Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Battlefield 3

Battlefield 3 (konsol)

Rasmus er draget i kamp med Battlefield 3 igen, for denne gang at nærstudere Playstation 3- og Xbox 360-udgaverne af spillet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Tidligere på ugen kunne du læse vores anmeldelse af PC-versionen af Battlefield 3 her på siden, men nu har vi haft tid nok med konsoludgaverne til også at give dem en nærmere vurdering. Vi vil i denne anmeldelse mest koncentrere os om de tekniske forskelle mellem PC og konsol og mellem konsollerne indbyrdes, så for mere overordnede detaljer om gameplay, kampagnen, historie, indhold og så videre, henviser vi stadig til PC-anmeldelsen.

De væsentligste forskelle mellem konsol og PC er selvfølgelig i grafikken, hvor PC'en er klart overlegen. Det betyder dog ikke at konsolversionerne ikke er flotte - de byder stadig på noget af det flotteste grafik, de små bæster kan præstere.

Forskellene dækker flere områder. Teksturerne er på PC i højere opløsning, og der er langt bedre kantudjævning end på konsol. Samtidigt virker lyset også en smule blødere, mere nuanceret, som om det har flere farver. Konsol-udgaverne er lige en tand mere "hårde" i deres lys.

Battlefield 3
Dette er en annonce:

Og apropos lys, så er det i skyggerne, at forskellen virkelig kan ses. Mængden af lyskilder og skygger er den samme på tværs af platformene, men på konsollerne er skyggernes kanter langt mere grynede. Det gælder både dem, figurerne kaster på omgivelserne og sig selv, samt de mere statiske fra bygninger og arkitektur.

Man skal som regel kigge efter for at se dem, men gør man det, er forskellen også tydelig.

Hvad angår den indbyrdes forskel på konsollerne, så skal man virkelig nærmest finde luppen (eller kikkertsigtet) frem, for at få øje på dem. De er der dog. De førnævnte gryn i kanten af skyggerne er lige en knivspids mere udtalte på Xbox 360 end PlayStation 3, lige som der også er nogle lysreflektioner i asfalt og lignende steder, der ser en anelse mere kantede ud på Xbox 360 end PS3.

Det er marginaler der er tale om - begge spil ser fantastisk godt ud - men målt på marginalerne, så vinder PlayStation 3 lige akkurat.

Dette er en annonce:

Billedopdateringen er ganske stabil og holder sig i omegnen af de 30 billeder i sekundet på begge platforme. Vi har hørt meldinger om screen tearing på især PS3, men det har vi ikke selv oplevet.

Battlefield 3

Der er en lille smule diskret tekstur-pop-in. De berør primært kun små detaljeobjekter og til tider enkelte overflader, men frekvensen af dem er langt mindre end i mange andre toptitler på begge platforme. Springer man fra hovedmenuen og til et checkpoint midt i en bane, kan man måske opleve 1-2 sekunder med slørede teksturer, men det er hurtigt glemt. På dette punkt er Battlefield mindst lige så god som andre grafiske mastodonter. Og så kan jeg i parentes nævne, at loading-tiderne mellem baner og efter man er død, også er bemærkelsesværdigt korte på konsol.

Et enkelt punkt, hvor spillet grafisk falder igennem, er i dine kammeraters ansigtsanimationer. Hvis de ikke taler, har de tit et spejlblankt pokeransigt med øjne, der nærmest sidder låst, og når de taler, kigger de ofte let forbi spilleren. Læbebevægelserne kunne også være bedre.

Jeg gik efterfølgende tilbage og tjekkede PC-versionen, og det er samme sag her. Det er lidt underligt, når man tænker på hvor meget krudt DICE har lagt i alle andre visuelle aspekter af spillet. Og set i lyset af hvordan Half-Life 2 viste vejen frem for snart syv år siden, så er det ikke godt nok. Alligevel bemærkede jeg det tydeligvis ikke før jeg skulle sammenligne.

Xbox-versionen har en valgfri installation på 1,8 GB med teksturer, der får spillet til at se bedre ud. Eller sagt på en anden måde, DICE har åbenbart ikke kunne klemme hele singleplayer-delen ned på én skive, og undlader man at installere pakken, er der dele af spillet, der er væsentligt grimmere end man kunne forvente. Nogle teksturer minder i bedste fald om meget tidlige titler fra denne generation, i værste fald fra noget på PlayStation 2. Lys, skygger, effekter og så videre er de samme, men hvis din Xbox 360 ikke har en harddisk, kan du se frem til en inferiør visuel oplevelse.

