Dansk
Gamereactor
previews
Assassin's Creed: Brotherhood

Assassin's Creed: Brotherhood

Ezio Auditore Firenze vender tilbage senere i år for at bringe krigen til Tempelordenens hjemby - Rom. Vi mødtes med udviklerne inden E3 for at se nærmere på det næste spil i Assassin's Creed-Sagaen...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det gør næsten ondt, at se de første øjeblikke af Assassin's Creed: Brotherhood udspille sig på et tv i det hotelværelse som Ubisoft har lejet i Downtown LA. Landsbyen, som jeg har brugt så meget tid og virtuelle penge på at opgradere, er skudt i stumper og stykker efter at Borgia og Tempelridderne angriber med fuld styrke, mens kanonkugler regner ned fra himlen. Det gør en smule ondt indvendigt at iagttage dette.

Assassin's Creed: Brotherhood

Assassin's Creed II var et af mine personlige favoritspil fra sidste år, og et af de singleplayer-spil som jeg brugte mest tid med i 2009. Med Assassin's Creed: Brotherhood bliver vi dog ikke budt på en ny hovedperson, som vi gjorde med de to første spil. Denne gang er det atter tid til at træde i skoene på Ezio Auditore da Firenze. Det hele begynder lige der hvor forgængeren sluttede, med Eizo tilbagevendt fra hans korte visit i Rom i slutningen af Assassin's Creed II.

Og Rom spiller en vigtig rolle i Brotherhood, det er nemlig hertil han rejser, efter hans hjem er lagt i ruiner. Han tager kampen op med Tempelordenen og Paven på deres hjemmebane, og for at klare denne opgave er det tid til at træne nye snigmordere op. Hvilket er forklaringen på hele Brotherhood-temaet i titlen. Du skal nu omvende folk til din sag, og træne dem op i forskellige discipliner - eksempelvis nærkamp og bueskydning. Derefter kan du bringe seks af dine nyvundne brødre med på en mission som støtte.

Dette er en annonce:

Vi får vist et eksempel på denne støtte, da Eizo ganske enkelt peger på em vagt, der står på et nærliggende tag. Ud af skyggerne træde en snigmorder og klarer det beskidte arbejde, som vi er vant til selv at skulle tage hånd om. Da Eizo bliver stoppet af nogle vagter sikrer en regn af pile deres snarlige død. Præcis hvorledes dette vil fungere i det færdige spil, får vi ikke yderligere forklaring på, men det er ganske tydeligt at scenen vi får at se finder sted et godt stykke inde i spillet.

Assassin's Creed: Brotherhood

Nøjagtig som man kunne opgradere sin landsby i Assassin's Creed II kan man denne gang opgradere Rom. Rom var ganske sikkert ikke et pænt sted omkring 15-1600 tallet og det er styret med hård hånd af Borgia-familien. Ved at opgradere kan du give folket moralsk støtte og muligvis benytte denne nyvundne respekt til at rekruttere nye snigmordere til folden. Byen er samtidig omkring tre gange så stor som Venedig og kan naturligvis besigtiges fra hesteryg. At dømme efter det vi fik at se, er kampene samtidig endnu heftigere.

Der har været en del tale om multiplayer-delen, denne nye feature fik vi endnu ikke indblik i, men der blev lovet at dette i Assassin's Creed: Brotherhood ikke ville være typisk deathmatch. Derimod ville fokus ligge på mange af de velkendte elementer fra singleplayer-delen, som eksempelvis at blande sig med folkemængderne og benytte snigertaktikker for at overvinde dine modstandere. Point vil ikke blive optjent på antal drab, men på måden disse udføres.

Dette er en annonce:
Assassin's Creed: Brotherhood

Det er endnu svært at vurdere hvordan det endelige resultat vil se ud, når Assassin's Creed: Brotherhood udgives i midten af november. Der er ikke synderligt lang tid til udviklingen af spillet, heller ikke selvom det er en videreførsel af Assassin's Creed II. Mens det ser ganske underholdende ud at affyre kanonkugler mod forsvarets tårne, er det svært at vurdere fornøjelsen uden selv at spille denne del. Ligeledes er der ikke nok information om multiplayer eller mulighederne for at udforske Rom til at kunne vurdere dette til fulde.

Men som fan af Assassin's Creed og hele historien omkring Tempelordenen og snigmorderne, kan jeg ikke gøre meget andet end at se frem til endellig at kunne spille Assassin's Creed: Brotherhood i november.

Assassin's Creed: Brotherhood
Assassin's Creed: Brotherhood
Assassin's Creed: Brotherhood
Assassin's Creed: Brotherhood
HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold