Blade Kitten

Blade Kitten er seneste tilføjelse til den skov af platformsmaskotter og 2D-furries der viser hvorfor platformsgenren har akut behov for både frisk blod og innovation. Og det er nødt til at komme fra et andet sted end den ikoniske blikkenslager Mario. For som platformsspil er Blade Kitten ikke kommet ét skridt forbi 1996. Og her mener jeg selvfølgelig PlayStations 1996, med stive halvplatformere som Crash Bandicoot og Pandemonium. Spil som i deres tid havde enormt imponerende grafik, men som var dovent udførte rent spilmæssigt. Blade Kitten føles som om det var taget ud af en tidskapsel fra den "æra". For det handler virkelig først og fremmest om det ydre.

Det kan man så heller ikke tage fra spillet. Af en DLC-titel at være ser Blade Kitten vældig godt ud. Det er en gennemtænkt præsentation af morbide anime-pastischer, der kan være svært charmerende når planeterne står rigtigt. Spillets hovedperson er den eklektiske Kitty Balard, der er dusørjæger med fjernsyret sværd, katteører og tonsvis af Harajuku-attitude. Det er meget let at holde af hende. Hun er smagfuldt dimensioneret i sin forskruede Kawaii-personlighed, og hendes stemmeskuespiller gør et stort arbejde, når hun med lethed balancerer på den tynde grænse mellem fjollet og fantastisk. Den cellshadede grafik er flot, og animationerne er oftest meget behagelige.

Desværre er Blade Kitten ikke særlig sjovt at spille. Banerne benytter konstant de samme miljøer, og platformsdelen bliver hurtigt monoton, grå og indholdsløs. Det bliver lidt mere interessant ved nogle enkelte puzzles, men for det meste er spillet sjælløst udført.

Styringen føles stiv og upræcis. De tilfælde hvor Kitty Balard dropper hopperiet og griber sit sværd er heller ikke meget bedre. Det er som regel et spørgsmål om at skifte én kedelig aktivitet ud med en anden, da kampene er helt fri for finesse.

Det er ærgeligt, for der er potentiale i Blade Kitten som platformsspil med enkelte puzzle-indslag. Det føles bare som om ideen til spillet aldrig rigtig har forladt tegnebrættet. Eller at det rettere satte sig fast der og gik for meget op i sin egen præsentation. Men det er også forståeligt, for uanset hvor svagt Blade Kitten er, ser det altid rigtig godt ud.