Arcadia Fallen II

Er der noget, jeg elsker i spil, så er det en god historie. Det kan altså noget. Hvis gameplay og historie ikke går op i en højere enhed, kan jeg aldrig give topkarakter, men en god historie kan føre mig meget af vejen og blænde mig for en del fejl undervejs. Jeg har dog aldrig rigtig kastet mig over det der hedder visual novel-genren, som i princippet for mig førhen bare var en fancy PowerPoint-præsentation. Statiske billeder, en boks i bunden hvor historien bliver fortalt, og digitale papfigurer der bliver flyttet rundt alt efter hvem der snakker. I mit hoved var det ikke ligefrem det mest spændende man kunne forestille sig.

Jeg må dog indrømme, at jeg har ændret mening efter at have spillet Arcadia Fallen II, som er udviklet af det danske studie Galdra Studios, for historien er faktisk enormt velfungerende, og dragende på egen hånd, og spillet kan noget som andre i genren, jeg har prøvet, ikke helt kan.

Sjov lille anekdote her indledningsvis, men spillet er på engelsk, og stemmeskuespillet er det derfor også, men de fleste af navnene er danske. Det er ret sjovt at høre navne som Puk, Elias og frøken Honning blive sagt på engelsk. Det lyder som en lidt underlig blanding af dansk og engelsk, og det fik mig til at tænke på De Nattergale og The Julekalender. "Because, you are the one with the biggest tænder and grimmest tøj, Hansi," I ved hvad jeg mener.

Arcadia Fallen 2 er som sagt en "visual novel", og det er i bund og grund en interaktiv bog, der bliver foldet ud foran dig bid for bid. I nogle spil er der ingen valg, men her kan man tage en masse valg, som har mere eller mindre indflydelse på historien. Er man til vild action, svedige biljagter og ting der bevæger sig hele tiden, så er det her nok ikke noget for dig. Men kan man lide en god historie og spændende karakterer, så er det her lidt af et tag-selv-bord.

Spillet starter med ens egen karakter, som man selv laver. Der er ikke så mange valgmuligheder, men det er heller ikke det vigtigste. Jeg kaldte mig selv Binky, og man starter sammen med sine kommende skolekammerater Nina og Søren. Jeg har ikke spillet det første spil, så hvis der er referencer, så er de fløjet hen over hovedet på mig. Det føles dog ikke som om det ødelægger noget.

Verdenen i Arcadia Fallen II er en verden, hvor magikere bliver taget fra deres familier som børn og sendt på skoler for at lære at styre deres evner. Magien er noget, der bliver kontrolleret, og visse former bliver set som farlige. Det er i den kontekst, vi møder Nina, Søren og ens egen karakter, hvor Nina allerede fra starten er ked af det og savner sin familie. Og allerede der får man en fornemmelse af, at de her tre kommer til at hænge sammen senere.

Spillet springer så nogle år frem, hvor man er blevet teenager på skolen og lærer de forskellige former for magi. Alt efter ens evner åbner der sig forskellige muligheder senere i livet. Det er herfra historien begynder at folde sig ud med konflikter omkring magi og folk der gerne vil kontrollere den.

Historien starter stille, men tager fat efter noget tid, og jeg må indrømme, at jeg blev overrasket over hvor fanget jeg blev. Jeg er ellers ikke god til at læse ret meget fra en skærm, men her sad jeg i flere timer uden problemer.

På et tidspunkt bliver nogle af de unge jagtet af de såkaldte Alethean Knights, og der begynder spillet for alvor at tage fart. Noget af det der fangede mig mest var karaktererne. Udover Nina og Søren møder man flere nye karakterer, som alle har deres egne historier, man kan følge. Man kan også indlede romancer med flere af dem, hvilket jeg selvfølgelig kastede mig ud i med det samme.

Der er Puk, som er nonbinær og magisk mekanikker, Hannah den stille bibliotekar som viser sig at kunne mere end man lige tror, og min favorit Cathrine, som starter med at være lidt af arrogant snob, men som viser sig at have en masse godhed og dybde i sig, når man først arbejder lidt med forholdet.

Det fede er, at alle de her karakterer er flettet ind i hovedhistorien, samtidig med at de har deres egne små historier ved siden af. Så man har flere spor kørende på samme tid, og det fungerer faktisk ret godt. Dialogen er virkelig godt skrevet og fyldt med humor, og det hjælper meget, at en stor del af det er stemmelagt. Det gør, at man får en klar fornemmelse af hvem karaktererne er.

Det hele handler om valg. I næsten hver samtale kan man vælge hvordan man reagerer, og valgene er markeret med følelser som sarkastisk, vred eller flirtende. Det gør det nemt at spille sin karakter på en bestemt måde. Jeg er dog ikke helt sikker på, hvor meget valgene egentlig ændrer historien. Det føles nogle gange som om de mere ændrer tonen end selve forløbet. Der er dog enkelte valg, hvor man tydeligt får at vide, at det har konsekvenser, og det fungerer rigtig godt.

Og ja, min egen lidt smågnavne humor sneg sig ind, så min karakter kom til at fremstå som en teenager med kronisk hård maven og gnavenhed. Det var faktisk ret underholdende.
Hvis jeg skal kritisere noget, så er der en del genbrug i både musik og visuelle elementer. Man hører de samme sange igen og igen, og baggrundene ændrer sig ikke voldsomt meget. Det kan godt blive lidt ensformigt i længden. Om det er et bevidst valg eller et spørgsmål om ressourcer, ved jeg ikke, men det er noget man lægger mærke til.

Alt i alt har Arcadia Fallen 2 overrasket mig positivt. Jeg kunne sagtens finde på at gå tilbage og spille det første spil for lige at få hele historien med. Er du fan af visual novels, så er det her et rigtig godt bud med en stærk historie, gode karakterer og solid dialog.
Det er et stille spil. Et spil man spiller over en varm kop kaffe. Eller te med en lille smule frøken Honning i.