Assassin's Creed: Revelations

Da vi først mødte Ezio var han ikke andet end en små-akrobatisk døgenigt der var mere på udkig efter italienske piger end verdensomspændende konspirationer. Heldigt for alle, der ikke ville spille et Leisure Suit Larry-spil med renæssancens Italien som baggrund, gik det hurtigt ned ad bakke for Ezio, og han er i løbet af to spil blevet en hel del ældre, men også "mentor" for samtlige medlemmer af ordnen.

Altaïr derimod har vi ikke set meget til siden det første spil. Godt nok har vi gennem Ezios oplevelser læst en masse af hans dokumenter, samt set at han opnåede en status som legende indenfor den hemmelighedsfulde orden. Men førstehåndsoplevelserne har ikke ligefrem stået i kø.

Det fjerde spil i serien har endnu en gang Ezio i hovedrollen, denne gang som en yderst distingveret herre med flere grå hår end de fleste spilhelte. Altaïr er også for alvor tilbage, så vi får et smugkig i hvad han foretog sig efter afslutningen af hans eventyr fra 2007.

Med den uventede og lidt ulidelige varme i Londons gader som et fjernt minde, sidder jeg nu med en controller i hånden og et glas vand med en halv citronskive, og er i den grad klar til at se nærmere på Assassin's Creed: Revelations.

Den første hukommelses-sekvens, vi får lov at afprøve, starter med en samtale mellem Ezio og en ung studerende på skibet mod den Europæiske del af Konstantinopel/Istanbul/Byzantium (kært barn har mange).

Man ser ikke meget til byen i denne introduktion, men den korte samtale mellem Ezio og den høflige unge mand er virkelig godt skruet sammen og viser at Ezio, på trods af sin fremtrædne alder stadig har det samme glimt i øjnene som den unge knægt, der kravlede op til Firenzes mest eftertragtede ungmøers vinduer.

Kort efter møder vi vores nye bedste ven, Yusuf. Han er en kæphøj ung mand der holder en fin balance mellem æren over at møde selveste Ezio Auditore da Firenze og så at lave lidt sjov med den gamle mand der lige er stået af skibet.

Yusuf fortæller, i tandem med en PR-person fra Ubisoft, hvordan tingene fungerer og inden længe har jeg fået det første nye værktøj til værktøjskassen. Et såkaldt "Hookblade" der både kan bruges som våben men også som en forlængelse af Ezios arm, når der skal klatres. Dette "hookblade" hjælper den allerede formidable klatrer Ezio med at forcere selv de højeste bygninger og det kan da bestemt også gå meget hurtigt i hans vertikale færd. Det er bare lidt som om finessen går af det, når man bare kan banke på den knap og så ofte kommer hurtigere op end ved at vælge en hurtig sti gennem løse mursten og vindueskarme.

Jeg når også at se et af Altaïrs minder, der kan opleves gennem de Masyaf-nøgler der er spredt gennem spillet. Så godt som det er at have et gensyn med ham, virkede denne sekvens meget kort, så kort at hvis de alle er sådan, kunne jeg forestille mig det ville blive noget af en udfordring at få udpenslet et mere komplet syn af Altaïr gennem denne del af spillet.

Den såkaldte Hookblade virker som en sjov tilføjelse, selvom jeg ikke helt fik det under huden i løbet af min tid med spillet. Man kan også blive lidt bekymret for om det kontrol-layout, der i det allerførste spil startede som en ret simpel affære, kan blive for propfyldt af funktioner. Der er dog stadig tid til at finpudse denne del, og indtil vi sidder med det endelige spil mellem hænderne, lader jeg tvivlen komme de dygtige udviklere til gode.

Assassin's Creed: Revelations byder også på noget helt nyt i denne omgang. I forbindelse med at kontrollere dele af byen vil tempelridderne til tider komme på decideret uciviliseret visit, og i disse situationer er det så op til spilleren at banke noget fornuft ind i deres konspirerende kranier.

Det lyder ikke som det helt store, sagen er bare hvordan det foregår. Denne del af spillet fungerer nemlig mere som en slags tower defense end Assassin's Creed som vi kender det. Genren har efterhånden gjort sit indtog på en del formater grundet gameplay, der er let at lære men svært at mestre, og nu er turen så kommet til Assassin's Creed-spillene.

Tempelridderne vil trave i samlet flok ned af gaden, og det er op til dig at sætte tropper med armbrøst, rifler og andet godt til at tynde ud i rækkerne, mens der også kan placeres barrikader, hvilket i nogle tilfælde skaber en ren skydebane for dine kompagnoner. I min tid med spillet havde jeg ikke meget at bruge for at holde tempelridderne på afstand, men det så ud til at jeg låste op for en ny snigmorder-type at bruge i fremtiden, så mon ikke der bliver rigeligt at vælge mellem. At denne serie startede med et spil, der blev kritiseret for sin ensformighed, er efterhånden svært at tro.

Denne type angreb sker, så vidt jeg kunne komme frem til, når ens gerninger har skabt nok opmærksomhed til at tempelridderne bliver mistænksomme. Men hvis det passer, lader det til at man med lidt bestikkelse kan betale sig ud af kampene, før de overhovedet opstår

I en af de missioner, jeg spillede, var der også noget nyt. Det renoverede "Eagle Vision", der nu er blevet til "Eagle Sense", skulle bruges til at spotte og markere mål for allierede. For det første var det langt mere interessant og spændende end jeg havde regnet med, men det gav også en bedre repræsentation af Ezios status som mentor i game-playet end når man hopper fra tag til tag med de unge knøse (selvom der selvfølgelig også skal være plads til det). Mere vil jeg ikke afsløre, det ville simpelthen være for stygt.

Folkene bag Assassin's Creed har endnu ikke skuffet når det kommer til hvor spillene har foregået. Godt nok havde jeg slet ikke nok tid med spillet til at kunne bedømme hvor stor byen er eller hvor interessant den er skruet sammen. Hvad jeg kan fortælle er, at den anderledes arkitektur er lige hvad Assassin's Creed: Revelations har brug for!

For smukt som Italien blev repræsenteret i toeren og Brotherhood, ville interessen dale hvis vi endnu en gang skulle løbe fra distretto til distretto. Desmond var pudsigt nok ikke tilstede i nogen del af hvad der kunne spilles, men sådan som vi så ham sidst, er det intet under at Ubisoft holder kortene lidt tættere til kroppen hvad angår ham.

Assassin's Creed: Revelations er efterhånden ikke langt fra at lande i butikkerne, og efter at have tilbragt et par timer i Ezio og Altaïrs selskab, ser jeg ingen tegn på at Ubisoft har mistet grebet om serien.