Armored Core VI: Fires of Rubicon

FromSoftware har i de senere år fokuseret på udviklingen af Souls-serien, og derfor har virksomhedens mangeårige mecha-actionspilserie Armored Core måttet vente længe på sin tilbagevenden. Der er allerede gået mere end ti år siden det sidste mainline-spil i serien. Heldigvis viser mechaerne ikke meget rust, nu hvor Armored Core VI: Fires of Rubicon endelig er ude.

Det sjette Armored Core tager spilleren med til overfladen af en planet kaldet Rubicon 3 på en lejesoldatmission. Koral - en meget vigtig energikilde - som man allerede troede var forsvundet, er blevet fundet på planetens overflade. Flere forskellige parter har skyndt sig til Rubicon med koral i tankerne, og den enlige spillerkarakter indser hurtigt, at de bare er en brik i store kræfter spil.

Spillets struktur er ganske enkel. Missioner vælges fra menuen, og når de er fuldført, får man penge. Pengene bruges så til at købe nye våben og panser til din robot. Slag og fejl begået under missionen trækkes direkte fra lønposen, så jo bedre du klarer dig, jo flere penge får du. I tidligere Armored Cores resulterede mislykkede missioner også i, at man mistede penge, men denne gang er det heldigvis ikke tilfældet, og man kan prøve missioner så mange gange, man vil, uden at miste noget af sin valuta.

Ved første øjekast ligner Armored Core VI overraskende meget spillene i Souls-serien. Bevægelserne er overraskende flydende og hurtige, når man tænker på, at mechs'ene vejer flere tons. Våben, som er placeret på mech'ens skuldre og hænder, affyres fra skulderknapperne, mens de andre knapper fokuserer på at hoppe og undvige. Mistet energi gendannes ved, at du bruger de såkaldte Estus-flasker.

På overfladen er det simpelt, men der gemmer sig mange taktiske dimensioner. At lede efter optimale ruter og dækning, er en vigtig del af at få succes i missionerne, ligesom det er essentielt at vælge den rigtige type våben. At sigte efter nærkamp er et godt valg, især mod stærkere fjender, mens basale fjender er lettere at ødelægge på afstand med missiler. Nogle af fjenderne har skjolde og specialangreb, som dog også kan ende med at give bagslag og lamme dem, hvis du foregriber det korrekt. Og så må man heller ikke glemme det gode gamle bagholdsangreb.

Det er nødvendigt at bruge forskellige taktikker, fordi hver mission kræver en unik tilgang. Takket være dette forbliver spillet konstant friskt, og kedsomhed sætter aldrig ind. Det kan frustrationer dog godt gøre.

Selvom Armored Core VI er klart mere begyndevenligt end Souls-spillene, rammer sværhedsgraden med jævne mellemrum som en hammer. Allerede i det første område, der er beregnet til at lære spillet, er bossen af en sådan kaliber, at de mest utålmodige spillere nok allerede vil give op. Du er kun omkring fem minutter inde i spillet, da denne første "difficulty spike" rammer. Når bossen endelig styrter til Jorden tyve til tredive forsøg senere, er de næste par missioner meget lettere. Og derefter rammer man igen en mur. Det er ganske frustrerende, at sværhedsgraden svinger så voldsomt.

Spillet opfordrer til grinding. Allerede afsluttede opgaver kan spilles igen, hvis der er brug for ekstra penge, og de arenaopgaver, der kommer senere, er også praktisk talt obligatoriske. Da de lettere opgaver ofte er overstået på et par minutter, er grinding heldigvis ikke så slemt, men det føles ikke desto mindre som noget, du bliver tvunget til.

Audiovisuelt er Armored Core VI en fornøjelse. Imponerende og store eksplosioner kombineret med godt lyddesign holder stemningen i vejret hele vejen igennem. Områderne er også imponerende, og hvis en mission fejler, er det ofte din egen skyld og skyldes ikke dårligt designede niveauer. Måske er der noget dækning eller en alternativt rute, som du blot ikke lagde mærke til før?

Multiplayer er også lovet i spillet, men da serverene stadig ikke var oppe under anmeldelsesperioden, var det ikke muligt at teste multiplayer eller andre online-funktioner.

Armored Core VI er flot og underholdende mecha-action. Alle, der kender lidt til FromSoftware, ved, at man skal forvente en høj sværhedsgrad, men alligevel bliver den ujævne sværhedsgradskurve den værste del af spillet. Hvis du kan leve med et par frustrationer undervejs, er det dog svært at modstå charmen ved de store robotter.