Blacksad: Under the Skin

Det var tæt på jeg ikke fik anmeldt Blacksad: Under the Skin. Efter adskillige tilfælde hvor spillet enten gik i sort, frøs eller gik i hårdknude midt i en dialog, skrev jeg til Magnus i førerbunkeren at jeg måtte give op; at spillet simpelthen var i stykker. Jeg begyndte med en stor velvilje overfor Blacksad: Under the Skin da jeg er glad for tegneserien, men endte som en knækket mand. Efter en dags tid vendte jeg dog tilbage og forcerede mig igennem de tekniske problemer. Og heldigvis, for under alle fejlene ligger der et solidt adventure-spil med en god historie.

Hvis du ikke har hørt om Blacksad før, kan den kort beskrives som en række hårdkogte krimitegneserier, men med den lille twist at alle personer er dyr. Eller rettere sagt, mennesker med dyreform. John Blacksad, hovedpersonen, er privatdetektiv og en sort kat med hvid snude. Han er en typisk noir-detektiv: et anstrengt forhold til andre, jaget af fortiden og ryger smøger og drikker whisky. Disney gjorde det populært at give dyr menneskelige kvaliteter, men Blacksad tager skridtet videre, og smider dem ind i en verden af hård kriminalitet. Og nu er der altså kommet et spil baseret på serien.

Blacksad: Under the Skin er ikke baseret på nogen af bøgerne, men er en selvstændig historie. En morgen bliver lederen af en bokseklub fundet død. Angiveligt har han hængt sig selv, men hans datter hyrer Blacksad til at efterforske sagen, og inden længe viser det sig at der stikker noget under. Noget som går dybt ned i den kriminelle underverden og helt op i toppen af New Yorks samfund.

Historien er velskrevet. Den har alle de rigtige krimi-noir-elementer med masser af drejninger, karakterer man ikke kan stole på, og i forhold til tegneserierne, vil jeg sige historien er på højde med dem. Den er fuld af gråzoner hvor man som spiller aldrig er helt sikker på om man er på den rigtige side eller ej. Igennem spillet har man en fornemmelse af at ens beslutninger trækker lange tråde. I spillets allerførste scene skal man f.eks. beslutte om man vil tage imod bestikkelse for ikke at vise et surt næsehorns kone billeder af hendes utro mand. Langt inde i historien har dette valg stadig konsekvenser, og det er et godt eksempel på hvad udviklerne har prøvet at gøre. Langt hen ad vejen fungerer det godt, men når spillet er slut, er der lidt for mange spørgsmål der ikke bliver besvaret. Det er selvfølgelig et typisk træk i krimihistorier, men når det drejer sig om valg man har truffet som spiller, så har man behov for at få svar. Ellers kan de i grunden være ligegyldige. Alt i alt er historien dog rigtig god, og det er også den som holder én fast, for som jeg skrev i indledningen, er spillet fyldt med fejl som er tæt på at ødelægge spillet. Det vender jeg tilbage til om lidt.

Når historien fungerer, er det ikke mindst på grund af karaktererne. Mange af dem man møder, er gengangere fra tegneserien. Desværre lever den visuelle side ikke helt op til tegneserien. Mange gange faktisk slet ikke. Blacksad selv er flot udført. Hans ansigt er udtryksfuldt, og han har et godt stemmeskuespil. Man kan mærke der er lagt mange kræfter i karakteren, noget man desværre ikke kan sige om de andre. Stort set alle andre modeller mangler et ordentligt udtryk, specielt fordi de er dyr. Måske har det været for omkostningsfuldt for udviklerne at være nidkære med hver karakter, men spillet lider under det.

Nogle kan lide Blacksad fordi alle karaktererne er dyr, og andre vil finde det mærkeligt, ja, måske ligefrem frastødende. Det er da også af og til lidt svært at forholde sig til. Kvinderne i spillet og i tegneserien er ofte ret velformede, men det er lidt foruroligende når man med sin "male gaze" laver elevatorblikket og finder et hundehoved på toppen. Race spiller også en stor rolle i universet, men det er næsten endnu mere forvirrende. Nogle dyr bliver omtalte som sorte mennesker og andre som hvide, men de er alle forskellige dyrearter. Det er svært ikke at krumme tæer når en stor gorilla bliver omtalt som en sort mand. På den anden side viser universet det absurde i racisme når folk går sammen i grupper på grund af deres farve selvom de tilhører vidt forskellige arter. Der ligger en eller anden snedig social kommentar og gemmer sig, men det er fin line som universet ikke altid formår at balancere på.

