Sidste år blev masser af spil udsat af frygt for at tabe salg til Modern Warfare 2. Bad Company er nærmeste konkurrent, og en mulig arvtager til tronen, og må naturligvis derfor håndteres af de bedste som Electronic Arts kan diske op med.
Det første Dice gør rigtigt, er at de denne gang også udgiver spillet til PC-formatet. Det andet er at have dedikerede servere til multiplayer. Det trejde er, at de denne gang har en mere fyldig enkeltspillerdel.
Spillet tager sin begyndelse i et krigshærget Japan under første verdenskrig. Efter et kort ophold i Asien spoles tiden frem, og man træder atter engang i skoene på Preston Marlowe, en fjerdedel af det demotiverede og slidte B-company. Og derefter er der budt på nok af udfordringer i alle tænkelige naturmiljøer.
Det, som adskilte forgængeren fra andre spil i den overrendte genre, var i høj grad hovedpersonerne, atmosfæren og destruktionerne. I denne omgang er det meste forbedret. Man kan knuse næsten hvilken som helst genstand med det nye Destruction 2.0-system. Til at begynde med er dette rendyrket morskab, men efter kort tid indser man, at dette kan ændre en kamp dramatisk.
En anden stor forskel fra forgængeren er, at man ikke bliver genoplivet, såfremt man dør i kampagnedelen. Udvikleren har valgt et mere traditionelt checkpoint-system, som gør spillet mere udfordrende og tvinger dig til at tænke taktisk. Regenererende health er også en del af spillet i denne omgang. Der er 30 forskellige våbentyper til den gale samler og enhver situation. Disse kan ivørigt efterfølgende findes i forsyningskasser, når våbnene er blevet låst op. Der er også M-Coms og satellit-stationer der kan sprænges for achivements eller trophies.
Spilmæssigt er Bad Company 2 en ganske almindelig oplevelse, med de sædvanlige indstillingsmuligheder for følsomhed med mere. Alle der før har spillet et førstespersons skydespil vil føle sig hjemme. Battlefield-spillene har altid haft en del fokus på køretøjer, og disse spiller naturligvis også en central rolle i denne omgang.
Oplevelsen bærer præg af at være blevet udviklet til flere platforme, og præsentationen lader lidt tilbage at ønske, selvom det grafiske fungerer. Belysnings- og støveffekter er flotte, og giver en ekstra udfordring til spillet. Der er også blod med, hvilket i Battlefield-regi er lidt af en sjældenhed. Lydsiden fungerer upåklageligt, og lydeffekterne virker passende og naturlige, og stemmeskuespillet er stadig bedre end mange konkurrenters.
Bad Company 2 er desværre ikke uden fejl. Spillet har et irriterende system, der gør at man kan dø ved at komme udenfor spilområdet. Stederne hvor du kan save virker også tilfældige. Når fjenderne samtidig opfører sig forudsigeligt, bliver det hurtigt noget med at aflæse mønstre mere end tænke strategisk. Dette gør det samtidigt gennemskueligt, at bestemte dele ikke går igang, før givne kriterier er opfyldt. Det virker lidt gammeldags.
Intelligensen på soldaterne er ganske vist fin, men den er ikke perfekt. Der er samtidig flere gange, hvor det er lidt for tydeligt, at du er hovedpersonen, og dine holdkammerater bare kulisse.
På trods af disse svagheder, er Battlefield: Bad Company 2 et fængende spil, og det er svært at løsrive sig før spillet er slut. Enkeltspillerdelen er længere end hos mange konkurrenter, og der er nok at hente her, selv hvis du ikke vil spille over nettet. Det kontroversielle øjeblikke som i for eksempel Call of Duty: Modern Warfare 2 udebliver, men dynamikken og underholdningen er i hus.
Vi fik adgang til flerspillerdelen også, og Activision har grund til at ryste i bukserne. Bad Company 2 har i lighed med Modern Warfare erfaringspoint, samt belønninger for brug af de forskellige klasser. Man kan vælge mellem soldat, ingenør, sprægstofsekspert, snigskytte eller feltlæge, og af spiltyper finder man Rush, Squad Rush, Conquest og Squad Deathmatch.
I rush er man i offensiven, og skal sprænge en række fastsatte mål, inden et vist antal spillere dør, eller defensiv, hvor man naturligvis beskytter selvsamme mål. Squad Rush er tilsvarende med med fire spillere i hver gruppe. Conquest er en variation af det velkendte Capture the Flag-tema, hvor hvert hold forsøger at holde tre områder. Squad Deathmatch er som navnet antyder en ganske almindelig deatchmatch, hvor vinderen er den med flest drab på samvittigheden.
Flerspillerdelen i Bad Company 2 er mere taktisk end i eksempelvis Modern Warfare 2, om dette er nok til at stjæle tronen fra Call of duty er dog usikkert. I de timer vi fik med net-delen, gik alt dog som smurt uden problemer, og der er intet der tyder på at dette vil ændre sig ved lanceringen.
Battlefield: Bad Company 2, kommer til at få et velfortjent publikum, både for den solide enkeltspillerdel, og ikke mindst for den skarpe og velafbalancerede flerspillerdel. Pengene vil være godt givet ud: her er nok af kvalitet på trods af få svagheder.