Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Battalion Wars 2

Battalion Wars II

De bittesmå fodtusser og tanks vender tilbage på Wii'en i en ganske vellykket efterfølger. Martin har spillet sig gennem Kujus Entertainments opfølger...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det at lave efterfølgere, hvad enten det er til film eller spil, er en pose blandet bolcher for de fleste. For mange udviklere er det en nem måde, at tjene lidt ekstra ved at smede mens jernet er varmt. Du har baggrunden, personerne og gameplayet i hus, nu skal du bare finpudse grafikken, så det ikke bare ligner en gentagelse, lave nogle nye missioner og så ellers bare sælge efterfølgeren ved at sige, at den har forbedret alt ved originalen. Desværre er det netop hér, filmen knækker. For ved at forbedre grafikken, lave nye baner og fortælle en ny historie, har man jo netop sjældent forbedret det mindste af det, der gjorde originalen virkelig god og så er det, den faste fanskare bliver skuffet. Efterfølgeren er ikke en forbedring, det er en opdatering og det er noget helt andet. Jeg har aldrig spillet det oprindelige Battalion Wars på Gamecube, men alligevel er jeg overbevist om, at toeren indfrier forventningerne. Jeg er i hvert fald selv blevet imponeret.

HQ

For dem af jer, der heller ikke tidligere har stiftet bekendtskab med Battalion Wars, er det et strategispil, hvis tone og stil ligger umådeligt langt fra næsten alt andet inden for genren. Stilen og stemmerne er karikerede og det taktiske element er ikke så fremtrædende som i f.eks. Command & Conquer eller World in Conflict. Selv synsvinklen, du ser dine tropper fra er helt anderledes. Tempoet er også langsommere, men taget i betragtning, at du skal kommandere hele dit regiment med en Wii-mote og ikke en mus og keyboard, passer det mere afslappede tempo langt bedre. Der skal tilvænning til, før kontrollen virkelig sidder på fingerspidserne, men tempoet gennem kampagnen er altid meget afbalanceret i forhold til dine voksende evner, så du stresses ikke unødvendigt, før du er klar til det. Meget vigtigt, da jeg synes, det har været et problem med strategispil på konsoller den seneste tid på grund konverteringerne fra PC.

Dog bliver det lidt for hektisk nogle gange, men det skyldes snarere styringen end tempoet. Piletasten på Wii-moten bruges til at skifte mellem de enkelte, og i åbne kampe hvor offensiven af både søværn, luftangreb og kampvogne skal gå op i en højere enhed, ender det hele ofte i kaos. Interfaceet, du bruger til at skifte mellem dine enheder, er for simpelt; det bliver umuligt at holde styr på alle tropperne samtidig og pludseligt har en antiluftskytskanon lavet dit luftwaffe om til schweizerost, mens din flåde ligger på havets bund. At kampagnen også trænger til et solidt skud ekstra savepoints, gør kun det hele værre. Mindre ting, som at få en soldat til at hoppe eller rulle hen ad jorden ved at rykke med håndleddet, virker også ret amputeret. Jeg brugte det faktisk aldrig og når det føles så forkert og unødvendigt, er der ingen grund til at lade det blive. Den slags skal sorteres fra.

Der hvor Battalion Wars 2 til gengæld sejrer, er netop på et punkt, jeg længe har eftersøgt i Wii'ens spilsortiment, nemlig når det gælder levetiden. Gennem kampagnen kommer mere end tyve forskellige enheder, spredt udover seks forskellige fraktioner, under din kommando, og da kampagnen har en ganske pæn længde, er der en del gode timer at hente. Originalen blev meget kritiseret for ikke at have en ordentlig multiplayerdel, og den kritik er heldigvis ikke faldet for døve øre. Ganske vist bliver du nødt til at hoppe på nettet, hvis du vil i duel, men gør du det, vil du finde en tilfredsstillende mængde indhold og muligheder at gå i kamp med.

Rent taktisk må man sige, at Battalion Wars er en "light udgave" sammenlignet med de andre spil på markedet, men den useriøse tilgang til genren, giver Battalion Wars en helt særlig charme, som kun bliver stadfæstet gennem grafikken. Masser af hestekræfter og polerede overflader á la Unreal Tournament 3, er kun én måde at gøre indtryk på, og det har Kuju forstået. Hovederne på soldaterne er ligeså store som deres kroppe, og en lalleglad stemning hviler over hele spillet. Det er vel at mærke ment på den bedst tænkelige måde, men desværre bliver det dog en smule for lallet, når det gælder stemmerne; ligesom grafikken er de også karikerede og overdrevne, men de tykke, gebrokne accenter holder hurtigt op med at fornøje og bliver derefter bare irriterende.

Dette er en annonce:

At lave en velfungerede efterfølger kræver mere end man umiddelbart skulle tro, og selvom der er plads til forbedringer, har Kuju uden tvivl lavet en underholdende fortsættelse. Onlinedelen er velkommen og trods mindre problemer, er styringen blevet realiseret ret godt på Wii. Battalion Wars 2 er lidt af et unikum inden for en genre, der ofte tager sig selv lidt for seriøst, og du bør klart give det en chance, uanset om du har spillet originalen eller ej.

Battalion Wars 2
Battalion Wars 2
Battalion Wars 2
Dette er en annonce:
Battalion Wars 2
Battalion Wars 2
Battalion Wars 2
Battalion Wars 2
Battalion Wars 2
Battalion Wars 2
Battalion Wars 2
Battalion Wars 2
Battalion Wars 2
Battalion Wars 2
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
God kombination af action og taktik. Masser af enheder. Charmefyldt grafik. Pæn levetid.
-
Nogle problemer med styringen. For få savepoints. Irriterende stemmer.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • IceDk
    Battalion Wars II til wii eller bare BWII :) var et længe ventet spil her hos mig fint spil med god grafik og lyd og er nærmest en form for... 8/10

Relaterede tekster

Battalion Wars IIScore

Battalion Wars II

ANMELDELSE. Skrevet af Martin B. Larsen

De bittesmå fodtusser og tanks vender tilbage på Wii'en i en ganske vellykket efterfølger. Martin har spillet det...



Indlæser mere indhold