Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Apollo Justice: Ace Attorney Trilogy

Apollo Justice: Ace Attorney Trilogy

Samlingen af de tre seneste hovedkapitler i den humoristiske serie giver rigtig meget værdi for pengene til nye spillere. Men der er desværre ikke nok grunde til at genåbne de gamle sager for rutinerede forsvarsadvokater.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er ikke uden grund, at hovedpersonen i Ace Attorney-serien er opkaldt efter en fugl Føniks. Uanset hvor meget den hårdt prøvede forsvarsadvokat Phoenix Wright har ryggen mod muren, så formår han altid at rejse sig fra asken og bevise sine klienters uskyld i retten. På samme måde har seriens mange spil det også med at vende tilbage med fornyet styrke. Phoenix Wright: Ace Attorney Trilogy introducerede de originale titler til et nyt publikum, mens The Great Ace Attorney Chronicles langt om længe bragte et par Japan-eksklusive spinoffs til Vesten. Nu er Capcom så klar med Apollo Justice: Ace Attorney Trilogy, der giver et nyt lag maling til en række spil, der aldrig helt har fået den kærlighed, de fortjener.

HQ

Samlingen inkluderer seriens fjerde, femte og sjette spil, Apollo Justice: Ace Attorney, Phoenix Wright: Ace Attorney - Dual Destinies og Phoenix Wright: Ace Attorney - Spirit of Justice. Trilogien introducerer masser af nye karakterer og mekanikker, men har du spillet blot et enkelt af seriens øvrige kapitler, vil du straks føle dig hjemme. Spillene bygger nemlig alle videre på det solide fundament, som blev introduceret helt tilbage i det originale Phoenix Wright: Ace Attorney til Gameboy Advance og Nintendo DS. Det vil sige, at du endnu en gang skal undersøge gerningssteder og afhøre vidner for sidenhen at bruge de indsamlede beviser som ammunition i dramatiske retssager, hvor du skal skyde hul i de mistænktes spind af løgne.

Det første, nye spillere nok gerne vil vide, er, hvorvidt samlingen er et godt sted at starte. Det korte svar er uden tvivl ja. På mange måder vasker trilogien tavlen ren, og selvom mange gamle favoritter senere introduceres, så sker det drypvis, så man har god tid til at absorbere deres baggrundshistorier. På nogle punkter er den nye trilogi faktisk et bedre sted at starte end den originale, da retssagerne er mere logiske end tidligere. Misforstå os ikke - de enkelte karakterer er stadig herligt skøre, og plottrådene er lige så indviklede og usandsynlige som altid. Men et lidt mere hjælpsomt manuskript giver mere overblik, og der er masser af mere eller mindre subtile hints til, hvilke beviser, du bør præsentere, og hvilke udsagn, du bør udfordre.

Dette er en annonce:
Apollo Justice: Ace Attorney Trilogy
Apollo Justice: Ace Attorney TrilogyApollo Justice: Ace Attorney Trilogy

For både nye og gamle spillere, er det oplagte sted at starte selvfølgelig samlingens første titel, Apollo Justice: Ace Attorney, der introducerer en ny hovedperson i form af den nyuddannede forsvarsadvokat Apollo Justice. Selvom tøjet er rødt fremfor blåt, og håret stritter op og ikke bagud, så er han på mange måder meget lig Phoenix - en smule naiv og diskret, men med et utroligt skarpt blik for løgne og selvmodsigelser, når først retten er sat. I spillets allerførste sag kommer Apollo på kant med sin mentor, og en stor del af den overordnede fortælling handler om, hvordan han herefter skal lære at stå på egne ben.

Spillet var det første Ace Attorney udviklet fra bunden af til Nintendo DS, og det kommer ikke mindst til udtryk gennem en lidt for ivrig inddragelse af konsollens unikke funktioner. I denne remaster slipper du ganske vist for at skulle puste i din konsol og holde styr på din stylus, men det ændrer desværre ikke på, at hele den forensiske del, hvor du støver for fingeraftryk, analyserer støvleaftryk og finder blodmønstre, hverken er specielt udfordrende eller underholdende. Så fungerer det trods alt bedre med Apollos unikke evne, der lader dig afsløre vidners løgne ved at observere subtilt kropssprog.

