Backstab

Det her er en af de sværeste anmeldelser jeg har skrevet i lang tid. For jeg har moret mig, er blevet grebet af historien, har nydt de varierede omgivelser og på mange måder haft det rigtigt sjovt, alligevel har jeg et kort øjeblik overvejet et 4-tal. Selvom jeg endte to karakterer højere, er det ærgeligt at vide, at størstedelen af læserne skimter karakteren 6 til højre på siden, og derefter konstanterer, at det her må være det rene skrammel. Baseret på min sædvanlige begejstring over Gamelofts titler. Det er en skam for Backstab gør rigtigt mange ting rigtigt.

Backstab er utroligt flot, og uanset om du griber din Xperia Play, din iPhone eller din iPad så vil du blive overrasket over, hvor detaljerede omgivelserne er, og hvor nydelige figurerne ser ud (iPad 2 byder på endnu flere effekter). At man i vanlig Gameloft-stil kan ommøblere knapperne og styreformen som man har lyst og indstille følsomheden er endnu et plus.

Det første indtryk af Backstab er således enormt positivt. Mest af alt ledes tankerne hen mod Assassin's Creed (som Gameloft også har stået bag på iOS), og da verden er stor og åben med masser af sidemissioner vil mange sikkert også kalde det en GTA i sørøverklæder. Begge dele har dog også lidt på sig, men efter nogle timer med spillet kan man sagtens fornemme, at ambitionerne er højere end som så.

Du tager rollen som den ærkeengelske Blake, der finder sig forrådt i en politisk magtkamp, og efter år i fængsel, tager han afsted for at få hævn og genfinde hans store kærlighed, Emma.

Det betyder naturligvis platformsaction, kamp og skyderier. Du kan ride rundt i landskaber og endda samle heste som en anden Marston, der er arenaer og våben at samle som i Fable 2, der er klatresekvenser der let kan minde om de bedste fra Jak og Uncharted og så er der snigmordene der skal leveres i bedste Assassin's Creed-stil. Gameloft føler sig heller ikke for gode til at tage turen forbi Undead Nightmare og levere en stak zombier og en by i kaos.

Med inspiration hevet fra Red Dead Redemption, Fable 2, Uncharted og Assassin's Creed krydret med Gamelofts mobil-ekspertise, fint stemmeskuepil hele spillet igennem og til sidst fuldendt med forbløffende lækker grafik, burde intet kunne gå galt.

Desværre er det første gang at Gamelofts samlebånds-mentalitet skinner igennem for alvor, endda på en uhyggelig unødvendig facon. Det føles helt enkelt som om, at udvikleren manglede en uges finpudsning, og blev beordret at skyde spillet ud NU.

Det værste er kloningen af personer i spillet. Tag et kig på billederne herunder. Denne NPC mødte jeg omkring 40 gange i løbet af spillet, og ofte på samme tid eller i vidt forskellig sammenhæng med få minutters mellemrum.

Først er han skummel handlende, så er han leder af en arena og pludselig er han nattevagt med en mission. Ikke engang farven på tøjet skifter. Han og fire andre NPC-er er absolut de mest travle bifigurer, jeg nogensinde har set i et spil. Når figurerne artikulerer hakker de samtidig frem og tilbage som en Pinocchio, der netop har fået klippet snorene - hvilket virker underligt taget i betragtning af hvor gode din figurs animationer er.

Det er så tragikomisk, at man til tider må tage sig til hovedet og fnise uhæmmet. Herover ses en af de prominente personer i spillet og hans to tvillingelakajer. Helt ærligt selv Jango og Boba Fett ville være misundelige over mængden af kloner, der serveres i Backstab. Det er pinligt og utroligt dumt.

En anden hæslig detalje er "skip"-knappen der lader dig springe over mellemsekvenser. Den er fastlåst i hjørnet og det vil sige, at bedst som man button-masher og bliver ivrig, er der en forklarende mellemsekvens man går glip af, fordi spillet starter sekvensen uden varsel, og man derfor pludselig har valgt at springe denne over.

Således måtte jeg leve med at gå glip af afslutningen på spillet (udover et enkelt glimt, der heldigvis på et sekund fortalte mig, om det var en lykkelig eller ulykkelig slutning). For under den afsluttende fægtekamp klikkede jeg løs og gik glip af hele tre yderst vigtige sekvenser inklusiv den afsluttende før rulleteksterne. Tal om at føle sig snydt.

Der er samtidig flere ufrivilligt morsomme elementer: visse vagter kan bugge og blive fanget i en klatrende loop midt i luften. Ren magi. Desværre ikke den gode af slagsen.

Når nu galden er ude, så bør jeg også fortælle hvorfor jeg stadig er glad for turen med Backstab. Mængden af omgivelser er lækre, og især i en af de sidste lokationer (minebyen) er der så mange platforme og skjulte elementer at mit ivrige platformshjerte næsten sprang af glæde.

Der er også en dag og nat-rytme i spillet, hvilket giver følelsen af endnu mere variation, og endelig kan man efter de endte rulletekster fortsætte med at lede efter skatte, drageæg, trofæer samt gemte grotter eller færdiggøre side-missioner.

Har du lyst kan du også ganske som i eksempelvis Fable købe dit eget hus (der ligesom Safehouses nulstiller dit rygte, hvis du træder ved siden af loven). Der kan også findes skattekort i forskellige gemte kister, som så igen markerer hvor sjældne genstande er gemt.

Med spillets eget achievement-system er der også masser at give sig til, efter at det 5-6 timer lange eventyr er til ende. Dukker titlen op på et af Gamelofts mange udsalgsture, vil jeg anbefale dig at snuppe det, og ellers skal du gøre op med dig selv om du kan leve med kloner, småfejl og snoredukker i et ellers fortræffeligt spil.