Assassin's Creed: Revelations

To dage før E3 2010 sad vi i et hotelværelse nær Los Angeles Convention Center og så en demo af Assassin's Creed: Brotherhood. Og nu, to dage før E3 2011, sidder vi atter i et hotelværelse, og ser denne gang en demo og præsentation af Assassin's Creed: Revelations.

Havde det været enhver anden serie, ville dette øjeblik sikkert have forårsaget et slemt tilfælde af Deja Vu, og en fornemmelse af at udvikleren blot malker franchisen for alt hvad den kan. Men når det kommer til Assassin's Creed har Ubisoft allerede vist, at de er i stand til at lave en solid titel på et kort tidsrum - Brotherhood udkom kun ét år efter Assassin's Creed II, og formåede at være en fuldbyrdet AAA-titel, der leverede på mere eller mindre alle punkter. Det er svært at sige om Revelations vil kunne lave samme stunt, men noget tyder på det. Og så længe vi, spillerne, får gode spil, må firmaet malke lige så tosset de vil.

Da vi møder Ezio igen, er han taget på en pilgrimsfærd på tværs af verdenen for at finde ud af mere om Assassin-ordenens mysterier. Hans rejser bringer ham til Masyaf, den gamle Assassin-fæstning, vi så tilbage i det første spil, hvor han finder et skattekammer, der er låst med fem nøgler. Oven i købet er Masyaf blevet overrendt af tempelriddere, der også forsøger at komme ind i kammeret og få fingrene i dets skatte. De har formået at sikre sig en af nøglerne, mens de resterende fire er spredt rundt i den spraglende by Constatinobel. Altså skal Ezio ikke kun finde de fire nøgler, før tempelridderne gør, han skal også finde spor, der kan vise ham hvilkem tempelmester, der er i besiddelse af den femte.

Vi ser kun et enkelt glimt af Constantinobel i den demo, vi bliver vist, men det er tydeligt at den er helt anderledes i forhold til det Rom, vi så i Brotherhood. Ifølge creative director Alexandre Amancio er byen faktisk en anelse mindre i omfang end Rom, men mangler de store åbne områder, som vi brugte så meget tid på at ride rundt i i Brotherhood. Det er en levende metropolis, bygget på bakker og skråninger, og blander et mylder af forskellige kulturer og civilisationer. De små dele af byen, vi ser i løbet af demoen, ser indbydende ud, og jeg kan ikke vente med at udforske hver eneste lille krog af den.

Jeg bliver lidt bekymret på vegne af udforskningen og sandkasse-delen af spillet, da Alexandre taler om hvordan de har villet fokusere mere på fortællingen i Revelations, og gøre den mere "meningsfuld". Umiddelbart lyder det som en undskyldning for at skære ting væk, blandt andet dem, der var så stor en del af det, der gjorde de to forrige spil så gode. Men når jeg spørger til det, svarer han at disse elementer stadig er til stede, og faktisk er blevet udvidet - i stedet er det de forskellige spilsystemer, der har fået mere mening, og fået mere plads i kampagnen.

En ny ting, der bliver introduceret i Revelations er det nye våben hookblade. Den kan bruges til at glide ned af reb, men er også praktisk i kamp - Ezio kan gribe fjender med det og kaste dem rundt, hvilket giver et helt nyt flow til kampene. Hans finishing moves er stærke som altid, og jeg tager mig selv i at vride mig, da Ezio stikker krogen i en fjendes hals for at holde ham på plads, mens han dolker ham gentagende gange. Det er hurtigt og dødbringene, og udvider det kampsystem, som allerede fungerede så godt i Brotherhood.

Ezio er blevet "ældre og klogere" i Revelations. Det betyder ikke kun, at han nu har et stilfuldt gråt skæg (Solid Snake kan lære et par ting af ham), det betyder også at nogle af hans teknikker er blevet mere raffinerede. Det er især tydeligt, når det kommer til Eagle Vision, der er blevet omdøbt Eagle Sense. Evnen er nu langt mere alsidig, og kan for eksempel bruges til at "se" fjender dækket af tyk røg - der behændigt kan skabes ved at kaste en røgbombe på det rette tidspunkt - eller til at observere fjendtlige patruljer og få en fornemmelse af hvor de går hen.

Men Ezio er ikke den eneste figur, vi får lov at spille som i Revelations. Altaïr, hovedpersonen fra det første Assassin's Creed, vender tilbage, og spiller en nøglerolle. Som spillets titel antyder, er det meningen at det skal afrunde og forklare mange af de mysterier, der er dukket op i de tidligere spil, og siden Altaïr spiller så vigtig en rolle i dem, giver det kun mening at vi får lov at spille som ham igen.

Interessant nok er det ikke Desmond, der får lov at træde ind i Altaïrs minder - i stedet er det Ezio, der får den ære. Gennem Altaïrs handlinger kan Ezio finde de spor, han behøver for at finde de fem nøgler. Nøglerne er i sig selv gamle artefakter fra den første menneskelige civilisation, hvilket nok skal få dem, der afsluttede alle glypherne i Assassin's Creed II til at hæve øjenbrynene.

Apropos Desmon, så har han det ikke alt for let. Uden at gå for meget i detaljer med slutningen af Brotherhood, så ligger han i koma, og for at redde hans sind fra total nedsmeltning sættes han tilbage i en Animus-maskine. Men noget går galt, og Desmond falder gennem The White Room (det hvide område vi så i loading-skærmene i de tidligere spil), og ender i The Black Room - rodsystemet i The Animus, hvilket Alexandre sammenligner med hele maskinens DOS-prompt. Her vil han ikke kun finde tilbage til Ezio's minder, han vil også stå ansigt til ansigt med sin egen underbevidsthed og dybderne af de genetiske minder, som Animusen afkoder. Hvis han fejler, vil komaet blive hans endeligt.

Det er en ret kompleks historie, som en højteknologisk sammensværgelsesudgave af Horton Sagaen, og Revelations er den sidste del af Ezio's historie. Det vil helt sikkert lægge kimen til det næste spil i serien, antageligt det "rigtige" Assassin's Creed 3, men til sidst i Revelations skulle vi gerne vide, hvad pokker der er foregået gennem de sidste fire spil. Hvordan passer Altaïr, Ezio og Desmond sammen? Hvem er Subject 16, og hvad betyder hans visioner? Og hvad er der gemt i skattekammeret under Masyaf?

Den korte præsentation og demo, vi har set, svarer ikke på nogle af disse spørgsmål. Den giver os et smugkig på Constantinobel og hvordan den ældre Ezio bevæger sig og kæmper. Men udover det, må vi vente til senere på året med at finde svar på alle de spørgsmål, der har brændt i vores sind siden Assassin's Creed: Brotherhood.