GRTV: Steen fortæller Anne om Battlefield 2
GRTV: Jon Bjerk interviewer ass. producer på Battlefield II
GRTV: EA event i DGI-byen: Et kig på Battlefield 2
Man kan klandre vores svenske brødre for meget, men krigsførelse, det kan de spilleme banke sammen - i cyberverdenens trygge rammer vel at mærke. Siden jeg første gang hoppede ind i det første Battlefield-spil, har online-krig aldrig været helt det samme, og lur mig om herlighederne ikke fortsætter ufortrødent - de svenske spiludviklere hos Digital Illusions kan deres kram.
Der er mange der har nydt de oprindelige spil, med de mange glimrende mods (en modifikation, som f.eks. Counter-Srike til Half-Life) i farvandet, har der ligeledes været andre eventyr at begive sig ud i. Et af de mods der skilte sig ud, med sin gennemførte grafik og gameplay, var helt klart Desert Combat, som kredsede om nutidig krig i mellemøstlige miljøer. Allerede fra første øjekast er det tydeligt, at udviklerne bag BF2 har kammeratlig sludder med DC-drengene, eftersom Battlefield 2 er alt hvad Desert Combat er, blot større, bedre og vildere.
Vi river teltpløkkene ud fra Vietnams bløde muld og kaster serien et par årtier frem til vores nære fremtid, hvor USA, Kina og en fiktiv mellemøstlig fraktion bekriger hinanden. Afsættet er naturligvis i højmoderne køretøjer, fly og våben, hvor hver side har adgang til deres eget unikke arsenal, men hvor de hver især er i næsten perfekt balance - altså med hensyn til ildkraft. Et af kendetegnene ved BF har immervæk været den meget intuitive styring og gameplay, hvor man lynhurtigt lærer de basale færdigheder for at gøre livet svær for fjenden. Der er heldigvis intet nyt under solen på denne front, og BF2 suger dig ind som ivrig rekrut på rekordtid. Selv helikopterne er til at styre med mus nu, hvilket absolut ikke var tilfældet i Desert Combat, og selv i BF: Vietnam var joystick næsten et krav, hvis man ville have noget ordentligt ud af de flyvende våbenplatforme. Med det sagt føles gameplayet utroligt velkendt og ingen af de nye våben eller køretøjer afviger specielt fra, hvad der er set tidligere, men hvem siger nej til god og velkendt øl på nye flasker?
Der, hvor vi henter de egentlige nye guldæg på den virtuelle slagmark, er i nogle af de nye muligheder man råder over. Jeg har længe savnet mere strukturerede kommunikationsmuligheder, og BF2 indfrier stort set hele ønskelisten i denne henseende. Tidligere har man været begrænset af de få tastekommandoer, hvor man brølede kommandoer ud på sit modersmål, men nu giver den indbyggede voice-funktionalitet muligheden for at danne grupper, og ikke mindst de nye lettilgængelige standardkommandoer gør soldatens hverdag langt sjovere. Ligeledes gælder dette Commander-rollen og de forfremmelsesmuligheder der nu ligger i spillet, hvor man i større eller mindre omfang kan lede slagets gang. Disse funktioner bliver nu endnu mere essentielle idet spillets baner kan huse ikke mindre end 64 spillere, så overblik og styring er ofte tiltrængt. Serveradministratoren har endda mulighed for dynamisk at indstille banen til et ønsket antal spillere, hvorefter miljøet størrelsesmæssigt tilpasser sig - herligt at der nu ikke er baner, der kun kan spilles med 32+ spillere.
Ikke alene er banerne spændende og udfordrende, men de ser drøngodt ud med den nye grafikmotor, som bagmændene har brygget sammen med kyndig hånd. Glem alt om livløse miljøer med kedelige flader, BF2 byder på troværdige omgivelser og spektakulære scenerier, men naturelskere vil hurtigt blive skamskudt - det er krig det her, ikke DR Derude. Et af de helt store incitamenter til at skyde med kanoner og kaste granater er selvskreven den nye og livlige fysikmotor, hvor alle der har spillet Half-Life 2, ved hvor sjovt det er at se interaktionen mellem eksplosiver og Newtons velkendte love - tyngdekraften, du ved. Men hvad sjov er der ved at sprænge folk i luften og hærge død og ødelæggelse over Internettet, hvis man ikke kan hovere af og til(?), hvorfor BF2 nu giver dit et glimrende supplement til toplisterne, hvor du kan vise dine formidable kampkunster.
Battlefield tv (BFTV) lader dig hurtigt og nemt optage hektiske sammenstød, eller sågar hele slag, så du derefter i ro og mag som film kan se dine heltedåder - eller måske der, hvor du begik den ene fatale fejl, som kostede dig førstepladsen. BFTV kan ligeledes sende til ens holdkammerater, så man efter større slag kan analysere kampene og forbedre strategi og taktik til næste gang - perfekt i trit med de udvidede kommando-muligheder. Så selvom spillet i stor ustrækning er en actionfyldt oplevelse, man springer ind i nogle timer ad gangen, så vil de den store mængde af klaner derude nyde godt af de mange nye tiltag. Hermed ikke sagt, at Battlefield ikke fortsat kan nydes offline, det er der bestemt stor underholdningsværdi i, men da menneskelige mod- og medstandere nu alligevel er væsentlig sjovere end de fortsat tumpede bots (hvor har de trukket kørekortet?), så er online-ramasjang helt klart at foretrække.
Givet, Battlefield 2 føles ikke som en helt ny og forfriskende oplevelse, hvis man allerede har terpet løs i de tidligere ombæringer, men mere som om at serien nu er blevet tidssvarende og kan holde vand overfor tidens andre online-spil. De nye tiltag er absolut fantastiske at afprøve i et spil man holder af, men vi havde trods alt ikke forventet mindre af de kyndige drenge og piger hos Digital Illusions. Hvad vi længe har kunnet boltre os i, i f.eks. Counter-Srike (CSTV, Voice osv.), er nu blevet en realitet i Battlefields fantastiske univers. Krydrer vi ligeledes med en generøs omgang nye baner, grafikmotor, rangordener og spændende habengut, så er der tale om en cocktail, jeg i hvert fald slubrer i mig med stort velbehag. Kammerater, Battlefield er blevet voksen, men er til børn, unge og barnlige sjæle med kampgejst og hang til en krigsoplevelse i særklasse.