I en tid, hvor innovation og originalitet er en af de absolut vigtigste prioriteter næsten overalt i spilindustrien, har det nye Black Hole Games taget en 180 graders vending, og med Armies of Exigo kommer nu et spil der søger de traditionsrige værdier i stedet for nye, eksperimentelle tiltag. Selvfølgelig er der ikke tale om et spil fra det 20. århundrede, men alligevel fører Armies of Exigo tankerne hen på Blizzards klassiske Warcraft og StarCraft. Med både Lord of the Rings: Battle for Middle-Earth og Rome: Total War indenfor samme tidsrum har Armies of Exigo haft det svært ved at få albuerum, men det gør det blot endnu mere imponerende, at et traditionelt spil som dette har været i stand til at overleve.
Spillets historie bygger på den evige kamp kamp mellem The Empire (mennesker, elver, troldmand osv.) og The Beast (ogre, trolde osv.), som for en stund har fundet fredelige toner, men alligevel ikke er i stand til at holde venskabet kørende. Spillets regler ændrer sig drastisk, når en ny fjende pludselig dukker op. Disse mørke, fremmede væsener kaldet The Fallen kommer fra jordens indre og udgør en så stor trussel for begge de jordiske imperier, at de i sidste ende bliver nødt til at gå sammen for at bekæmpe denne mystiske fjende. Historien drager tydeligvis inspiration fra især Lord of the Rings-universet, hvilket klart ses i spillets meget flotte introfilm.
I Armies of Exigo handler det mest af alt om at bekrige hinanden. Black Hole har fået antallet af enheder for hver spiller op på 200 styks, der muligvis ikke lyder af meget i forhold til nogle af de nyeste spil, men går du på nettet, kan du i alliancer komme op på over 1.000 enheder samlet. For at bevare en god balance, har Black Hole valgt at skabe de samme typer af enheder til hver af de tre racer - selvfølgelig alle med forskellige udseender - men lidt forskelle er der alligevel. Eksempelvis stiger enheder fra The Empire i level hver for sig, mens The Fallen har en fælles level-beholder, som derved opgraderer alle enhederne, når man stiger til et nyt niveau.
Men i den del af Armies of Exigo, hvor den største innovation findes, er i muligheden for at kæmpe og bygge både på og under jorden. Hver side har deres unikke enhed der kan grave sig ned til de mørke dybder, hvor The Fallen godt nok allerede har til huse, men de andre er selvfølgelig også tilladt at flytte ind. Dette tilføjer et helt nyt perspektiv, lige meget hvordan du spiller strategispil. Den defensive strateg er nu sårbar overfor underjordiske angreb, f.eks. et giftudslip, der siver op gennem overfladen, mens den offensive spiller netop skal være mere kreativ og udspekuleret i sin fremgangsmåde.
Her kan det måske synes smartest bare at gemme alle sine bygninger under jorden - men tværtimod! Med magier som f.eks. jordskælv, vil underjordiske spillere hurtigt blive drevet op. Med et meget interaktivt landskab, hvor man kan starte sneskred, ødelægge broer og dæmninger og få lavastrømme under jorden til at eksplodere i et vulkanudbrud, skal man også overveje de taktiske fordele og ulemper ved at bygge baser visse steder.
Hvor det tekniske aspekt formår at holde stand mod andre nutidige spil, så er det hverken en hårrejsende eller betagende rejse at udforske landskaberne i spillet. Banerne virker ikke specielt episke og overvældende samtidig med at de forskellige enheder ikke ligefrem oser af kreativitet. Ærgerligt nok er grafikken alligevel en af de bedste sider ved Armies of Exigo.
Man kan være tilbøjelig til at tro, at når et spil søger mod succesfulde kult-klassikere som Warcraft og StarCraft, så kan det ikke være andet end en underholdende og gennemført oplevelse. Desværre giver Armies of Exigo dig følelsen af, at du har prøvet det hele før. Vi har den sædvanlige menneske-race med buemænd, riddere og troldmænd, samt ogrene, der kommer både i små og enormt store størrelser. Hvor man kunne håbe på at The Fallen ville gøre tingene lidt mere interessante, viser de sig ikke at være mere end en kedelig Zerg-klon, som vi har oplevet meget bedre i StarCraft.
Bygningerne er de samme, kampene er de samme og spillets nye tiltag redder det simpelthen ikke. I stedet får man enten lyst til at genopfriske minderne fra StarCraft, eller gå i krig med nogle af de nye og mere originale strategi-spil, vi ser for tiden. Medmindre spillets historie er i stand til at skabe mere spænding end den har gjort hidtil, og multiplayer-delen formår at give spillet et mere episk perspektiv, ser det desværre ud til at Armies of Exigo blot er et rimeligt strategispil, som man egentlig allerede har spillet for flere år siden.