Dette er en annonce:
Apollo Justice: Ace Attorney Trilogy
Det bliver desværre aldrig hverken sjovt eller udfordrende at støve efter fingeraftryk.

I det hele taget halter Apollo Justice en smule efter de senere kapitler. Ligesom det var tilfældet med Phoenix Wright: Ace Attorney Trilogy, så ser de simple 2D-baggrunde flade og kunstige ud, når de blæses op til 1080p, og så er den 20 timer lange historie for længe om rigtigt at komme i gear. Det er stadig et godt spil, men det er tydeligt, at Capcom - ligesom Apollo selv - lige skulle finde benene oven på afslutningen af den originale trilogi.

Heldigvis stiger niveauet betydeligt i de efterfølgende spil, Dual Destinies og Spirit of Justice, der oprindeligt udkom til Nintendo 3DS. De detaljerede baggrunde er smukkere end nogensinde før, og de livlige karakterer har ikke mistet den mindste smule glød i overgangen fra sprites til 3D-modeller. De nyere spil dropper også tidligere tiders pixeljagt i hver eneste scene - du kan nu kun udforske udvalgte miljøer, men de er til gengæld også fyldt med flere spor og hemmeligheder. Tempoet føles derfor bedre, selvom spillene med hver fem lange episoder og et ekstra DLC-kapitel er betydeligt længere end deres forgængere.

Apollo Justice: Ace Attorney TrilogyApollo Justice: Ace Attorney Trilogy
Du kommer til at bruge en del tid på at støvsuge baggrunde for spor.

Det femte kapitel, Dual Destinies, er på alle måder en tilbagevenden til tidligere tiders storhed, symboliseret ved at Wright nu er tilbage på forsvarsbænken, hvor han deler opgaverne med Apollo. Men det er de nye karakterer, heriblandt detektiven Fulbright og den kunstnerisk anlagte jurastuderende Robin Newman, der stjæler billedet. Man behøver ingen 3D-slider for at mærke, at persongalleriet har en smule mere dybde end tidligere, og derfor er det meget passende, at spillet introducerer den psykologistuderende advokat Athena Cykes og hendes lille AI-partner Widget. Ved at aktivere dennes såkaldte Mood Matrix kan Cykes analysere vidners følelser og derigennem finde modsigelser i deres udsagn. Mekanikken giver mere variation til retssagerne og er den metaforiske prik over i'et, som gør spillet til en uovertruffen oplevelse fra start til slut.

Apollo Justice: Ace Attorney Trilogy
Athena Cykes bruger sine psykologiske indsigter til at udfordre vidneudsagn.

Spirit of Justice, samlingens sidste spil, forsøger klogeligt ikke at overgå det forrige spil på dets hjemmebane. I stedet rykker det handlingen til friske omgivelser, nærmere bestemt kongeriget Khura'in, der giver minder om Kina og Nepal. Phoenix Wright besøger landet som turist, men den professionelle gerning kalder kort efter ankomsten, da hans guide, Ahlbi Ur'gaid, anklages for mord. Den efterhånden rutinerede advokat erfarer hurtigt, at retssager udspiller sig en smule anderledes i det bjergrige kongerige, end han er vant til, da man frem for at bruge beviser og vidneudsagn sætter sin lid til det overnaturlige.

Det udmønter sig i en ny gameplay-mekanik kaldet Divination Séance. Her får man adgang til mordofres sidste minder, og de mystiske indsigter fejler som sådan ikke noget. Det gør dog anklagerens fortolkning, og det er derfor op til Wright og hans efterhånden ret store hold af følgesvende at skabe klarhed over de tågede visioner ved at - du gættede det nok - præsentere beviser og udpege uoverensstemmelser. Intet nyt under solen fristes man til at sige, men det gør som nævnt heller ikke noget, da de nye omgivelser og den nye mekanik snarere er et frisk pust end en altomvæltende orkan, der vender op og ned på tingene. Fortællingen er (når man ser bort fra spinoffs) den mest sammenhængende i seriens historie, og det er svært at sætte en finger på nogle af spillets aspekter.

Apollo Justice: Ace Attorney Trilogy
Kongedømmet Khura'in byder på den perfekte blanding af velkendt og fremmed.

Kvaliteten på de inkluderede spil er kort sagt tårnhøj, og du får rigtig, rigtig meget for pengene. Spørgsmålet er måske lige frem, om du får for meget, for Apollo Justice: Ace Attorney Trilogy trækker nogle gange tingene en smule i langdrag. Dialogen er dog fremragende, ja, man kan vel sagtens sammenligne det med en slags jam session, hvor snart den ene, snart den anden karakterer stemmer i med sjove observationer, der altid afspejler deres personlighed. Der er stadig ikke stemmeskuespil - udover de ikoniske udbrud under retssagerne - men den måde teksten ruller over skærmen, med god brug af pauser og varierende hastighed, gør, at man aldrig går død i de massive tekstmængder. Og så er musikken fra veteranen Noriyuki Iwadare ikke overraskende meget stemningsskabende.

Lige så nemt det er at anbefale samlingen til nye spillere, lige så svært er det dog at retfærdiggøre et nyt køb for dem, der allerede har spillet trilogien på enten mobil eller Nintendos håndholdte konsoller. Først og fremmest er ekstramaterialet noget sparsomt. En musikafspiller og et galleri med koncepttegninger er da en fin bonus, men så heller ikke meget mere end det, og det nye animationsstudie er desværre en stor skuffelse. Her kan du fint kombinere baggrunde, karakterer og lydeffekter - men du kan ikke skrive din egen tekst eller sammensætte dine egne retssager. Hvad der med få justeringer kunne have været et fremragende værktøj, som kunne have sikret hundredvis, hvis ikke tusindvis af timers underholdning, ender derfor med blot at være en lille distraktion, man bliver træt af efter få minutter.

Apollo Justice: Ace Attorney TrilogyApollo Justice: Ace Attorney Trilogy
Apollo Justice: Ace Attorney TrilogyApollo Justice: Ace Attorney Trilogy
Ekstramaterialet skuffer desværre.

Som allerede nævnt ser Apollo Justice: Ace Attorney Trilogy ganske smukt ud, men det skyldes mere det originale design, end nye forbedringer. Mange teksturer ser yderst rå og pixelerede ud, og man skal ikke have Wrights øje for detaljer for at se, at Capcom har sjusket en kende når det kommer til finpoleringen. Det skæmmer også, at spillene er låst til 30 fps - selv på PC og nyere konsoller. Man skulle ikke tro, det betød meget i et spil, der mest består af stillbilleder og tekst, men det giver nogle gange et lidt hakkende billede, og får menuerne til at føles unødvendigt tunge. Apropos menuer, så kan spillet også være ganske frustrerende at navigere med mus og keyboard, hvilket ellers læner sig mest op af den originale kontrolmetode - heldigvis er der ingen problemer, hvis du anvender en controller eller spiller på konsol.

Særligt de to 3DS-spil i Apollo Justice: Ace Attorney Trilogy fortjente et større publikum end de i sin tid fik, da de udkom i Vesten som digitale downloads. At de får endnu en chance, og at hele serien - udover Professor Layton vs. Phoenix Wright: Ace Attorney og Miles Edgeworth Investigations-spillene - nu er tilgængelige på moderne platforme, kan vi ikke andet end bifalde. Det er en hel vild værdi, som nye spillere får for deres 49,99€. Desværre bliver seriens rutinerede fans spist af med nogle ret halvbagte desserter, der efterlader en dårlig smag i munden. Vi håber, at Capcom inden længe gør det godt igen med et nyt kapitel i den hæderkronede serie, for denne trilogi har - trods sine omtrent 80 timers indhold - efterladt os sultne efter mere.

Apollo Justice: Ace Attorney TrilogyApollo Justice: Ace Attorney TrilogyApollo Justice: Ace Attorney Trilogy
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Mere end 80 timers morsom og rørende historie fortælling. Skarp dialog. Nye gameplay-mekanikker er (for det meste) sjove. Mere intuitivt end de ældre spil. Mindre pixel-jagt. Charmerende præsentation og lydside.
-
Apollo Justice: Ace Attorney halter en smule. Ekstramaterialet skuffer. Til tider en lidt sjusket restaurering.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
Apollo Justice: Ace Attorney TrilogyScore

Apollo Justice: Ace Attorney Trilogy

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Hansen

Samlingen af de tre seneste hovedkapitler i den humoristiske serie giver rigtig meget værdi for pengene til nye spillere. Men der er desværre ikke nok grunde til at genåbne de gamle sager for rutinerede forsvarsadvokater.



Indlæser mere indhold