Beyond Good and Evil

Der er givetvis ikke mange, der har hørt om Michel Ancel. Men nævnes en titel som Rayman, så ringer klokkerne med det samme. Det var derfor ikke så underligt, at der ved dette års E3 var et stort fokus på Beyond Good & Evil, der er denne spilkreatørs seneste barn. Allerede i år 2002 fik Gamereactor syn for sagen, da en skrabet demo gjorde sin entré på messen i Los Angeles, men det er først i år, at titlen for alvor fangede vores opmærksomhed.

Nu er den første preview-skive så landet på bordet, og der er sket meget, siden vi sidst spillede Beyond Good & Evil (BG&E). For det første er spillet rent visuelt en lagkage af flotte effekter og solide modeller, og det er ikke svært at se, hvorfor Sony har ville sikre sig titlen eksklusivt i hele år 2003. For det andet har det et udpræget cinematisk præg, hvor storladen orkestermusik, en gennemført og vidstrakt historie samt en sammenhængende verden er med til at gøre oplevelsen komplet.

Spilleren inviteres til at overtage kontrollen af Jade, der ganske kort efter spillets fornemme intro konfronteres med adskillige aliens. Her bruger Ubi Soft slowmotion-effekten til fulde, og der gik ikke længe, før denne anmelder kunne se inspiration fra både The Matrix og Final Fantasy. Spillet er dog hverken et RPG eller en typisk action-oplevelse. Det er derimod et eventyr, hvor platformelementer mænger sig med hurtige ræs hen over vandets overflade og sågar muligheden for at tage billeder. Det hele styres af udviklerens Jade-engine, der også ligger ryg til Prince of Persia: Sands of Time og derfor giver det sig selv, at det hele fremstår yderst poleret. Det er svært at smide BG&E ned i en genreboks, for spillet låner elementer fra stort set alle andre spil på markedet.

Vores seneste kode excellerer specielt på den grafiske front. Ligesom Jak II: Renegade, der er anmeldt i dette nummer, så rummer BG&E så mange detaljer i både figurer, animationer og landskaber, at man griber sig selv i at gå på opdagelse i universet i stedet for at følge historien. Det ville dog være en dum idé, eftersom Ubi Soft lover op imod 50 timers ren gameplay i kampen for at redde Hyllis.

Det eneste, der nu kan skæmme BG&E er frameraten, som stadig mangler en finpudsning og så den generelle sammenhæng i spillet. At smide så mange forskellige elementer ind i et spil er naturligvis besnærende, men ender det som i Haven: Call of the King med, at man blot spiller en masse mini-spil i stedet for at deltage i noget større, så kan det hele hurtigt blive en smule trist. Det ser nu ikke ud til at ske for BG&E, der allerede er længder bedre end ovennævnte.