BaldurÆs Gate II: Throne of Bhaal

Computerrollespil er ofte blevet anklaget for at være alt for stereotype, actionfikserede og strømlinede i forhold til traditionelle rollespil som Dungeons & Dragons og Vampire: The Masquerade, hvor spillernes fantasi i langt højere grad formede en unik spiloplevelse. Da BioWare tilbage i 1998 udsendte det originale Baldur´s Gate fængslede det selv de mest inkarnerede Dungeons & Dragons-fans, der, selvom de beholdt en vis skepsis, anerkendte spillets spændende rollespilselementer. Senere kom henholdsvis udvidelsespakken til originalen samt selve efterfølgeren der byggede videre på konceptet, hvilket resulterede i nogle af spilhistoriens dybeste og uden sammenligning længste spil. Nu er afslutningen på serien, udvidelsespakken Throne of Bhaal til Baldur´s Gate II, endelig færdig, og det formår på én og samme tid at være dybt fængslende samt afslutte en gribende fortælling på fornemste vis.

The Bhaalspawn lives on
I rollen som den heroiske, om end dybt forvirrede, Child of Bhaal, besejrede man i det originale Baldur´s Gate sin ondskabsfulde bror Sarevok, mens det var den anarkistiske troldmand, John Irenicus, der stod for skud i efterfølgeren. Gennem eventyrene har man fået kendskab til andet afkom af Lord of Murder (Bhaal), og indbyrdes udkæmper dette djævleyngel en indædt kamp for at indtage Bhaals magtposition. Throne of Bhaal bygger flot videre på denne historie med skiftende tempo og en tyk fantasy-stemning, der leder flot op til historiens klimaks. Spillet tilfører desuden serien tre ekstra kapitler, og selvom de 35-40 timers spilletid på intet tidspunkt når op på siden af originalens enorme omfang, er der alligevel tale om et overflødighedshorn af muligheder.

Level 40, anyone?
Udvidelsens handling udspiller sig omkring storbyen Saradush, men den i særdeleshed mest imponerende nye lokation er Watcher's Keep, en storslået bebyggelse med seks etager proppet med de værst tænkelige monstre. Med Throne of Bhaal har udviklerne hos BioWare samtidig hævet Experience-grænsen til 8,000,000, for at efterkomme de mere inkarnerede spilleres ønske. Dette medfører samtidig en lang række nye kraftfulde spells, nyt udstyr samt større udfordring gennem de nye monstre. Alt sammen utroligt flot implementeret, og nok til at holde selv de mest hærdede AD&D-fans i gang time efter time, for lige at nå en level højere op.

Grandiose kampe
Som et resultat af de stærkere figurer har også kampsekvenserne i udvidelsespakken gennemgået en markant overhaling, hvorved der nu er lagt endnu mere vægt på brug af magtfulde magiske formularer end tidligere. Mængden af overkommelige monstre er også blevet skåret ned i Throne of Bhaal, til fordel for længere og mere nervepirrende kampe imod en række berygtede monstre samt de krævende kampe mod andre Children of Bhaal. Alt dette er gjort for give spillet en tilpas højtidelig, episk ramme, alt imens de ellers lidt ensformige kampscener har fået en tiltrængt ansigtsløftning.

Kræs for ørene
Desværre er netop denne overhaling ikke kommet BioWares Infinity-grafiksystem til gode, som efterhånden er begyndt at være godt og grundigt forældet. Til trods for at de storslåede kulisser stadig er en fryd for øjet og meget velvalgte, lader animationerne en del tilbage at ønske, og manglen på understøttelse af høje opløsninger er også noget problematisk. Disse mindre irritationsmomenter opvejes dog til fulde af det medrivende bombastiske lydspor, der er blevet integreret i spillet. Den dynamiske symfonimusik er velvalgt, kontekst-sensitiv og bragende højt og skaber sammen med det troværdige stemmeskuespil den helt rette fantasy-stemning.

Helstøbt oplevelse
Spillets stærkeste punkt er imidlertid hverken den episke beretning, de spændende områder, de udfordrende kampsekvenser eller den overdådige baggrundsmusik, men i stedet de manglende kritikpunkter. Hvis man ser bort det delvist daterede grafiksystem, plages Throne of Bhaal reelt kun af en mangel på decideret nytænkning, men da store omvæltninger givetvis ville ødelægge stemningen, er det også svært at udsætte spillet for noget her, og netop dette er vel den i særdeleshed største cadeau til afslutningen på en så glorværdig serie?

Smuk afslutning
Når alt kommer til alt er Baldur´s Gate II - Throne of Bhaal simpelthen umulig at komme udenom for seriøse rollespillere. Uden at tilføre genren noget som helst nyt, formår spillet alligevel at være et sandt studie i spildesign, æstetisk udformning og ikke mindst: den episke, fængslende historie. Dette spil bør simpelthen være at finde i enhver inkarneret rollespillers samling, ved siden af andre uomtvistelige oplevelser som Fallout og Daggerfall.