Assassin's Creed: Unity - Dead Kings

Mørket er min eneste følgesvend hernede i de dunkle katakomber under Franciade. Den eneste lyskilde er den ensomme dansende flamme fra min lanterne, der skaber uhyggelige silhouetter på de grå hvælvinger. Mine fjender patruljerer det gigantiske netværk af gange konstant, men det eneste de ser, før min klinge bores ind i deres blottede halse, er en skygge og en hvisken om at Arno, mestersnigmorderen, er ankommet til Franciades mange katakomber, og at ingen vil slippe levende derfra.

Efter en noget rystet udgivelse vender Assassin's Creed Unity tilbage med den første udvidelsespakke Dead Kings, der gives gratis væk til alle. Det sker som kompensation for den lidt sørgelige tilstand, som det originale spil blev solgt i. Nu, mange patches og bugfixes senere, er det blevet tid til at besøge Arno endnu en gang. Det bliver dog ikke til et gensyn med Paris og revolutionen, for denne gang skal vi på jagt efter et sjældent artefakt, der har gemt sig i Franciade, en lille fransk forstadsby. Lad os se hvad Dead Kings kan tilbyde, og især: hvordan ser Assassin's Creed Unity ud efter Ubisoft har brugt så meget energi på at rette op på de mange tekniske fejl? Vi trækker endnu engang i den ikoniske Assassin-hætte for at finde ud af det.

Allerførst, til jer døjer med skuffelsen over ikke at skulle vende tilbage til Unitys fantastiske udgave af Paris, så byder Franciade på mere af den smukke franske arkitektur, flere gigantiske menneskemængder og spændende sideopgaver. Selve strukturen og æstetikken ligner faktisk tilnærmelsesvis Paris, og derfor begynder Dead Kings-udvidelsen som et lidt akavet gensyn med det efterhånden alt for bekendte. Men heldigvis er der mere i Franciade end øjet umiddelbart kan se, for under byen er der en gigantiske labyrint af gange, katakomber og gravkamre, der samtidig er gemmested for et uhyre sjældent artefakt. Opgaven er derfor at finde dette før the bad guys, og dette er bare begyndelsen på en ret intetsigende og lidt for kompleks fortælling, der ikke kommer i nærheden af den kvalitet Unity præsenterede tidligere. Venner bliver fjender, og fjender bliver venner uden forklaring, mens motivationer og begrundelser for personernes handlinger forbliver ufortalte og obskure. Arno er fortsat en glimrende hovedperson, så der er da lidt at komme efter, men hovedsageligt formår Dead Kings ikke at bruge de interessante miljøer til at skabe en god historie. Selve historien er også kort i forhold til sin ambitiøse miljøudskiftning, og min gennemspilning, med udelukkende fokus på gennemførsel vel og mærke, tog lidt over to timer. Og jeg vil skyde på at der ligger indhold gemt til lige under ti timers indhold til kompletionisten.

Hvorfor skal man så spille Dead Kings spørger du? Hvis man allerede har set alt det der foregår over jorden, og ikke er interesseret i den korte historie der foregår under den? Aha, fordi disse gigantiske underjordiske miljøer er meget mere end bare rammer for fortællingen, og de forbedrer samtidig Unitys sniger-scenarier.

Med begrænset plads til rådighed bliver man tvunget til konstant at tænke taktisk, og benytte mørket som en uvurderlig allieret. Samtidig introducerer Dead Kings en ny form for udfordring via en ny fjendetype. Disse er svage hver for sig, men ankommer i store antal. Èn af disse fjender er lederen, og slår man ham ihjel først, flygter resten af lakajerne under tilfredsstillende rædselsskrig. Det er en smart måde at løfte sværhedsgraden en smule, og tvinge spilleren til at bruge ethvert trick i sit arsenal.

Ubisoft er gode til at prøve nye mekanikker af, når de udgiver spil. Det er dog ikke alle aspekter af de interessante katakomber der er lige veldesignet. En lanterne-gadget baner vejen for nogle lidt for simple lys/mørke-puslespil, der hurtigt bliver et fast og ret så irriterende indslag, og en nærmest pervers Guillotine-pistol fremstår nærmest latterlig sammenlignet med resten af de mere realistiske våben Arno har til rådighed.

Fortsat er mit store problem med Dead Kings dog stadig den haltende tekniske præstation, der stadig ikke kører helt så optimalt som man forventer - selv under jorden. Billedhastigheden er ligeledes fortsat ujævn over jorden, og en række kedelige tekstur-fejl præger de ellers simple miljøer under jorden. Det er smerteligt at Unitys grafikmotor stadig har besværligheder med at levere en flydende oplevelse, og dette sætter desværre Dead Kings i et lidt negativt lys.

Det ændrer dog ikke på, at Dead Kings tilbyder en utrolig mængde indhold til den lette pris af ingenting, og indeholder samtidig nogle af de bedste sniger-sektioner spillet har at tilbyde. Der er flere mordgåder at opklare, Nostradamus-billeder at afkode og samleobjekter at finde, og med de nye fjender bliver man tvunget til at forstå spillets mekanikker på en anderledes måde. Disse positive indslag hæmmes desværre af et lidt for genkendeligt miljø, en stadig haltende grafikmotor, der stadig ikke kan tæmme min PS4 og en ret intetsigende historie.

Til prisen på ingenting, kan jeg dog ikke rigtig brokke mig, og udvidelsen ender i min bog som et godkendt afbræk fra de franske gader for alle med hang til snigmord.