Battlefield 3

Et af de store trækplastre ved PC-versionen af Battlefield 3 er at spille multiplayer med op til 64 spillere, hvor konsollerne kun har plads til 24. Alligevel er Battlefield 3 stadig en fremragende multiplayer-oplevelse på konsol. Alle banerne er optimeret i størrelse og capture points til det lavere spillerantal, og er stadig både hektisk og intenst. Modsat forgængeren Bad Company 2, har Battlefield 3 også på konsol en decideret serverbrowser. Her kan du filtrere igangværende spil alt efter spillerantal, spiltype, bane og så videre, og det fungerer ganske fint. Vi har haft problemer med at miste forbindelsen til en server, mens spillet indlæste. Det tog dog aldrig mere end et par forsøg at finde et spil, og quick match-funktionen har vi ikke oplevet problemer med.

Hvis du har fulgt med i debatten op til spillets udgivelse, har du måske hørt at DICE og EA ventede med at sende anmeldereksemplarer af konsolversionerne ud, fordi de ville have en patch klar på udgivelsesdagen, der skulle løse en række fejl. Trods denne patch har jeg alligevel oplevet et par glitches. Som i en bane, hvor to af mine kammerater på magisk løb gennem en lukket dør, hvorefter den tredje sparkede den op, så jeg selv kunne komme gennem. I en bane, hvor man skal udpege bombemål fra et fly, oplevede jeg også at en række fjendtlige personer ikke blev registreret som døde, selvom de lå stille og jeg bombede dem utallige gange efterfølgende. En genstart fra seneste checkpoint løste dog det problem, så missionen kunne fortsætte.

Battlefield 3

Endelig har jeg også oplevet at spillet frøs - vel og mærke med den færdige retail-udgave, og på en PS3 Slim-model, der ikke er mere end et par måneder gammel. Den slags havde jeg ærlig talt ikke forventet - forhåbentlig kommer der snart en opdatering mere.

Jeg har dog ikke lyst til at afslutte denne anmeldelse med dårlig stemning. Selvom PC-udgaven klart er den bedste version af Battlefield 3, så klarer begge konsoller sig overordnet godt. Som sagt har PS3 en lille bitte fordel på den grafiske side, men ellers er de stort set ens. De mange åbenlyse fejl, der kunne ses i den åbne multiplayer-beta tidligere på året, er der heller ingen spor af her.

Jeg sidder ikke tilbage med en fornemmelse af at være blevet snydt for noget på konsol i forhold til PC'en. DICE har generelt gjort et godt arbejde med konverteringen, og karakteren fra PC-udgaven står også ved magt her.

Battlefield 3
Battlefield 3
Battlefield 3
Battlefield 3
Battlefield 3
Battlefield 3
Battlefield 3
Battlefield 3
Battlefield 3
Battlefield 3
Battlefield 3
Battlefield 3
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Fantastisk multiplayer, smuk grafik, vanvittig lydside, stærk co-op-del, sjov singleplayer
-
Forholdsvis kort singleplayer-kampagne, nogle glitches og småfejl
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • N9coleg
    Personligt battlefield 3 mit mest ventede spil i 2011, og jeg har haft kæmpe forventninger til dette spil, og jeg er ikke blevet skuffet. Der har... 9/10
  • Nike
    Gad vide hvor mange der har glædet sig til lige præcis den her tid på dette år? Siden det blev annonceret tilbage i februar 2011, har det været... 8/10

Relaterede tekster

5
Battlefield 3 - Back to KarkandScore

Battlefield 3 - Back to Karkand

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Første DLC-pakke til Battlefield 3 er landet. Nogle får den gratis, men hvis du ikke er blandt de heldige, vil du sikkert gerne vide om den er pengene værd. Svaret får du her.

Battlefield 3 (konsol)Score

Battlefield 3 (konsol)

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Rasmus er draget i kamp med Battlefield 3 igen, for denne gang at nærstudere Playstation 3- og Xbox 360-udgaverne af spillet. Læs alt her.

5
Battlefield 3 er gratis på Origin

Battlefield 3 er gratis på Origin

NYHED. Skrevet af Lee West

Når du nu alligevel højest sandsynligt holder fri i dag, så kan du måske bruge tiden på at installere Battlefield 3. Spillet er nemlig ganske gratis at hente på butikken...



Indlæser mere indhold