I sin grundform minder Blacksad: Under the Skin meget om et Telltale-spil med et skvat L.A. Noire eller Sherlock Holmes-spilserien oven i. Man skal undersøge steder for spor, og på baggrund af dem kan man lave deduktioner om sagen. Det har indflydelse på de muligheder man har i dialoger med andre, og det er dialogen som er spillets kerne. Det er her plottet udvikler sig, og de største beslutninger skal træffes. Ofte har man begrænset tid til at vælge hvad man vil sige, og det kan have store konsekvenser for hvor samtalen går hen. Nogle gange vil spillet dog have dig i en bestemt retning, og valget bliver en ren illusion. De valg som har konsekvenser, er tilfredsstillende når man ser hvilken effekt de har, men der er mange valg hvor der ender med ikke rigtig at være nogen konklusion. Det er utilfredsstillende, tenderende til det frustrerende.

Det er dog ikke noget sammenlignet med frustrationen over de tekniske problemer spillet lider under. Jeg kan tilgive meget i et spil som dette så længe historien er god. At karaktermodellerne ikke sidder lige skabet, eller at detaljegraden i de forskellige områder langsomt daler, kan gå an, men at dialogen går i stå, teksturer ikke loader eller spillet ganske enkelt bryder sammen og lukker ned, er bare ikke i orden. Mange gange oplevede jeg at en dialog gik i stå, og jeg ikke kunne gøre noget for senere at finde ud af at en mellemsekvens slet ikke var loadet. De fleste af problemerne løste sig ved at lukke spillet helt ned og loade det op igen, men med den konsekvens at jeg måske skulle spille den samme halve time igen. Det endte med at den største spænding ved spillet var at se hvor lang tid jeg kunne spille før det brød sammen. Jeg testede det på en almindelig PS4, og måske kører det bedre på Pro-udgaven, Xbox eller en PC, men det er tydeligt at spillet ganske enkelt ikke er færdigudviklet. Jeg ved ikke om der har stået nogle sure investorer og åndet udviklerne i nakken, men det er næsten pinligt at det er blevet udgivet i denne tilstand. Og det er specielt ærgerligt når det er tydeligt hvor meget kærlighed der er til universet, og hvor mange kræfter der er lagt i manuskriptet.

Jeg endte alligevel med at nyde Blacksad: Under the Skin, faktisk ret meget. Historien er god, næsten overraskende god. Den rammer alle de rigtige punkter, men uden at være en udslidt kliché. Blacksad er en privatdetektiv som hele tiden skal navigere i en moralsk gråzone. Måske har han et hjerte af guld, men hvad betyder det i en verden hvor alle skjuler noget, og det er ham som roder i deres hemmeligheder? Jeg kan virkelig godt lide universet, og de valg man skal træffe, er for det meste meningsfulde. Desværre er der nogle af dem som ikke bliver fuldt helt til dørs. Gameplayet er i sig selv ikke sindsoprivende, men det har aldrig været meningen i et adventurespil. Alligevel kan jeg ikke anbefale at man køber spillet for nuværende, det er simpelthen fuldt af fejl. Vi må håbe at udviklerne hurtigt for rettet op på dem, for det er næsten pinligt den tilstand det er i lige nu. Hvis du er stor Blacksad-fan, så kan du måske holde det ud - og har nok allerede købt det - men alle andre bør vente til det kommer på tilbud, eller problemerne bliver fikset. Normalt kan jeg se igennem fingre med mange tekniske fejl, det er historien og karaktererne som tæller, men jeg ender med at lande på en karakter som er en del lavere end den spillet kunne have opnået. Når man udgiver så fejlfuldt et produkt, er der ganske enkelt ikke andet man kan gøre som anmelder.