Baldurs Gate 2: Shadows of Amn

Hvis der er et firma der har markeret sig på landkortet, når man tænker på rollespil, så er det Interplays Black Isle. Spil som Baldurs Gate, Icewind Dale, Fallout I og II, er alle spil, der har fået en plads i hjertet hos computerspillere verden over. Med de hundrede af timers underholdning, interaktivitet og fængende historie, har Black Isle fundet en opskrift, der er guld værd både for Interplay og alle rollespilsspirerne ude i verden.

Og nu er tiden så inde til at nyde næste kapitel af sagaen om Baldurs Gate, nemlig i fortsættelsen med titlen Baldurs Gate 2: Shadows of Amn.

Fedt plot
Historien i BG2, starter et lille stykke tid efter historien i Baldurs Gate. Til de der ikke har spillet Baldurs Gate, var plottet, kort summeret op, at man var søn af dødsguden Bhaal og skulle bekæmpe sin bror, der havde lidt større planer med at udnytte sine gener end man selv havde. Derfor blev man nødt til at tvinge ham til at stille træskoene, noget som han da også tilsidst gjorde.

Historien har så nu taget en ny drejning. Tilsyneladende er man fanget i et bur hos en troldmand, der mener at man skal lære at udnytte sit potentiale og kræve den fødselsret man nu engang havde. Sammen med sin plejesøster, Imoen, slipper man så ud fra troldmandens laboratorier der nærmest er klippet ud af filmen Frankenstein: Part Deux. Det udvikler sig til et mindre sammenstød imellem Imoen og troldmanden der ender i at de begge bliver ført væk af den lokale "Du-Skal-Ikke-Bruge-Magi-I-Vores-By"-ordensmagt. Og der står man så, og ganske langsomt åbner det vidunder der er Baldurs Gate 2 sig for en.

Du er min yndling...
Det nye forbedrede karaktersystem i BG2 er noget af det jeg er mest begejstret over. Udover de sædvanlige klasser fra Baldurs Gate og 2nd Edition AD&D reglerne (BG 2 bygger på de nye 3rd Edition regler), har de fleste af klasserne nu fået 3 forskellige subklasser kaldet for Character Kits. Hvert kit er en afart af den oprindelige klasse og tilføjer nogle specifikke fordele og ulemper. For eksempel kan en Paladin nu være en Undead Hunter, en hellig kriger hvis mål er at bekæmpe udøde og derfor er immun over for deres Level Draining og deres lammende berøring, og han får også en bonus i kamp mod de levende døde. Til gengæld har en ikke Paladin´ens karakteristiske "Lay on hands" færdighed.

Selv valgte jeg en Berserker, en subklasse til fighteren. Han fik Enrage Skill'en, der lader ham gå i en blodrus, der gør ham stærkere og mere modstandsdygtig, men til gengæld vil han aldrig blive nogen Robin Hood med en bue - men det passede mig nu også fint. Og sådan kan jeg blive ved. De nye klasser give en ekstra dimension i spillet, jeg har ihvertfald nydt stor glæde af den store alsidighed i at lave en karakter, hvad enten jeg startede med flere karakterer i Multiplayer eller bare nøjedes med én i Singleplayer.

Ægte eventyr
For at blive på sporet med hensyn til flere karakterer, så er det, ligesom det var i Baldurs Gate, muligt at starte spillet med en hel gruppe af eventyrere i stedet for kun en. Desværre betyder det at man går glip af en del af spillet, da man ikke får et glimt af de mange tilsluttende bipersoners fængende personligheder imens man spiller, men det er en mulighed hvis man bare vil sætte sit personlige præg på hele gruppen. Vælger man at spille alene, kan man i langt større grad følge spillets historie, både igennem det plot der trækker dig igennem det hele og også i de små historier, der kører ved siden af. Figurerne i spillet giver hinanden et enormt godt modspil og første gang gruppens fordrukne dværg kaldte elverdruiden for en vattet, trækrammende tøs kunne, jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet. Anden og tredje gang faldt jeg ned af stolen af grin. Spillet er simpelthen gennemsyret af stemning.

Sværhedsgraden i spillet kan sættes fra starten af, og også imens man spiller, så hvis den valgte sværhedsgrad giver for meget sved på panden, kan der skrues ned og prøves igen uden problemer. Jeg valgte at spille spillet på den mellemste sværhedsgrad, hvor monstrene giver normal skade og der "slås terninger" om alle afgørelser. I de andre Modes fra svær til let går monstrene fra at give mere i skade til at give halv skade, og figurerne får så mange hitpoints som muligt når de stiger i level (noget der normalt rulles en terning om). Selvom det er blevet til en del Quicksaving og Loading af sine savegames, har jeg ikke mistet modet til at spille resten af spillet. Og sådan skal det være...