Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Blue Dragon Plus

Blue Dragon Plus

Lee West ifører sig stort hår og hidsig magi, da han tager ud med Blue Dragon-gruppen for at nedlægge Nene endnu engang, denne gang i miniformat på Nintendo DS.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Da Microsoft i 2006 sendte Blue Dragon på de japanske gader, var det et godt forsøg på at trække de asiatiske kunder til Xbox-konsollen. Mistwalker og Artoon leverede et ganske fornuftigt turbaseret japansk rollespil under kyndig ledelse af Final Fantasy-skaberen Hironobu Sakaguchi.

Den Dragon Ball Z-lignende knægt Shu og hans følgesvende Zola, Jiro, Kluke og Marumaro leverede i bedste anime-stil en omfattende, men også meget gennemsnitlig fortælling om kampen mellem det gode og det onde.

Nu er turen så kommet til Nintendo DS, denne gang med en ny indgangsvinkel på eventyret, og et Plus vedhæftet titlen. Da jeg tænder den lille håndholdte, bliver der budt velkommen med en række flotte pre-renderede videoklip. Og i bedste Blue Dragon-stil indeholder de stadig de velkendte anorektiske pubertetstøser, robotter og små fyre med stort hår.

Et år er gået, og i sædvanlig uinspirerende eventyrstil har skurken fra det første eventyr overlevet, og så er fanden løs. Snart er det tid til lidt snak og historieopbygning blandt andet igennem robotten Szabo, der småskændes med et af de andre medlemmer. Historien lugter allerede af samme type uskyldig pladder som kendetegnede gruppens første færd, men kan man ikke få nok af letfordøjelige japanske eventyrfortællinger leveres det her i spandevis.

Dette er en annonce:

På Nintendo-maskinens nederste skærm bliver jeg præsenteret for min kvartet i et isometrisk fugleperspektiv, mens den øverste skærm viser et større kort, inklusiv en markering af udsnittet fra min nederste skærm. Det øverste kort er dog ikke er vinklet på samme måde som den nederste, hvilket til tider forvirrer en anelse, og dermed bliver oplevelsens første mindre kritikpunkt. Så er det tid til kamp. Tror jeg.

Først skal jeg desværre tvinges til at læse endnu en bølge af "stemningsskabende" dialoger, der fortsætter i tæt på en evighed. At talen består af de efterhånden for DS så velkendte pivelyde, er til at leve med, men at jeg kun kan vælge at se teksten lidt hurtigere end langsom, og ikke på én gang, forstærker ikke ligefrem min entusiasme. Jeg foretrækker at læse mere end et ord i minuttet, især hvis dialogen er tyndere, end pigerne der leverer den.

Men efter en sand oversvømmelse af dialogbokse og endnu en flot video er det dog endelig tid til min første kamp. Og lidt mere dialog.

Det er da kampen endelig starter, at den store forskel på de to eventyr bliver tydelig: køkulturen i kampscenerne er erstattet af real-tids kamp. Kontrollen virker forrygende, og her er der endnu et eksempel på, hvor lækkert det er at kunne benytte en stylus i denne type spil. Desværre er det samtidig et lige så skidt eksempel på, hvor ubehageligt det må være at være venstrehåndet, og ikke kunne flytte rundt på de knapper, der skal bruges undervejs.

Dette er en annonce:

Der er stadig det sædvanlige magisystem med udgangspunkt i elementerne, hvor ildmonstre nedkæmpes med ismagi, mens for eksempel lys bekæmper skygger. Men nu er der knap så meget tid til at vurdere kampsituationen. Du peger på den i din gruppe, som du vil give ordrer til, og peger derefter på jorden, spells eller fjender for at udføre handlingen. Dette fungerer ganske tilfredsstillende, og med det øverste kort for det store overblik er hovedindtrykket ganske lovende.

Desværre bliver jeg hurtigt kastet ind i endnu en pseudo-dyb samtale. Og sådan kører toget i den næste time. Kamp, langtrukken samtale, kamp og lidt mere samtale. Så meget at jeg mister lysten til at fortsætte. Heldigvis sker der langt om længe et temposkift. Holdet deler sig op, og nu er det muligt imellem kampene at opgradere og finpudse medlemmerne med nye stykker udstyr og besværgelser (hvoraf skyggedelen modsat første spil er tilgængelig i forskellige udgave for alle holdets medlemmer). Der bydes også ind med flere små variationer i de mange kampe, blandt andet igennem tidsbestemte udfordringer, eller når fjenderne skal lokkes i opsatte fælder.

Efter at mit hold er nået op på flere medlemmer, begynder problemerne dog at vise sig. Nogle af karaktererne ligner hinanden for meget i de små udgaver, og det bliver pludselig en kamp at holde øje med den potientielle tank, healer og angriber. At mine medlemmer så ikke selv kan regne ud, at de bør fortsætte angreb hvis den første fjende er død, begynder så småt at frustrere, mens der febrilsk scrolles rundt på den lille skærm. Fejlklik i kampens hede gør ikke situationen bedre. Og jeg ender mere frustreret end fornøjet.

Ligesom det første konsoleventyr føltes for langtrukkent og ucharmerende for nærværende anmelder, er Blue Dragon Plus heller ikke et spil, der kommer til at optage meget plads i min Nintendo DS.

De mange dialoger i Xbox-rollespillet var en fin del af historien, men her føles det som frustrerende fyld i det lille håndholdte actioneventyr. Dog er der stadig en chance for at fans af Blue Dragon, vil finde den håndholdte version herligt nostalgisk. For den gør et godt stykke arbejde, til dels med styringen, men især med grafikken, der klæder den lille skærm. Musikken leverer også en del gode øjeblikke, og gentages ikke i samme grad ved hver boss-kamp som i Xbox-udgaven.

Langt de fleste tekniske detaljer er med andre ord iorden. Og elsker du klassikere som Final Fantasy XII: Revenant Wings eller Heroes of Mana, samt figurerne fra Blue Dragon-serien, vil du let kunne finde over tyve timers tilforladelig underholdning i Blue Dragon Plus - de tredive timer som der ivrigt reklameres med på bagsiden af æsken, bliver det dog næppe til. Heller ikke selvom du vælger at tage de lidt sværere sidemissioner, der senere åbnes op.

Er du ikke til langtrukne og let intetsigende samtaler, bør du overveje om dette lidt for simple strategiske rollespil er et køb værd. Der findes en lang række af bedre eksempler på hjernevridende underholdning til den lille maskine.

Blue Dragon Plus egner sig derfor bedst til fans af originaludgaven, som samtidig kan leve med genreskiftet. Men det vidste du sikkert allerede, inden du læste anmeldelsen.

Blue Dragon Plus
Blue Dragon Plus
Blue Dragon Plus
Blue Dragon Plus
Blue Dragon Plus
Blue Dragon Plus
Blue Dragon Plus
Blue Dragon Plus
Blue Dragon Plus
Blue Dragon Plus
Blue Dragon Plus
Blue Dragon Plus
Blue Dragon Plus
Blue Dragon Plus
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Flotte mellemsekvenser. God styring. Teknisk velfungerende.
-
Den naive historie, og de mange sløve samtaler. Svært at finde den rette figur i kampens hede.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
Blue Dragon PlusScore

Blue Dragon Plus

ANMELDELSE. Skrevet af Lee West

Lee West ifører sig stort hår og hidsig magi, da han tager ud med Blue Dragon-gruppen for at nedlægge Nene endnu engang, denne gang i miniformat på Nintendo DS.



Indlæser mere indhold