Battle royale som mode - dens grundidé og udformning - deler virkelig actionfans i to lejre. Hver gang jeg skriver om min udtalte forkærlighed for denne specifikke struktur, som blev opfundet af mod-skaberen Brendan Greene med PlayerUnknown's Battlegrounds (PUBG), ender jeg altid i diskussioner om dens eksistensberettigelse. På mange måder virker det, som om mange multiplayer-entusiaster, der har begge fødder solidt plantet i mere traditionelle formater som Team Deathmatch og Capture the Flag, ser Battle royale som en nymodens bastard, der stjæler opmærksomhed fra deres klassiske spilmåder.
Det gælder også for Battlefield, som nu for første gang er blevet udgivet i en decideret Battle rRyale-form (nej, jeg regner ikke Firestorm i Battlefield V, som mest af alt var en halvfærdig mellemting). Mange har gjort det klart, at Battlefield i deres øjne slet ikke hører hjemme i Battle Royale-genren, og at Redsec kun er blevet til på grund af EA's grådighed. Personligt kunne jeg ikke være mere uenig.
Efter tre år i Call of Duty: Warzone, hvor jeg og tre venner er hoppet i faldskærm ned på maps som Al Mazrah, Ashika Island, Vondel, Urzikstan, Rebirth Island og Verdansk så mange gange, at det føles, som om vi kender hvert eneste hjørne af dem, kunne Redsec ikke være kommet på et bedre tidspunkt. At Activisions mangeårige megasucces især det seneste år er død en stille død, har mistet over 80% af sin spillerbase og nu fremstår som et skoleeksempel på Treyarchs arrogance (primært), kommer næppe som en overraskelse for nogen, der har fulgt med.
Warzone er en skygge af sit bedste jeg, og ud over bugs, dårlige servere, forældet grafik, et rodet og upræcist lydbillede samt genbrugte maps, hvor enhver form for innovation er forsvundet - er det især mængden af aktive snydere, der har trukket spillet i afgrunden. I dag kan man knap nok lande på Rebirth Island eller Verdansk uden at støde på spillere med 300% aim assist via Cronus Zen eller PC-fusk med wallhacks og magnetiske kugler som standard.
Her træder Redsec ind, går over liget af det, vi må kalde Warzone, og blander velkendte elementer fra subgenrens bedste spil. Det her er Battlefield Studios' farverige miks af Warzone, Battlefield Conquest, Apex Legends, PUBG og Fortnite - og at dømme ud fra de seneste dages indtryk, har de ramt plet.
Spillets struktur er lige så simpel som genial - præcis som i Battle Royale-genren generelt. Nordlige Californien er komprimeret til et map kaldet Fort Lyndon, og lige nu findes der to spiltyper: duos, med 50 hold af to spillere, og quads, med 25 hold af fire. Solos og trios mangler endnu, men ifølge Battlefield Studios er de på vej. Når man lander, handler det som altid om at samle våben og udstyr så hurtigt som muligt, tage på små missioner for at få bedre gear og dermed overtage fordelen mod de øvrige 24 hold, som naturligvis har samme mål.
I Redsec handler intet om penge - en hovedmekanik, der desværre har fyldt alt for meget i Call of Duty: Warzone. Du samler aldrig penge op, og det koster ikke noget at købe ammunition eller genoplive faldne holdkammerater. Her handler det om at nå frem til loadout-drops, hente sit favoritvåben og fuldføre de tre missioner, hvert hold får, for at sikre sig ekstraudstyr til den hektiske slutfase. Loadouts ankommer 7 minutter og 30 sekunder inde i hver kamp på seks tilfældige steder på mappet. Der findes også nøglekort, som giver adgang til særlige belønninger som kampvogne - et klassisk Battlefield-element, men ét der skaber ubalance. Det hold, der først får en tank og har en ingeniør til at reparere den, har ofte en markant lettere vej til sejr. Battlefield Studios burde overveje at fjerne kampvogne fra Battle Royale-delen og lade dem blive i de klassiske multiplayer modes.
Som altid i Battlefield 6: Redsec findes der forskellige klasser - Assault, Engineer, Recon og Support - og især i quads er det vigtigt, at alle vælger hver sin klasse for at skabe et balanceret team. Jeg har primært spillet som Engineer, dels for at kunne svejse låste pengeskabe op, men også for at reparere beskadigede kampvogne, jeeps og helikoptere. At bygge sit egen loadout og opgradere våbnene undervejs er lige så vigtigt som at lære at bruge klassernes unikke evner, og her virker balancen forbavsende god.
Spilmæssigt føles Redsec tungt og realistisk - noget jeg virkelig har savnet efter år i Warzone og hundredvis af timer i Fortnite (sammen med min søn). Glem de slide-baserede, hyperaktive kampe i nutidens Warzone - her kræver det, at du tænker taktisk, søger dækning og samarbejder. Våbnene føles solide og har en virkelig vægt, og lyden af skud er brutal og tilfredsstillende - langt fra det luftgeværslignende udtryk i Call of Duty: Black Ops 6.
Der er dog noget lidt unaturligt i forholdet mellem bevægelse og våbenhåndtering, især for os, der kommer fra Warzone og Fortnite. Det føles lidt uvant i starten, men ikke dårligt - bare anderledes - og det kræver nok lidt tilvænning. Der er også problemer med skudregistreringen lige nu; hitreg fungerer ikke altid retfærdigt afhængigt af ping, platform og serverprioritering. Dertil kommer enkelte bugs - flere af mine kampe er f.eks. crashet, når for mange bygninger blev ødelagt på én gang, hvilket Frostbite-motoren tydeligvis havde svært ved at håndtere. Resultatet var ret komisk - hele huse, der svævede i luften, og hold, der svævede 20 meter over jorden.
Grafisk er Redsec dog uden sidestykke. Frostbite-motoren og DICE's tekniske fremskridt skinner virkelig igennem. Flere gange har jeg stået stille i et vindue og bare nydt det smukke kaos, når et fjendeligt hold får en airstrike i hovedet og mursten, ild og røg eksploderer ud i et syn, der nærmest hypnotiserer. Fort Lyndon er en fantastisk Battle royale-map - både stemningsfuld og varieret - og indendørsmiljøerne er holdt relativt enkle for at gøre kampe i bygninger mere overskuelige. Dog kan fjender nogle gange virke for små på afstand, hvilket gør kampene upræcise visuelt, så jeg foretrækker de tætte kampe i bygninger.
Lyden er en blandet fornøjelse. Våbnene og de atmosfæriske effekter er fremragende, men fodtrin - både fra dig selv, holdkammerater og fjender - skal forbedres markant. For ofte bliver man overrasket af fjender, der kommer fra siden, uden at man hører dem. Det kan DICE dog sandsynligvis rette hurtigt, og lydmæssigt ligger Redsec stadig foran konkurrenterne.
Alt i alt er der selvfølgelig ting, som skal justeres, poleres og finpudses - præcis som i alle live service-spil. Men der er ingen tvivl om, at Battlefield Studios med DICE i spidsen har løbet forbi det stagnerede Call of Duty: Warzone med denne udgivelse. Og der er heller ingen tvivl om, hvilket spil jeg kommer til at tilbringe min tid i den nærmeste fremtid.