Smid en bombe og red verden! Man skulle tro det var en modsigelse men det er præcis sådan at den spøjse Bomberman har sikret sig sin popularitet. Hans karriere som bombekastende helt begyndte for cirka 19 år siden men har er stadigvæk en populær figur og lidt af et ikon på højde med navne som Mario og Sonic. Nu skal han prøve at begå sig på Nokia N-gage.
Bomberman til N-gage adskiller sig ikke synderligt fra det oprindelige koncept. Bomberman løber rundt på en bane bestående af søjler, forhindringer der kan sprænges væk og monstre der skal sprænges væk. Et eller andet sted på banen gemmer der sig en portal, der giver adgang til næste bane men portalen bliver kun aktiv når alle monstrene er bekæmpet.
I starten af hver bane gemmer monstrene sig bag de sprængbare forhindringer som Bomberman derfor først må fjerne ved at placere en bombe foran dem og så efterfølgende skynde sig i dækning. Det betyder desværre også, at fjenderne kommer på fri fod og så bliver spillet pludselig mere et spørgsmål om strategi end simpel bombesprængning. De mange søjler på banen kan nemlig ikke sprænges i luften og kan således tjene som "bombeskjul" for Bomberman men det kan monstrene også udnytte. Kunsten bliver derfor at placere bomben på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Undervejs kan Bomberman få fat på power-ups, der gør ham hurtigere, lader ham sætter flere bomber eller øger bombernes sprængradius. Dette er uundværlige våben i kampen mod de mange monstre men det øger også behovet for strategisk planlægning. Kan man eksempelvis få placeret et par bomber sådan, at man kan ramme flere monstre på engang, hvordan får man placeret bomberne, så man selv kan nå at komme i sikkerhed og så videre.
Efter at have klaret sig helskindet igennem et par baner må Bomberman stå ansigt til ansigt med en skummel boss. Han skal nedkæmpes inden Bomberman får adgang til de næste par baner, hvor hele mønsteret så gentager sig igen.
Det originale Bomberman skulle spilles på nøjagtig samme måde, så på den front er det forbavsende lidt der har ændret sig. Til gengæld kan Bomberman til N-gage bryste sig af multiplayer via Bluetooth og så begynder det at blive ekstra interessant. En umiddelbar hage er dog, at man ikke kan være flere end to, hvilket kan undre da langt de fleste andre N-gage spil, der understøtter multiplayer, kan klare fire spillere på en gang. Dette burde dog ikke blive noget problem for multiplayer duellerne tegner til at blive meget hektiske. Her er ingen monstre, blot simpelt mand-mod-mand og jagten på power-ups bliver pludselig en essentiel del af spillet. Den der kan lægge flest bomber og har den længste sprængradius har overtaget i kampen, hvilket blot lægger ekstra pres på modparten.
Multiplayer kræver også ekstra strategisk vovemod, idet flere af banerne rummer overraskelser, der hurtig kan tippe skalaen i en hektisk multiplayer duel. I en bane kan man skjule bomber inde i store grå kloakrør. så modstanderen, hvis man er heldig, vader upåagtet ind i en eksplosion. En anden bane byder på teleportationsfelter, der sender dig fra den ene ende af banen til den anden. Er man snu og tilpas led, kan man placere en bombe på et teleportationsfelt, så bomben sprænger i samme øjeblik modstanderen materialisere sig.
Bomberman bliver en spændende titel at se frem til. Ikke så meget på grund af gameplayet, for det er som det altid har været. Det spændende består i om Hudson gøre mere ud af single-player delen eller om det bliver multiplayer-delen alene, der skal retfærdiggøre spillets pris. Ser man kritisk på det kunne single-player delen nemlig snildt være lavet som Java-applikation, som så kunne downloades til mobiltelefonen, for sølle 30 kr. Multiplayer-delen ser altså ud til at blive spillets primære salgspunkt og den tegner da også lovende men om det er nok, må tiden vise.