men er det virkelig sådan det skal være? Selvom jeg, som dig, naturligvis forstår at der sikkert er en langt større portion spillere der kører med en controller, end med et dedikeret rat, så føles det bare som bagvendt prioritering. Med en controller i hånden responderer bilen bedre til bevægelser, og det er en del lettere at træde ind i hjørnerne, og klippe spidsen med større præcision. Det skal dog siges, at der stadig mangler følsomhed her, og du har stadig næsten ingen føling med hvorhenne bilens tyngdepunkt befinder sig i et givent hjørne. Den dynamik der er i chassiset, og som kan føles i fingerspidserne, som du eksempelvis får i Dirt Rally 2.0, glimrer ved sit fravær her.

WRC 10
WRC 10WRC 10WRC 10

Et andet aspekt som jeg er løbet tør for tålmodighed omkring er manglen på ordentlige og officielle baner i WRC 10. Kylotonn har haft over seks år til at genskabe de mere officielle WRC-baner, men der er stort set ingen forbedringer sket, og det irriterer mig bare nu. Jo, der er skam en håndfuld ret gode baner i WRC 10, og præcis som i sidste års spil elsker jeg Portugal og Kenya, men når nu de har haft rigeligt med tid, og tilsyneladende et stort nok budget, så burde vi her ser langt flere realistiske baner taget fra dette års WRC-sæson.

Det skal dog siges, at der er nogle nærmest absurd lange "Epic Stages", der strækker sig over 30 mil, og som er uhyre udfordrende, og derfor ret sjove i sig selv, men med den middelmådige bilfysik og kørefølelse, så er det hele lidt lige meget. Selv lyden er dårligere end den har været i ældre WRC-spil, som jeg har svært ved at forstå. Den der høje, intense og mekaniske motorlyd fra WRC 7 er ingen steder at spore.

Det er ikke alt sammen utilgiveligt. Eksempelvis er udvalget af biler, spillets Career Mode og variationen i løbene ret imponerende samlet set. Kylotonn har altid været gode til at tætpakke deres spil med varieret indhold, og det er ligeledes tilfældet her. Præcis ligesom Codemasters' glimrende Dirt Rally-spil, så er det desuden muligt at køre igennem ikoniske løb, og opleve storslåede øjeblikke, som fungerer fantastisk.

Der er altså masser af biler, og masser af baner, og med en ret detaljeret Career Mode, så er der nok at give sig til. Problemet er at intet af det føles særligt godt takket være ringe force feedback, ringe fysik og ringe lyd.

HQ
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Masser af biler, masser af baner, Career Mode er ret detaljeret.
-
Arkadeagtig fysik, kedelig styring, force feedback mangler mere tid i ovnen.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

WRC 10Score

WRC 10

ANMELDELSE. Skrevet af Petter Hegevall

Det seneste kapitel i den ikoniske rally-serie har både op- og nedture.



Indlæser mere indhold