Bloodstained: Ritual of the Night

Hvis du kigger en smule på Koji Igarashis Bloodstained: Ritual of the Night, vil du øjeblikkeligt lægge mærke til, at han er en af de kreative hoveder der har arbejdet på Castlevania-serien fra starten af. Så tydeligt viser hans nye spil sine forfædres DNA frem. Vi fik heldigvis mulighed for at afprøve spillet selv ved dette års E3-messe, og det lader til at den legendariske producer har formået at balancere de nostalgiske tilbageblik på de ikoniske, gotiske platformere med nye, moderne features.

Bloodstained følger en hjemløs ved navn Miriam, der lider under en forbandelse der forvandler hendes hud til krystal, og for at stoppe denne forbandelse må hun udforske en borg fyldt med monstre for at finde Gebel, som har lidt under den samme sygdom, og det er her at Castlevania-indflydelsen begynder, da ingen serie gør den slags bedre, trods alt.

Demonstrationen vi spillede viste os en sektion af borgen, og vi lagde øjeblikkeligt mærke til den særlige grafik. Ulig mange andre retroinspirerede spil i disse dage går Bloodstained efter opdateret, moderne grafik snarere end pixels eller en gammeldags visuel stil, og det er faktisk en smule forfriskende. Miljøjerne bevæger sig bag ved Miriam som hun navigerer igennem borgen, men det er aldrig desorienterende, og spillet bibeholder stadig den klassiske distinktion imellem forgrund og baggrund, så det er klart hvor du kan og ikke kan bevæge dig hen. Dette er alt sammen detaljeret og dekoreret på klassisk gotisk facon, men det er moderniseret med grå og mørke farver. Kirkeorglet der dominerer soundtracket er desuden med til bringe den gotiske stil til live, og det fungerede på effektiv vis.

Alt imens vi startede med at navigere omkring i verdenen kom vi hurtigt forbi en meget vigtig mekanik, nemlig Shards. Disse forplanter sig i Miriams krop, og giver hende forskellige evner når du opdager dem, og det kan være lige fra ildkugler til dobbelte hop. Disse kan faktisk skiftes ud i hovedmenuen. Vi faldt over temmelig mange forskellige af disse i den korte demo vi spillede, hvoraf nogle var aktive og andre var passive, så det bliver interessant at se hvordan den balance udarter sig i spillet.

I forhold til våben var der stadig ret mange at se bare i den demo vi spillede, og disse inkluderede en pisk, et kort sværd og et langt sværd bare for at nævne et par stykke, men vores favorit var absolut kung-fu-sko, da disse tillod Miriam at lave meget hurtige kombinationsangreb. Én ting vi dog vil sige om disse angreb er at animationerne er meget begrænsede, og der er ikke synderligt mange af angrebene der fungerer godt sammen, så kampene kom både til at virkelig lidt kluntede med gentagne animationer. Et lidt bedre "flow" ville være ideelt her, og i det hele taget bør Igarashi fokuserer på at gøre kampene mere flydende.

Efter vi havde navigeret rundt i borgen ved hjælp af det ganske fortræffelige mini-map, som viser de områder du endnu ikke har udforsket, så kom vi til sidst til en boss kaldet Bloodless. Denne boss var ganske interessant på den måde at hendes kjole var lavet af blod, og at denne langsomt gik i stykker som hun mistede mere og mere liv. Desuden fik hun det også til at regne med blod fra lofterne, og alt dette blod skabte en meget ekstrem og visuel kamp.

For dem der ønsker udfordring frem for alt er der masser af hemmeligheder i spillet, om ikke andet at bedømme ud fra demoen. Spillet går tilbage og hente inspiration fra Castlevania, og derfor er der områder der kræver en bestemt evne. Derudover der naturligvis kister fyldt med grej at finde.

Samlet set var den sektion vi spillede af Bloodstained ganske fortrinlig og spændende, og den mystiske borg med alle dens hemmeligheder fangede virkelig vores opmærksomhed. Dog var spillet ikke foruden sine fejl, med repetitive angreb som satte en dæmper på kampsystemet. Castlevania-spil bør virkelig holde øje med spillet, for det er det tætteste man overhovedet kan komme på en modernisering af den traditionelle formel.