Blade 2

Alle dine mareridt var sande - vampyrer er virkelige. Disse levende døde deformiteter lever iblandt os, og bruger os som slagtekvæg. Et kæmpe netværk holder dem forbundet, mens de verserer, og planlægger helt at overtage kontrollen. Midt i dette virvar befinder Blade - the daywalker - sig. Født halvt mand og halvt vampyr, er han såvel velsignet med overmenneskelig styrke, som muligheden for at bevæge sig i lyset. En hybrid der har taget det bedste fra begge verdener. Heldigvis for menneskeheden, har han vendt sig mod sit vampyrophav, og kæmper for menneskeheden. Dette har været inspirationen til en tegneserie fra Marvel såvel som to film. Nu, samtidig med frigivelsen af Blade 2 på video/dvd, overføres kampen også til Xbox.

Papirtynd handling
Til lige at understrege sammenhængen mellem frigivelsesdatoerne, så åbner spillet også op, med en længere trailer fra filmen. Herefter får du selv muligheden for at kontrollere Blade. Af en eller anden årsag, så følger spillets 20 missioner ikke filmens plot. Så selv om nogle af scenarierne selvfølgelig drager inspiration fra filmene, så er der ingen decideret sammenhæng. Handlingen er dog ligeså papirtynd, som den du finder i Blade II. En masse hjerneløs slagtning, uden nogen større sammenhæng. Dette er ikke nødvendigvis et onde, og det kan nogle gange være rart, at sætte sig ned til et spil, der ikke kræver den store tankevirksomhed.

Let kontrolsystem
Blade II er også utroligt let at gå til. Dette er illustreret allerede via den meget korte introduktionsbane. Her fører Blades våbensmed Whistler ham gennem deres våbenhal. Her stifter du bekendtskab med de enkelte features, og får slagtet et par vampyrer. Blade styres med venstre controller, og hans kampbevægelser styres med højre controller. Du skal blot føre controlleren i den retning, som modstanderen er, og så vil Blade lange ud efter vedkommende. På denne måde kan du agere i alle retninger med én bevægelse. Systemet er uhyre simpelt, og fungerer til dels udmærket. Desværre har det også nogle betydelige begrænsninger. For det første har du ingen valgmuligheder, når det gælder, hvilken angrebsbevægelse du vil foretage. Bevæger du controlleren frem, så slår Blade fremad. Bevæger du controlleren tilbage, så sparker Blade bagud. Dette giver selvsagt nogle uhyre ensartede kampe. Indrømmet, så kan du udløse et par forskellige combos, ved at bevæge controlleren med stille gentagne bevægelser i samme retning - men det giver ikke den store variation.

Død i roen
Ud over sine noget begrænsede kampegenskaber, så har Blade også et par våben, han kan få adgang til. Som udgangspunkt har du adgang til en pistol, men ved at samle ting op, kan du købe nye våben. Der er ikke det store udvalg, men du vil da kunne åbne eksempelvis et shotgun og en glaive (kastestjernelignende tingest). Før hver mission skal du vælge, hvilke våben du vil tage med. Du har begrænset bæreevne, og ammunition fylder også. Dette er faktisk udmærket, og giver initialt banerne en smule strategisk præg. Desværre bliver denne illusion lynhurtigt brudt, når du begynder at spille. Blade II er nemlig ingenlunde strategisk - det er uhyre simpelt og lineært. Du går faktisk blot fra A til B, og ondulerer en uhyre mængde hjernelamme vampyrer undervejs. Faktisk fik jeg lidt af et Déjà vu. Det hele mindede mig meget om det ringe Bruce Lee. Kampsystemet, de sindsforvirrede fjender og det lineære gameplay. Nu bare med vampyrer.

Har ikke læst på lektien
Kombinationen af det enkle kampsystem, og den manglende intelligens hos fjenderne, ødelægger fuldstændigt totaloplevelsen. Man forstår i hvert fald hurtigt, hvorfor disse vampyrer ikke har overtaget kontrollen med verden. Hvis de ikke jorder formålsløst frem mod dig, så står de blot stille og glor. Mange gange kan du ondulere et dusin fjender med skydevåben - uden at have været det mindste truet. Skulle det alligevel lykkedes fjenderne, at komme i nærheden af dig - så frygt ej. Det viser sig nemlig, at disse papvampyrer ikke har læst på lektion. De kræver nemlig bare et par slag fra Blade, inden de forsvinder i den blå luft. Her er det altså ikke nødvendigt med hverken vievand, hvidløg eller sollys. Forestil dig altså at bevæge dig gennem store tomme lokaler, hvor du slagter dig vej gennem en masse uambitiøse modstandere - lyder det sjovt? Det synes jeg bestemt heller ikke.

Enkelte gode tiltag
Der er enkelte gode tiltag i Blade 2. Blandt andet så bygger Blade "rage" op ved at slås. På et givet tidspunkt, så kan du frigive et specielt angreb. Her trækker Blade sit sværd, og pludselig er han endnu mere dødbringede. Her bliver gameplay pludselig mere flydende, og afstedkommer væsentlig mere seværdige kampe. Ved at bygge endnu mere "rage" op, kan du også blive såvel usårlig som hurtigere i en rum tid. Funktionerne er udmærkede, men det virker eksempelvis noget underligt, at du ikke selv kan vælge, hvornår du vil bruge dit sværd. Dette skyldes selvfølgelig nok, at det gør Blade endnu mere usårlig. Bare en underlig måde at hæmme spilleren på, i stedet for at gøre fjenderne mere kvikke. Udviklerne har selvfølgelig været noget hæmmede af filmene, men det havde altså ikke gjort noget, hvis der var lidt større diversifikation fjenderne imellem.

Hæver sig ikke over gennemsnittet
I sidste ende så er Blade 2 bare meget gennemsnitligt. Dette gælder også såvel grafikken som lyden. Gengivelsen af Blade selv er udmærket, selv om han virker noget stiv og kluntet. Men baggrundene er et miskmask af kedeligt og middelmådigt. På intet tidspunkt sker der noget, der får dig til at være stolt af din maskine. Dertil er der tider, hvor hastigheden går ned - ikke smart i et actionorienteret kampspil. Konklusionen falder altså ikke ud til Blade II’s fordel. Indrømmet, du vil da helt sikkert få et par underholdende timer. Det hele er bare for ensformigt, uigennemført og monotont. Skal du have et kampspil i denne genre, vil jeg klart hellere anbefale Buffy - hun ser også markant kønnere ud.