Blinx: The Time Sweeper

Det er godt, at have en maskot når man skal promovere noget. I tilfældet med konsollerne, så et eller andet som folk kan associere med den givne maskine. Det være sig et blåt pindsvin eller en småfed blikkenslager. Tilsyneladende skal der helst være tale om en nuttet familievenlig person, hvorfor Master Chief nok må siges, at falde lidt uden for kategorien. Nu kommer der så endelig en sådan personlighed til Xboxen. Microsoft har ikke lagt skjul på, at dette er deres svar på tiltale. Det er på tide, at vi stifter bekendtskab med Blinx. Et kattelignende væsen der går på to ben, og støvsuger tid, mens han har travlt med at redde verden fra svin.

Problemer i B1Q64
Blinx er blot en ud af en større hær af tidssugere. Vi finder ham, mens han drøner ned af et rullebånd sammen med en række andre stort smilende katte. Han er på vej til arbejde. Det består i alt sin enkelthed i, at drage rundt i diverse dimensioner og suge tidskrystaller til sig. Årsagen til at dette er et vigtigt hverv, er at lades krystallerne alene, så vil de omdanne sig til frygtelige monstre. Denne dag bliver dog ikke som alle andre. Pludselig lyder alarmklokkerne. Den gemene svinebande the Tom-Tom Gang har nemlig kidnappet prinsessen af B1Q64. Samtidig stjæler de tidskrystaller med arme og ben, og skaber derved ubalance i systemet. Det hele er ved at gå i hårdknude, og koncentrationen af tidskrystaller truer med at springe hele verdenen til atomer. Alle tager benene på nakken, men den kære Blinx er forblændet af kærlighed til den underfundige prinsesse. Uden tanke for egen velvære drøner han af sted - nu skal svinene have på trynen!

Introducerer en ny dimension
Der er ingen tvivl om, at der har været meget omtale af Blinx. Det meste har verseret omkring den påståede fjerde dimension i computerspil. Alt det halløj med tidskrystaller fungerer nemlig til at smule lidt innovation ind i spillet. I bund og grund er der tale om et klassisk platformsspil. Du styrer den stribede kat rundt gennem i alt 30 baner samt forbi 10 end-of-level-baddies. En for hver af de ti verdener. Du ser katten bagfra, og kan styre såvel ham som kameraet via de to controllere - mere om dette senere. Rundt om på banerne er der spredt lidt forskelligt, som man kan samle op. Heriblandt er de førnævnte tidskrystaller. Disse fås i fem afskygninger - symboliseret via forskellige farver og forme. Du kan bære op til fire krystaller på en gang. Når du har opsamlet nummer fire, så nulstilles processen. Har du på dette tidspunkt tre ens krystaller, så får du én mulighed for at manipulere tiden. Har du derimod fire af den samme slags krystaller, får du to muligheder tildelt. Du får så - alt efter krystallernes form - mulighed for at pause, optage, spole frem eller tilbage eller sænke hastigheden. Disse egenskaber skal så i sagens natur assistere dig gennem forskellige problemstillinger.

Geleklumpernes indtog
Umiddelbart lyder det jo fremragende, og ideen drager også rigtig god nytte af Xboxens harddisk. Desværre så lader udførelsen noget tilbage at ønske. Det føles mere som en gimmick i stedet for decideret nytænkning. Det bliver hurtigt gammelt at sætte tiden på slowmotion, og manøvrere rundt om nogle tønder. Eller optage Blinx mens han hopper på en kontakt, så du kan slippe igennem en port imens. Jeg tror hovedårsagen hertil er, at det alt sammen er set før - bare i andre afskygninger. Til at underbygge dette er det temmeligt uinspirerede banedesign. Vel så bliver banerne på sigt mere og mere udfordrende, de føles bare ikke specielt tiltalende. Det kommer af en kombination af alt for mange tomme områder, og baggrunde uden interaktivitet. Dertil så er kamerastyringen yderst kritisabel. Dette kommer sig af to ting, for det første så har kameraet tilsyneladende ofte en egen vilje, for det andet så er synsvinklen alt for tæt på begivenhederne. Derfor kommer du både til at kæmpe med et panorerende kamera, samtidig med at du skal ramme modstandere uden for synsfeltet.

Som om det ikke var nok, så lader styringen af kattevæsnet noget tilbage at ønske. Dette gør sig især gældende, når du skal kæmpe mod de geleklumper, som befolker banerne. Du har kun ét våben til din rådighed. Dette består i at suge affald op i din støvsugertingest, og så fyre det i hovedet på modstanderne. Problemet er, at du ikke kan styre, hvor du vil skyde hen. Derfor bliver det besværligt at ramme svævende fjender. Her skal du desperat hoppe, samtidig med at du skyder - nærmest i blinde. Det er bestemt ikke noget, der er med til at gøre gameplayet hverken flydende eller tiltrækkende.

Det ender som en skuffelse
Jeg kan godt se, at jeg generelt har været meget negativ. Det bunder nok mest af alt i for høje forventninger. Jeg har tidligere brugt tid på Blinx, og min korte session dengang bragte håb om nytænkning. Desværre så er der ikke meget mere i Blinx, end hvad du oplever i løbet af den første halve time. På den positive side skal det nævnes, at grafikken generelt er rar at se på. Framehastigheden er generelt stabil, og alt virker finpudset. Der kunne dog godt have været noget mere originalitet blandt fjenderne. De geleklumper, som hovedsageligt hopper rundt på banerne, er ikke noget videre at skrive hjem om. Der er dog draget god nytte af såvel lyseffekter som af farvepaletten. Det hele skinner tiltalende. Musikken består af et sparsomt udvalg af effekter, og forskellige temaer til de forskellige baner. Temaerne er middelmådige, og mange af dem tangerende til det irriterende. I sidste ende er Blinx en skuffelse. Vel kan det sagtens spilles, men sammenlignes det eksempelvis med det nye Mario eller Starfox så blegner det.