Bloodrayne

I spillet BloodRayne fra Terminal Reality tager du kontrol over Rayne - en ikke helt almindelig ung pige. Rayne er halvt vampyr, halvt menneske og derfor er hun blevet rekrutteret af en hemmelig organisation kaldet Brimstone, der arbejder på at udrydde overnaturlige trusler mod den amerikanske regering. Vi befinder os i slutningen af 1930’erne og Brimstone sender Rayne og Mynce, en anden halv-vampyr, til Louisianas sumpe for at efterforske nogle mystiske hændelser.

De finder hurtigt ud af, at befolkning er ved at blive overtaget af en slags dæmonisk pest, der muterer og til sidst dræber sine ofre. De opdager dog snart, at det ikke kun er sygdommen der er et problem, men at en gruppe nazister er involveret. Inden længe er Rayne på vej ind i en hemmelig, tysk fæstning for at finde ud af hvad der foregår, og for at udrydde den tyske version af Brimstone, The Gegengheist Gruppe, der arbejder på at finde overnaturlige våben der kan hjælpe Hitler i hans forestående krig.

Historien i spillet er egentlig ganske underholdene. Realistisk? Nej, men stadigvæk morsom, og det er tydeligt at holdet bag spillet har været klar over, at de bevægede sig på grænsen til det fjollede, så man kan godt mærke at de ikke har taget sig selv alt for alvorlige. Det giver en udmærket, lettere gotisk stemning, men uden at man føler at man skal tage det for andet end et beat ’em up spil. Konceptet med nazister der jager overnaturlige skatte er ikke noget nyt, det så vi bl.a. i den første Indiana Jones film. Det har Terminal Reality dog også været ganske åbne omkring. Man finder f.eks. en kasse, godt gemt væk, der indeholder pagtens ark. Et sjovt lille nik til førnævnte film.

Der er andre fjollede ting i spillet, som man bare må sukke lidt over og acceptere. Vores heltindes tøj er et af eksemplerne. Jeg tvivler ret meget på, at tætsiddende læder der helt tilfældigvis er afslørende på de helt rigtige steder, er det optimale outfit i en kampsituation. Den slags kan virke på grænsen til det fornærmende for en seriøs gamer, der køber spil baseret på gameplay og ikke bounce effects, men det må man bare lære at leve med. Det kommer man dog hurtig over, for gameplayet er nemlig ret godt. Der er tale om et traditionelt "slå alt der bevæger sig ihjel" spil, set i thirdperson vinkel ligesom Tomb Raider eller Enter The Matrix. Spillet deler en anden detalje med ETM, nemlig at man kan aktivere en slags bullet time der gør, at alt kører i slowmotion. Det giver mulighed for bedre at undgå at blive ramt af fjendtlig ild, men det hjælper også meget når man skal i nærkamp med en frådende, muteret nazist.

Du har muligheden for enten at bruge skydevåben eller to lange knive Rayne har siddende på hver arm. Knivene er det mest effektive våben, og her er du også sikker på ikke at løbe tør for ammunition. Man kan gå med et vist antal våben af gangen, og Rayne samler selv nye våben op hvis du dræber en fjende, der er bevæbnet. Hun tager altid det bedste hun kan få fat i, så der sker en automatisk ombytning hvis du finder noget bedre end det du går med. Meget effektivt og tidsbesparende, da man selv slipper for at tænke over hvad man har brug for. Våben bruges to af gangen, med et i hver hånd. Rayne sigter selv på fjenderne, og kan også sigte på to forskellige fjender, en til hver hånd.

Når du bruger dine knive kan du lave simple kombinerede angreb. Hvis du trykker en gang laver Rayne et slag, hvis du så timer det når du angriber igen laver hun det næste angreb i kæden, et spark. Du lærer nye angreb i løbet af spillet, så du til sidst kan lave en femslags combo. Et af de mere unikke angreb i spillet er Raynes evne til at suge blod fra alle menneskelige fjender. Det er også den måde du får ny health på. Hun kan enten gøre det når hun står tæt på, eller ved at skyde en kæde ud mod fjenden og trække dem til sig. Når du står og suger blod fra en fjende kan du dreje dig rundt, så han også kan bruges som et menneskeligt skjold mod kugler. Du kan også selv affyre dit ene våben over hans skulder. Dette angreb er dog også en af spillet helt store svagheder. Du kan udføre det på næsten alle menneskelige fjender i spillet, og der er intet de kan gøre mod det. Dvs. at du kan dræbe dem helt uden større problemer, og at man næsten altid kan få fyldt sin health op. Det giver sværhedsgraden et stort dyk. Samtidig er det ikke et specielt langt spil, så nogle vil nok savne lidt mere udfordring. Der er dog tre sværhedsgrader at vælge imellem.

Grafisk er spillet fremragende på langt de fleste områder. Overflader og figurer ser rigtig godt ud, og animationerne er meget solide. Det kræver dog også noget af din pc. Det eneste man savner lidt på det grafiske område er lidt flere detaljer i sine omgivelser, især i Louisiana banen. Man kan tydeligt se at man befinder sig i en sump, men der mangler lige de små detaljer, der gør at man også føler at man er i en sump. Det er dog småting, generelt er det meget imponerende.

Lydsiden er også ganske habil, dog er musikken ikke helt så god som den kunne have været. Der er ikke noget galt med den, men der er heller ikke noget enestående at fremhæve. Lidt små-kedelig underlægnings musik, man ikke rigtig lægger mærke til eller kan huske når man er færdig med at spille. De generelle lyde er ganske gode, masser af skud, eksplosioner og skrig, så der mangler intet. Vi får også de obligatoriske små sarkastiske kommentarer fra Rayne og hendes fjender. En klassisk kommentar, leveret af en dæmon må være: "I am going to wear you like lederhosen". Den har du med garanti ikke hørt før! Der er en del tale i spillets mange cutscenes, og det er også ret godt. Der er altid svipsere, men generelt lyder det godt. Nazisterne har den rette tyske accent, og Rayne lyder lidt som en typisk MTV generations teenager der keder sig lidt for meget, men ellers ganske godt.

Jeg kan godt anbefale spillet, hvis man lige sidder og mangler et action spil. Hvis man allerede har købt et spil i samme stil, f.eks. Enter The Matrix ville jeg nok ikke købe det, men hvis man ikke har noget i genren skal man klart investere i BloodRayne frem for konkurrenterne.